Græsset er lava

Indenfor populære horsemanship kredse er der en teknik hvor man får hesten til at løbe rundt i cirkel ved siden af traileren og kun giver hesten fred til at slappe af når den løber ind i traileren og stiller sig. Man kan sige mange fine vendinger som får det til, at lyde som en god ide. Men denne teknik er ekstremt stressende, fordi hesten bliver løbet til udmattelse, ikke får mulighed for at være i sit parasympatiske nervesystem, aldrig får lov til at undersøge traileren i sit eget tempo og finde sit eget mod til at gå ind i traileren, men derimod ender med at flygte derind i en eller anden grad af panik. Alt dette er en opskrift på traumer fordi hesten nu lærer at forbinde trailer læsnings situation med noget meget stressende og ubehageligt og den vil lære at den ikke kan stole på dig når den bliver bange, men er bedre tjent med at flygte fra dig.
Teknikken kan “virke” men vil kræve konstant vedligehold af en træner som er konsekvent og klar til at eskalere, ellers er der stor sandsynlighed for at hesten vil blive markant mere modvillig end den oprindeligt var til at læsse pga dens forstærkede frygt og fordi den egentlig ikke har lært noget om at læsse, men kun om at undgå det ubehagelige menneske.

Koste og læssetov

De fleste af os har gjort bekendtskab med noget som har tvunget en hest ind i en trailer med en kost eller et longetov om bagparten. De fleste af os ved godt dybt nede at dette ikke er nogen god løsning, alligevel er der mange som gør det i et øjebliks desperation. Og det vil også typisk virke i øjeblikket, men kommer med en høj pris. Hesten lærer nemlig ikke noget af det, anden end at traileren er et ubehageligt sted hvor man bliver presset, hvilket vil gøre det langt sværere at få hesten ordentligt trailer trænet senere hen.
Hvis du virkelig står i et nødstilfælde er det langt bedre at få fat på en dyrlæge og bedøve hesten.

Korrekt anvendelse af læssetov er præcis samme tilgang som med et almindelig træktov, at du langsomt lærer hesten at svare på pres og et skridt af gangen roligt beder hesten gå ind i traileren uden at forsøge at fastholde den eller løfte den ind. Den eneste forskel er at læssetovet lægger presset på bagparten og grimen lægger presset i nakken.

Eskalerende pres

At bruge eskalerende pres betyder at man starter med at lille niveau af pres og så tilføjer mere og mere pres indtil hesten gør som vi ønsker. Dette kan gøres på mange måder, med små ryk eller et fast tag i træktovet, med hjælp fra en pisk eller et læssetov. Med korrekt udførelse af teknikken ger man kun presset langsomt og giver hesten en pause for skridt den har taget i den rigtige retning og hvis hesten bakker ud starter man blot forfra, uden at afstraffe hesten. Metoden kan virke, men man bør være obs på hvordan eskalerende pres kan øge stres niveauet og hvilke faldgruber der hører med til at bruge tvang generelt. (Læs mere i afsnittet nedenunder)

Kort om tvang i hestetræning

At bruge tvang i hestetræning, hvad end det udøves med fysisk eller psykisk magtanvendelse så er det en rigtig dårlig ide. Hesten lærer intet af det og vil ofte få traumer som rækker meget længere end bare den situation det skete i. Tvang ødelægger tillid.
Desuden bør du overveje sikkerheden i at køre med en hest som ikke er blevet tryg ved traileren. En panisk hest kan splitte både sig selv og en hestetrailer ad og der er hørt om heste som kæmpede sig ud af traileren mens den kørte. Dette er absolut livsfarligt for alle.
Derudover synes jeg det er vigtigt at man tænker over at sætte en grænse for sig selv for hvad man finder etisk forsvarligt at byde et dyr. At dyrke hestesport er ikke en menneskeret og de mange grimme ting vi byder heste på daglig basis har været med til at starte en bevægelse som er i risiko for at forbyde hestesport og måske endda al ridning.

Ikke eskalerende negativ forstærkning

En anden måde at arbejde med pres er gennem ikke-eskalerende negativ forstærkning, dette betyder at man aldrig øger presset, men altid kun holder et lille pres og slipper det straks når hesten tager et skidt i den rigtige retning. Det lyder simpelt men i praksis er det rigtig svært at lære ikke at komme til at øge presset. Denne måde at arbejde på er den mest fornuftige måde at arbejde med pres, især hvis man sørger for at lave langsom og gradvis træning over en periode og inkorporere arbejde med calming signals i sin træning, så man ikke kommer til at stresse hesten.
Jeg vil påpege at der også med denne type pres stadig er en mulighed for at hesten føler sig tvunget og gøre opmærksom på de problemer der kan komme med det, men hvis du sørger for at arbejde under hestens stress grænse (hvilket kræver indsigt i calming signals) så kan du undgå mange af de negative effekter.
Det kan være en fordel at arbejde med både pres i grimen og pres bagfra, fx med brug af en dressur pisk, da dette typisk vil hjælpe med at kunne sende hesten ind og lukke bag den. Men jeg understreger igen at det skal være et let pres som ikke stresser hesten.

Blandede forstærkere

En anden måde at arbejde på er ved at kombinere ikke-eskalerende pres med brug af foder belønninger. Dette kan være en god måde at lære hesten at gå i trailer, da det gør det meget tydeligt for den hvad vi ønsker af den, og belønningerne kan være med til at øge motivationen og gøre trailer træningen til en mere positiv oplevelse. Igen kræver det at man er dygtig til ikke at eskalere sit pres og at holde hesten under stress grænsen ellers vil du ikke opleve nogen af de positive effekter.
Tværtimod, at bruge blandede forstærkere under højt stress niveau kan give øget frustration og konflikt og kan føre til noget vi kalder “poisoned cues” hvor hesten vil få en indkodet stres respons som varer ved, selv hvis træningen skrider frem og hesten umiddelbart udfører opgaven korrekt.

Positiv forstærkning

Brug af foder belønninger i træningen er positiv forstærkning og med denne tilgang kan du i mange tilfælde fjerne stressen fra trailer situationen og få din hest til ikke bare at gå pænt ind, men faktisk at synes traileren er et rart sted at være. Alt efter hvilke oplevelser hesten tidligere har haft med trailer kan det dog være en længere process.
Det der gør at foder kan gøre træningen lettere er blandt andet at hesten har en positiv association med at spise, så vi kan bruge det til at lave en positiv association med traileren, det kaldes “counter conditioning” mere om det nedenunder.
Der er flere fremgangsmåder indenfor positiv forstærkning. En tilgang kan være at bruge freeshaping. Dvs at du ikke giver nogen informationer til hesten om hvad den skal men blot venter på at hesten tager et skridt og derfra micro shaper hesten til at gå ind.
En anden teknik er at bruge targets som du i forvejen har lært hesten at følge efter, eller gå hen til, og bruge dem til at guide hesten ind i traileren. Dette skal selvfølgelig gøres gradvist med løbende belønninger indtil hesten er helt tryg ved at gå ind.
Sidst vil jeg nævne lokkemad. I nogen kredse har det at bruge lokkemad fået ry for at være dårlig træning, men udført korrekt, som en del af en større strategi kan det være ganske effektivt og helt reelt, især for heste som ikke er så vandt til positiv forstærkning eller til at arbejde selv. Her kan en spand med lækkerier og senere en krybbe med foder, være med til at give den motivation til at få hesten til at begynde at arbejde uden pres. Det er blot vigtigt at dette stadig er en del af en træningsplan og ikke dit eneste værktøj.

Kort om at bruge foder i træningen

Måske har du mødt en træner som påstod at det var en dum ide at bruge foder i traileren men udfra en videnskabelig vinkel har vi mange gode grunde til at gøre det. Først og fremmest kan det at spise og gumle hjælpe med at berolige hestens nervesystem og dermed dæmpe stress, så jeg vil altid som minimum anbefale, at man har et hø net i traileren så hesten kan spise på turen. Derudover vil en vel tilrettelagt træningsplan med foder kunne vende hestens tidligere dårlige associationer med traileren til positive følelser så hesten har lyst til at være i traileren.
Heste vil typisk nægte at spise når de når et vidst stressniveau og du kan derfor også bruge foder som en hjælp til at læse hestens sindstilstand.
Sidst vil jeg nævne at det, at bruge positiv forstærkning er den eneste måde hvorved du kan sikre dig, at du tager det helt i hestens tempo, fordi du kan motivere hesten til at tænke fremad uden pres.

Generelle anbefalinger

Uanset hvilke metoder du vælger med at bruge, så er der nogle helt generelle ting som alle bør tage i betragtning når du trailer træner.

1. Træn gradvist. Del din trailer træning op i flere små skridt, hvilket gør det mere overskueligt for både dig og din hest at få succes. Det kan være en stor ting bare at lære hesten at være tryg på rampen.

2. Træn ofte. Når du har en hest som ikke er god til at køre i trailer er det en rigtig god ide at tage en periode hvor du træner flere gange i ugen. Hvis det tager 10 gange at lære din hest at gå i trailer og du kun træner en gang om året, så tager det 10 år at få en hest som er god til trailer.

3. Træn variationer. Hvis du vil kunne læsse under alle forhold så må du træne under alle forhold. Dvs på alle tidspunkter af dagen, i al slags vejr, når der er larm og uro omkring traileren, parkeret nye steder, med mennesker omkring jer, med og uden andre heste. Sørg dog altid for at holde hesten under stres grænsen når du tilføjer nye elementer og bygge på gradvist.

4. Vær rolig og tålmodig. Dit mindset er alfa og omega for om hesten får en god eller en dårlig oplevelse. Sørg for altid at have god tid og vær rolig og forstående hvis hesten har en dårlig dag og har brug for lidt mere tid og støtte før den vil gå ind. Undgå at tænke på hesten som fræk eller stædig, det har den ikke hjerne kapacitet til.

5. Hav en plan B. Hvis du skal køre med en hest som ikke er vandt til det, så hav en plan B i baghånden så du ikke går i panik og kommer til at gøre noget dumt som kan traumatisere hesten. Måske er din plan b at læsse en garvet hest den kan køre med, måske er der mulighed for at hesten kan blive og du kan komme nogle dage i træk og træne den indtil den er klar, måske er det nummeret på en dyrlæge som kan bedøve hesten, måske er det at skaffe en lastbil at køre hesten i istedet. Mulighederne kan være mange og alt er bedre end at tvinge en bange hest ind i traileren.

Referencer

LOADING THE PROBLEM LOADER: THE EFFECTS OF TARGET TRAINING AND SHAPING ON TRAILER‐LOADING BEHAVIOR OF HORSES – Ferguson – 2001 – Journal of Applied Behavior Analysis – Wiley Online Library

Trailer-loading of horses: Is there a difference between positive and negative reinforcement concerning effectiveness and stress-related signs? – ScienceDirect

Frontiers | Positive Reinforcement-Based Training for Self-Loading of Meat Horses Reduces Loading Time and Stress-Related Behavior (frontiersin.org)

Negative versus positive reinforcement: An evaluation of training strategies for rehabilitated horses – ScienceDirect

How to minimise the incidence of transport-related problem behaviours in horses: a review (jst.go.jp)

Loading horses (Equus caballus) onto trailers—Behaviour of horses and horse owners during loading and habituating – ScienceDirect

Tips til din træning

1 Start på jorden
Start med at øve alle de små dele fra jorden så hesten har forståelse for signalerne inden du begynder at bruge din skammel eller opstignings blok.

2 Brug godbidderne rigtig
Begynd at give godbidderne over ryggen så snart som muligt og undgå at give for mange godbidder foran hesten. Giv godbidder kontinuerligt når hesten bliver stående stille ved skamlen. Så snart du er begyndt at sidde op på hesten skal hesten først have sin godbid når du har sat dig op. Du skal ikke belønne den for at indparkere før du siger på, kun efter. Du må stadig gerne give kontinuerlige godbidder for at stå stille når du er steget på, hvis din hest har svært ved at stå stille og vente, eller du kan skære ned på godbidderne og bare nøjes med en enkelt hvis alting fungere som det skal.

3 Træn øvelsen færdigt
I løbet af den første trænings session skulle det gerne blive muligt for dig at komme på hesten fra din skammel, men øvelsen vil ofte være lidt “rodet” og tage lidt tid at få helt rigtig. Sørg for at øge kriteriet over de næste par dage, ved at være meget specifik med hvor hesten skal stå (med sadellejet ud for dig og helt tæt på) før du stiger på, og ved kun at belønne når du er kommet på og ikke blive ved med at fodre den foran bringen eller over ryggen. Dette vil gøre at hesten hurtigere bliver helt klar over hvad øvelsen drejer sig om.

4 Automatiser øvelsen
Hvis du vil have at øvelsen bliver mere automatisk skal du begynde at vente på at hesten selv byder ind. Hvis ikke du giver hesten chancen for at gøre det selv, så kommer den aldrig til det men vil altid vente på at du fortæller den hvad den skal. Det du gør er at du prøver at stille dig på skamlen og bare holde pisken i vejret og ser om hesten selv begynder at komme ind, inden du hr prikket de med pisken. Hvis den gør det kan du snart begynde at udfase pisken og bare holde din hånd i vejret for at signalere og til sidst kan du prøve bare at stille dig på skamlen uden at give noget signal og se om hesten indparkere af sig selv. Ros og beløn rigeligt første gang hesten gør noget med mindre hjælp.

De forhold de fleste af os holder heste under i Danmark er ganske unaturlige og langt fra optimale i forhold til hvad hesten af natur er skabt til og det har langt mere indflydelse på hestens adfærd end vi er klar over.
Vidste du at der i studier af vildheste stort set aldrig observeres konflikter? I vildheste flokke er der ingen sure føre hopper eller dominerende heste som vil bestemme over andre. De lever en harmonisk familie tilværelse og ikke engang hingstekampe er et almindeligt syn. Hvis du vil vide mere om hesteadfærd blandt vildheste kan jeg anbefale en video serie Epona.tv har lavet med forsker Lucy Rees. Link i bunden af siden.
Det er noget af en øjenåbner når det går op for en hvor meget af det adfærd man ser til hverdag er unaturligt og tegn på mistrivsel.

Hvad kan vi gøre ved det?

Først og fremmest skal vi naturligvis sørge for at hestens basale behov er dækket: foldtid, fysisk kontakt med artsfæller, frihed og plads til at bevæge sig, ly og læ for vind, vejr og insekter, rent vand og adgang til passende mængder stråfoder. Men dette udgør faktisk kun det absolutte minimum.

Og dette bringer mig til agendaen for dette blogindlæg. Berigelse og mental stimulering.

Studier har vist at dyr som er opvokset i et “beriget miljø” har målbart bedre hjerne strukturer end dyr som er opvokset i et bart miljø. Av for den, så det ændrer simpelthen helt fysisk på hjernen når vi holder vores heste på flade, tomme folde.
Men det er ikke for sent at hjælpe vores heste. Studier på voksne dyr har også vist at berigelse af dyrets miljø mindsker kronisk stress, angst og depression.

Så hvordan gør vi det rent praktisk?
De fleste af os har ikke mulighed for at købe et kæmpe område med vild natur vi kan slippe hestene løs i, men det betyder ikke, at der ikke er noget vi kan gøre for at simulere den mentale stimulering hesten får i naturen, hvis vi arbejder på at tilføje nogen af de elementer i dens miljø som hører til i dens vilde liv. Først og fremmest skal vi tænke på, hvordan hesten bruger sin tid i naturen og hvilke udfordringer den har og forsøge at simulere dette. Dernæst kan vi se på hestens sansesystem og forsøge om vi kan tilføre mere naturlig stimulering af alle hestens sanser.

Bevægelse

I den vilde natur bevæger hesten sig godt 30.000 skridt om dagen når den går og søger efter føde i naturen. Dette er ikke noget vi kan gøre op for med træning, den kræver en indsats i hestens omgivelser at få dem til at bevæge sig mere i dagligdagen. Og det er netop formålet med vandrefolde også kaldet paddock paradise. Ved at anlægge stistystemer og placere hø stationer, læ/ hvile områder og vand længst muligt fra hinanden på sporet, kan man få heste til at bevæge sig mere. Nu er det ikke fordi jeg siger at du skal anlægge et helt PP system, men vi kan med stor gavn lade os inspirere i vores indretning. Fx har jeg valgt at lægge min ridebane midt på min grund, sådan så hestene har en sti hele vejen rundt om den, istedet for at den ligger ude ved siden af folden.

Føde-søge adfærd

Vildhestens liv handler hovedsageligt om at søge efter føde og de bruger i gennemsnit ca 14 timer i døgnet på det. Derfor er det klar det område vi bør have mest fokus på, og det er heldigvis også et af de områder hvor det er nemmest at gøre noget, selv hvis ikke du har mulighed for at lave så meget om på din hests fold. Det kan gøres ganske simpelt ved at fordele hestens stråfoder i flere bunker (eller foderstationer.) Ved at sprede æbler eller gulerødder rundt på folden. Ved at give hø i høbolde, eller ved på andre måder at tilføre hesten ekstra mad som den skal arbejde for at finde, fx med hjælp fra godbidsbolde, snufflemats og andre smarte anordninger eller kreative påfund.
Det skal nævnes at klikkertræning i sig selv siges, at aktivere hestens food-seeking system og mange af os som arbejder med klikkertræning til hverdag oplever også at have mange af de gode effekter som du kan læse mere om her. Men nu vil jeg fokusere mere på hvad vi kan gøre ved hestens miljø udenfor træningen.

Terræn

I naturen vil hesten forcere mange forskellige typer terræn og underlag og dette er med til at forbedre hestens balance og kropsfornemmelse og dette er ikke kun til gavn for hestens mentale stimulering men også med til at gøre hesten mere modstandsdygtig overfor skader. I praksis betyder det at det kan være en fordel at anlægge nogle bakker eller forhøjninger på folden hvis din grund er meget flad, man kan lægge sten og træstubbe/stammer ud som hesten skal navigere imellem. Og man kan anlægge områder med sand, grus og beton (i mangel på ægte klippegrund) som vil stimulere hestens receptorer i hovene forskelligt.

Kløpæl og træer

Det er ikke en erstatning for en god ven at klø med, men det kan være en ekstra tilføjelse til hestens følesans, at den har noget at gnubbe sig på. Fx en god solid stolpe man har skruet forskellige strigler fast på. Eller nogle gode store træer. Bare undgå giftige træer som ahorn, taks, eg mf. Hvis du planter nye træer på folden skal du sørge for at beskytte dem de første år, så hesten ikke beskadiger dem, og der er en god ide at vælge træer som hesten ikke vil æde barken fra.

Lugte

Hesten bruger lugtesansen meget mere end vi gør, og det har ganske stor effekt på hestens nervesystem når vi stimulerer hestens lugtesans. Mange har hørt om Scent Work eller Nosework som Rachael Draaisma har været med til at udbrede i hesteverdenen i nyere tid. Det er en super god aktivitet og især velegnet til en hest som har haft boksro eller skal genopstartes efter pause. Men der er også ting du kan gøre som kræver mindre indblanding og giver mere “passiv” træning, og det er fx sådan noget som at plante krydder urter og duftende blomster langs med hestenes fold. Heste er også meget interesserede i at snuse til afføring fra andre dyr, så dette kan man også benytte sig af, ved at tilføje fremmed afføring til hestenes fold (men vær obs på at det selvfølgelig skal være fra raske dyr!)
Du kan også med fordel sprede lækkerier på folden før eller efter solop/nedgang for at få hesten til at søge efter det med hjælp fra lugtesansen.

Smage

Denne klares nemt ved at tilbyde hesten mad som den ikke er vandt til at få. Fx. friske blade fra træer, lyng, roer, rødbeder, krydderurter eller ved at tilføje lidt urte-te til hestens hø ration en gang imellem. Jeg anbefale ikke at man stimulerer hestens smagssans med sukker- og stivelses- holdige hestebolcher, da dette har en helt anden effekt på hestens hjernekemi som ikke nødvendigvis er lige så gavnlig. Af samme årsag mener jeg at frugt skal være en mere sjælden snack. Når du fodrer hesten med nye ting så skal du naturligvis sørge for at undersøge om det er giftigt for heste inden.

Lyde

Høresansen er muligvis den sværeste sans at tilbyde stimulering til, og man bør også være opmærksom på at eftersom heste ikke er ret verbale dyr, så bruger de hovedsagelig deres høresans til at lytte efter rovdyr. Dette kan betyde i praksis at heste som er understimulerede ofte overreagere på lyde, så derfor kan det være en meget gavnlig ting at arbejde på at stimulere dem med lyde, men det skal gøre på en måde så det ikke skræmmer eller ophidser hesten, for i såfald har du bare trænet hesten til at blive mere bange for lyde. I praksis er det bedste naturlige lyde fra omverdenen, fremmede dyr, børn som leger, mennesker som arbejder med værktøj, køretøjer osv. De lyde du kan tilføje som er nemmere at kontrollere er sådan noget som vindharper og musik. Når det gælder musik er der lavet nogle studier som viser at klassisk musik og meditations musik har en positiv effekt på hestens mentale tilstand mens jazz og rock musik har en negativ effekt.

Heste på stald

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne at mange af disse tips med fordel kan bruges til at holde en hest på boksro mere stimuleret, men det skal anses som et plaster på såret, og ikke en reel løsning som kan gøre op for et hesteliv som foregår hovedsageligt på stald. Jeg vil til hver en tid anbefale at sunde og raske heste går i løsdrift eller som minimum er ude 12 timer i døgnet med venner. Det er vigtigt både for deres mentale og fysiske helbred. Heste er vanedyr og kan godt virke som om de gerne vil ind når de er vandt til det, men vil ofte, hvis de tilbydes mere naturlige foldforhold med passende foder og aktivering, elske at blive ude heste. Det kræver bare mere end en flad, bar fold hvor der ikke er noget at tage sig til.
Der kan være gode grunde til at tage heste på boks for natten, men i mine øjne bør det være den absolut sidste løsning man tyer til, hvis alt andet er forsøgt for at få hesten til at fungere ude. Netop fordi der så stort et indgreb i hestens naturlige adfærd.

Kilder:
https://www.epona.tv/real-ethology-with-lucy-rees
Scentwork for horses – Rachael Draaisma
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0031938415301943
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0166223609000265
Effects_of_enriched_environment_on_animals
Early enriched environment prevents cognitive impairment in an animal model of schizophrenia induced by MK-801_ Role of hippocampal BDNF (kmu.ac.ir)
https://wildwelfare.org/enrichment-animal-welfare/

Vi kender det alle sammen, vi har haft super travlt og har ikke haft tid eller energi til hesten i et stykke tid. Men nu har du endelig tid til at få trænet igen. Måske har du endda en aftale med en underviser, men så kigger du ud på ridebanen og den er frossen, glat, oversvømmet etc.
Det er træls at skulle droppe dagens planlagte træning, men heldigvis er der ting som du kan arbejde på inde på staldgangen, så du stadig kan få noget ud af dagen.
Her er en liste over nogen af de ting jeg selv, eller mine elever arbejder med på dag med møgvejr, som du måske også kan få glæde af.

Consent cues/cooperative care

Uanset om du arbejder med positiv forstærkning til andre ting eller ej kan det være en god ide at bruge det til, at hjælpe både dig selv og hesten med at få en god oplevelse ud af almindelige håndterings opgaver såsom opsadling, oral medicin, øjendråber og øjenvask, berøring og behandling af ører, tjek og børstning af fortænder, rensning af hove mm.
Når du får hesten til at deltage aktivt i disse aktiviteter, istedet for at det bare er noget vi “gør ved hesten.” så hjælper det med at bygge større tillid og et bedre bånd til din hest, fordi du vil blive bedre til ikke at overskride dens grænser.

Gulerodsstræk

Gulerodsstræk øvelserne virker ligesom yoga for din hest. De gavner smidigheden selvfølgelig, faktisk meget mere end nogen øvelse du ride. Det gavner hestens stabilitet og balance ved at alle de små balancemuskler bliver aktiveret og hesten selv skal organisere sin krop så den kan få fat på guleroden. Der er også lavet studier som har vist at gulerodsstræk på meget kort tid kan øge størrelsen på muskelfibrene i hestens ryg, hvilket betyder at den får bedre forudsætninger for at bære rytteren.
Personligt anbefaler jeg at man starter med at lære hesten at følge en target stick og bruger target til at lave strækkene efter, fremfor en gulerod, for at undgå at lære hesten at lede efter godbidder og snappe efter fingre.

Simple tricks

Helt simple tricks som at smile, ryste på hovedet eller nikke, at dreje rundt om sig selv eller at samle ting op kræver ikke så meget plads, men er god underholdning for både heste og menneske.

Crunches/power posture

Crunches, også kendt som power posture eller core posture exercise er en øvelse fra Intrinzen, men du behøver ikke kende hele Intrinzen konceptet eller bruge alle de andre øvelser. Din hest kan sagtens få meget godt ud af kun at lave crunch øvelsen. Den træner nemlig alle de muskel grupper du har brug for, når din hest skal gå samlet: Den træner mavemusklerne (deraf navnet), rygmusklerne, overhals musklerne, brystslynge musklerne og balle musklerne. Det kan være en god måde at tjekke hvordan hestens evne til at kippe i hoften og løfte brystkassen er, uden belastningen fra en rytter.
Øvelsen indlæres uden fysisk press og ved hjælp af klikkertræning.

Høflighed/godbids overlevering

Hvis du er gået igang med at træne med positiv forstærkning i form af mad, eller hvis du ofte giver din hest godbidder, så får du brug for at dedikere noget tid til specifikt at være høflig omkring håndfodring, og til at træne din egen overlevering. Der er mange bittesmå detaljer vi kan arbejde med, som kan gøre din hverdag nemmere, og gøre hesten mindre stresset, fordi den ved præcis hvad du forventer af den.
Ting som, hvordan holder hesten sin hals og sit hoved når du giver den beløning. Hvordan den tager belønningen med munden. Hvor tålmodig den er imellem belønningerne. Om den kan lade være med at pille ved dine lommer, nappe i dit tøj og søge efter dine hænder.
Det er alt sammen ting som du kan træne ved at sætte tid af til specifikt at arbejde på det, ved at øve din timing og din overleverings teknik. Vær obs på at du aldrig bør bruge straf, da det blot stresser hesten og ikke hjælper den til at forstå hvad vi gerne vil have den til.

Hvis du har en løsdrift eller lade

Hvis du har lidt mere plads at arbejde på end bare lige staldgangen, fx en løsdrift, et værksted, et skur, en lade eller carport på minimum 8×8 meter, som stadig er for lille til at ride i, så giver det stadig mulighed for at træne lidt flere ting. Indenfor intrinzen kalder vi det en Dojo, og vi vælger at bruge den specifikt til at træne visse ting, selvom vi også har en ridebane til rådighed, fordi den “inviterer” til noget andet end en stor åben bane gør.

Longering

I nogle tilfælde kan du godt træne noget longetræning på en mindre plads. Her kan du fx arbejde på bøjning og stilning, installere halve parader og signaler til samling. Den mindre plads gør at hesten ikke vil have ligesåmeget tendens til at falde igennem udvendige skulder end den normalt gør. Alt efter bundforhold vil du også kunne træne lidt overgange. Så længe du ikke traver rundt for længe på en lille circkel. Men bare det at komme op og trave 3-5 skridt og ned igen kræver også en del af hesten fysisk og kan i nogle tilfælde være mere gavnligt end bare at løbe rundt og rundt i 20 minutter.

Træning af hestens proprioception

Træning med madrasser og bløde bomme er en enormt værdifuld ting at gøre regelmessigt, og det kan sagtens gøres på meget lidt plads. Du kan både lave stillestående øvelser (fx crunches og gulerodsstræk) og du kan lægge en lille bane ud som hestens skal bevæge sig henover. Dette styrker hestens kropsfornemmelse (deraf navnet) og har vist både at være effektiv i genoptræning af heste og til at forebygger skader, inkl foldskader. Propriotræning er pt den eneste træningsform som effektivt forebygger at hesten laver foldskader.

Scent work og anden sanse stimulering

At lave lave scent work (spor arbejde) ligsom man gør med hunde, eller anden form for sanse stimulering er godt til en hest som har brug for at bruge hovedet mere, fx en hest der er skadet og derfor ikke bevæger sig så meget, en hest som står meget på boks, eller en som har tendens til at overragere på ting. Du kan sætte forskellige bøtter ud og lægge en klud med æteriske olier under en af dem, og belønne hesten for at finde den. Du lave eller købe en “snuffle mat” som du putter forskellige lækkerier i, som hesten skal bruger energi på at finde. Du kan bruge en godbidsbold til hunde og putte hestegodbidder i. Du kan ligge ting ud med forskellige lugte fra andre dyr. Du kan lave forskelligt underlag som giver forskellige føle og lyd indput (fx. plastik flasker, presenning, bobleplast, avis mm.
Tænk på at sætte en dag af til at stimulere hver af hestens sanser og se hvor mange ting du kan komme frem til.

Pantherwalk eller spanske skridt

Pantherwalk eller spanske skridt kræver ikke meget plads at indlære. spanske skridt er en øvelse man typisk lærer hesten ved, at tappe den på benene med pisken og lære den løfte benene højt mens den går. Pantherwalk kommer igen fra Intrinzen og indlæres ved hjælp af klikkertræning og en form for target, fx en poolnudel eller en longepisk med plastikpose på. I nogle tilfælde kan en bold også bruges. Her lærer du hesten at forsøge at ramme dit valgte target med benet og får på den måde hurtigt en mere naturlig, flydende og fremgribende bevægelse. Det er en øvelse som er effektiv til at løsgøre skulderen, styrke balance og kropsfornemmelse.

Overgange

Alt efter hvilken bund du har i din “dojo” burde du, at kunne træne en del overgange op og ned fra alle gangarter, hvilket vil være med til at styrke hestens balance og evne til at samle sig. Jeg kender til flere eksempler hvor folk har haft god erfaring med, at lære hesten galop anspring fra skridt og galop med mere samling og opspring, ved at bruge et mindre arbejdsområde. Det der er vigtigt er at du ikke bruger for meget tid i løb rundt på en lille cirkel, da det giver for meget belastning, især hvis bunden ikke er optimal. Men at putte lidt ind her og der kan være ganske gavnligt.

Trailerlæsning

“Hvad? trailertræning er da ikke en indendørs aktivitet?” Nej det er den ikke, men jeg sætter den lige på her alligevel, fordi det er faktisk en af de ting jeg træner i al slags vejr, FORDI jeg gerne vil have at det fungerer i alt slags vejr. Det ville være SÅ surt ikke at kunne komme hjem fra et kursus fordi det lige er blevet regn, sne eller storm. Heste er meget kontekst specifikke i deres læring, hvor vi mennesker er langt mere generaliserende, derfor kan det være svært for os, at forstå at anderledes vejr, lugte og lyde ofte er det som gør, at det er sværere at læsse ude end hjemme. Derfor skal vi øve os i at træne under alle de forskellige forhold vi kan komme på, for at få en virkelig solid trailer adfærd. Det ser selvfølgelig en god ide at starte sin trailertræning under bedst mulige forhold, men efterhånden som hesten bliver god, så skal den helst udfordres lidt mere.
Det praktiske for os mennesker er at vi kan vælge at stille os inde i traileren eller parkere den i læ af en bygning, for vores egen komfort.

Tilpasning

Først og fremmest så skal hovedtøjet være indstillet korrekt. Ja, det ved du formentlig allerede, men læs med alligevel, for måske er der alligevel noget som du kan have overset. Først og fremmest så skal biddet ikke kunne stikke 1-2 cm ud i den ene side, så er det for stort. Bid ringene skal hvile ved hestens mundvide uden at klemme dem ind. Dernæst skal du heller ikke tælle rynker ved mundvigene. Der er ingen huskeregel omkring rynker som har brugbar for alle heste, i stedet skal du kigge ind i hestens mund og se om den har nogen hingstetænder og hvordan de er placeret. Ideelt set skal biddet hænge så løst at der ikke er nogen rynker, da det naturligvis ikke er rart, at have noget til at hive i mundvigen. Men det er straks værre, at have et stykke metal til at hænge og slå imod de små sarte hingstetænder og hvis man er uheldig så kan der slåes små flig af disse tænder, hvilket kan give utrolige smerter. Derfor, sørg for at biddet er fri af alle tænder.

Bruger du næserem så er denne også vigtig i relation til biddet. Den skal være spændt så løst at der MINDST kan være to fingre på højkant på næseryggen. Dette er for at hesten kan skille tænderne ad. Hvis du strammer næsebåndet for hårdt, så bliver hesten tvunget til at gå og bide tænderne sammen hvilket giver spændinger i kæbeleddet, og videre op til nakken. Formentlig kan dette give en gevaldig spændingshovedpine hos hesten. Et engelsk næsebånd skal sidde 2-3 fingre under kindbenet og over der hvor den bløde del af næseborene starter. Et hannoveransk næsebånd skal ikke lægge pres på biddet, men må heller ikke sidde så lavt at det presser på næseborene -hvilket i mine øjne er umuligt, og derfor anbefaler jeg at man undgår denne type næsebånd. De trykker et uheldigt sted på hestens bløde næsebor og forstyrrer dermed hestens vejrtrækning. Prøv selv at lægge to fingre forsigtigt på siden af dine næsebor uden at klemme sammen og tag en dyb vejrtrækning gennem næsten. Selvom vores næsebor ikke kan udvide sig så meget som hestens kan, så er det stadig generende. Så forestil dig at dyrke sport på denne måde, med næseklemme.
Hvad angår krydsnæsebånd, kombinerede næsebånd og deslige så vil jeg bare være ærlig at sige, der er ingen grund til at bruge den slags andet end mode. Du har ikke behov for at lukke munden på din hest to gange, og der er ingen grund til, at fylde din hests ansigt med flere remme som kan presse på blodbaner og nerver. Så mit råd er helt klart at gå udenom den slags og holde dig til det simple og det veltilpassede.

En anden ting jeg har oplevet, er en ganske uheldig tendens til at folk lærer, at når hesten er urolig på biddet så skal udstyret strammes mere til. Nogle strammer nakkeremmen til indtil biddet er trykket så langt op i mundvigene at det er ubehageligt for hesten at gumle og tygge. Nogle strammer næsebåndet til for at forhindre hesten i at åbne munden og tygge på biddet. Man hører folk bortforklare det med, at det er for at give mere støtte til biddet, det er noget vrøvl. Begge dele er skyld i at tilføje MERE UBEHAG til hesten, så den nu for alvor har grund til at være ked af biddet. Dette fikser intet, men kan halvvejs skjule problemerne, som så vil komme til udtryk på andre måder fremover.

Tilvænning

Ofte starter problemet allerede når hesten skal til at startes i tilridning og tilvænnes til udstyret. Det første der går galt er, at hesten ikke får nok tid til at vende sig til biddet og hovedtøjet. Personligt starter jeg gerne bidtilvænning et halvt års tid inden selve tilridningen begynder. Jeg starter med en nakkerem og et simpelt todelt eller tredelt bid, de får det på i boksen og får lov at spise lidt krybbefoder med det på (under opsyn, naturligvis) dette gør jeg for at give hesten en positiv association med biddet. Hesten skal ikke lave noget med biddet på i starten, den skal bare have ro og mad. Først når den holder op med at gumle og åbne munden konstant kan jeg begynde at lave longetræning og jordarbejde med biddet på, og en grime udenover som jeg fæstner tov og tøjler i. typisk vil jeg klare hele ryttertilvænningen og måske hele tilridningen med tøjlerne fæstnet i en grime og biddet bare siddende løst indenunder. Jeg ønsker nemlig ikke at den stress som kan være forbundet med, at lære livet som ridehest for første gang skal kobles på biddet og tøjlen. Jeg lægger heller ikke et næsebånd på før absolut sidst i tilridnings processen. Hesten skal have lov at gumle og gnave og kommunikere sit ubehag. På den måde kan jeg bedre se hvornår hesten rigtig opnår accept af biddet. Den skal også have lov at smaske og gabe og løsne sit kæbeled da dette mindsker stress og ubehag og kan hjælpe hesten med at berolige sig selv.
Hvis flere fulgte en lignende proces ville jeg tro, at vi kunne eliminere mere end halvdelen af alle bidproblemer. Gør det grundigt og på hestens præmisser i starten, det kan spare dig for meget bøvl på sigt.

Men hvad kan man så gøre ved det hvis ens hest ikke har fået denne tid og grundighed i bid tilvænningen? Ja, min erfaring er at det er sværere at fikse efterfølgende, når hesten allerede har en masse dårlige erfaringer med biddet, men ikke helt umuligt. Mit første råd vil være at følge processen beskrevet ovenover i en periode. At have bid på og spise i stalden og ride i grime i starten, og senere ride i grime med bid indenunder. Forvent at processen vil skulle strækkes over et halvt til et helt år for at opnå succes. Det kræver en ekstra indsats at omskole en hest.

Hånden

Den hårde hånd. Vi ved det jo egentlig godt, at den hårde hånd jo alt for ofte er synderen. Men det kan være utrolig svært at lære hvad det egentlig vil sige, at ride med blød hånd, fordi vi simpelthen ikke selv kan mærke hvor blød eller hård vi er på hånden. Undersøgelser har vist at de færreste ryttere formår, at vurdere hvor meget vægt de har i hænderne. Vi kan have mange kilo i hver hånd uden at bemærke det. Men hesten mærker det i sin mund, og det er naturligt for den at vise ubehag, selv hvis den på sigt ”bliver vandt til” dette pres i sin mund. Smerten forsvinder nemlig ikke selvom hesten lærer at tolerere den.
Der er mange meninger om hvordan man opnår en blød hånd. Her vil jeg beskrive min filosofi, som jeg ser på det nu.
Som jeg ser det, går mange galt i byen allerede før de er gået i gang, forstået på den måde at de starter med at tage ved i tøjlen og lægge en masse pres for, at få hesten til at give efter. I min optik må man starte med, at give hesten det man ønsker at se fra den. Mød den med en blød og eftergivende hånd først, inden du begynder at forlange at den skal give efter. Hvis du giver hesten en indfølende hånd at følge vil mange heste hurtigt føle sig trygge ved at søge frem og ned til sådan en hånd.
Hvis du må i gang med at indvirke med tøjlen, så brug så lille et pres som muligt, gerne så lille at hesten ikke gnaver på biddet. Prøv at forestille dig, at bruger din tøjle til blidt at massere hesten i munden med bidet. En rolig og behagelig indvirken. Beløn hesten for de mindste fremskridt med pauser og lang tøjle, og indstil dig på at det tager lang tid, at træne en hest til at ”gå korrekt til biddet” men hvis du er tålmodig og grundig, så kommer alting til gengæld også til at gå hurtigere i den anden ende, når du skal i gang med de svære øvelser.
Derudover er jeg også nødt til at nævne; din opstilling. Hvordan du sidder i sadlen har enormt meget at sige for hvor blød og indfølende din hånd kan være. Du må kunne balancere på numsen, uden at bruge nogle muskler til at holde dig fast. Enhver spænding i din krop går udover din indføling. Du må kunne sidde ret op uden spænding, din overarm skal hænge blødt fra din skuldre og der skal gå en lige linie fra hestens mund til din albue. Din tøjlekontakt skal nemlig slet ikke slutte i hånden. Den skal slutte i albuen. Derfor må du også kunne ride med hånden på højkant og uden at bøje håndleddene på nogen måde. De skal være rette og bløde, aldrig bøjede. Og så skal vi huske at ridning ikke er statisk, men dynamisk, så vi skal kunne følge hestens bevægelse, vores krop med hestens ryg og vores hånd skal følge hestens hals. Hånden skal følge med frem og tilbage som hesten nikker med sit hoved for hvert skridt den tager.

For meget for tidligt

Som jeg var lidt inde på før, så tager det lang tid at uddanne en hest godt, og en af de ting, som jeg oplever der giver aller flest ”bid problemer” er faktisk at vi forlanger for meget for tidligt. At hesten skal give efter for meget og for tidligt, inden den overhovedet er tilpas med biddet eller med rytteren. At vi strammer tøjlen for meget for tidligt, så hesten ikke kan bruge sin hals som den balancestang den er, og den unge hest tvinges til at kompensere på uhensigtsmæssige måder. At vi vil have hesten til at gå i en ”ramme” for hurtigt og for tidligt, uden hensynstagen til hvor lang tid det tager at opbygge de rette muskler til at bære sig der.
Mit bedste råd på dette område er, at øve dig i at samle tøjlen ind langsomt og mærke efter præcis hvornår hesten begynder at blive besværret. Øv dig i kun at gå til grænsen, holde hesten der hvor den er udfordret i et halvt, til et helt minut af gangen og derefter løsne tøjlen igen. Hesten skal udfordres, for at den udvikler sig, men kun kort tid af gangen, og ikke så meget at den er nødt til at kompensere ved for eksempel af smide ryggen eller krølle halsen sammen.

Smerter

Vi kan heller ikke komme udenom at bid problemer også kan være et smertetegn som slet ikke er relateret til biddet. Hesten kommunikere fra naturens side meget med sin ansigt mimik og derfor kan det der ligner et bidproblem også være lokaliseret et helt andet sted. Jeg har personligt oplevet flere tilfælde hvor årsagen var mavesår, låsninger i fx skulderen eller halsen, dårlig tilpasset sadel mm. Og selvfølgelig ikke at forglemme tandproblemer! Dem kunne der skrives rigtig meget om, men det vil jeg overlade til folk som er mere specialiseret deri end jeg.

Bidløs ridning

Hvis du ikke fandt det svar du søgte her og er interesseret i at blive klogere på bidløse alternativer, så hold øje med bloggen. Jeg har en post på vej som går i dybden med dette emne.

Konklusion

Så inden du går ud og investerer i 200 forskellige smarte bid, næseremme anatomiske trenser, hjælpetøjler og andet hejs, så overvej lige, om problemet kunne være et andet sted, som kunne fikses med for eksempel lidt træning. Måske kunne du spare dig selv for meget og hurtigere få et tilfredsstillende resultat.
Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for, at prøve sig lidt frem og se om der er noget som hesten foretrækker, men hold det simpelt, og lad være med at forvente at det findes et stykke mirakel udstyr som kan løse alle dine problemer, for som du kan se, kan årsagen være at finde mange andre steder.

Du kan dele blog posten ved hjælpe af knapperne nedenfor, hvis du tænker andre kunne få glæde af at læse den.

Hay Delight fra Amequ by Dangro
Pelleteret timothy hø, et sundt produkt af rent hø, har meget lav belønnings værdi og kan bruges dagligt også til trivelige heste. Særdeles velegnet til heste som har tendens til at food anxiety. Knap så velegnet til de mere kræsne heste som ofte finder den for kedelig.
8,9 % protein
2,3 % fedt
4,8 % sukker
< 2 % stivelse
Kg Pris: 7 kr
Høpiller i premium kvalitet – opblødes lynhurtigt i vand – dangro.com

Glyx-Wiese Høcobs fra St. Hippolyt
Pelleteret hø høstet fra et område med særlig stor diversitet i græssorter og vilde urter. Meget sundt produkt med forholdsvis lav belønningsværdi. Dette har været min favorit i flere år.
25 % fibre
10,5 % protein
2,4 % fedt
7,1 % sukker
< 1% stivelse
Kg pris: 8,6 kr
Glyx-Wiese Høcobs – hippolyt.dk

Lucernepiller fra Amequ by Dangro
Dangros lucernepille er lidt længere end normale høpiller, og har en skøn duft. Min erfaring er at disse har en forholdsvis høj foderværdi i forhold til det ellers meget sunde indhold. Så særligt velegnede til en overvægtig hest som skal motiveres til mere motion. Derudover oplever jeg, at de bruger mere tid på at tygge dem, hvilket kan være med til at afhjælpe food anxiety. De indeholder:
14,3 % protein
4,2 % fedt
4,6 % sukker
0,0 % stivelse.
Kg pris: 6,33 kr
https://dangro.com/lucernepiller

Tiny Treats fra Nordic horse
Nordic Horse har formået at balancere smag og sundhed ganske godt i denne trænings godbid med frisk pebermynte som er lavet på timothy hø, solsikke, hørfrø og roepiller. De har umiddelbart en anelse højere foderværdi end almindelige høpiller, men typisk ikke så meget at det skaber frustration hos de fleste heste. Enkelte heste bliver dog overstimuleret af smagen af de mange lækre urter.
27,4 % fibre
13,6 % protein
8,3 % fedt
5,6 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris: 49-35 kr.
Nordic Tiny Treats – perfekte træningsgodbidder til heste – Nordichorse

HH Care Icelandic Allround
Icelandic allround er et fuldfoder, men har mange af de kvaliteter vi leder efter i en trænings godbid. Den har en god størrelse til den lidt større side end andre fiber produkter, er ikke hård at brække over og har umiddelbart udfra indholdet middel foderværdi. Vær dog opmærksom på ikke at overdosere med vitaminer hvis du giver tilskud. Består hovedsageligt af hvedeklid, havreskaller, sojaskaller, lucerne, roemelasse og hestebønner.
11,7 % protein
3,9 % fedt
9,9 % stivelse
7,4 % sukker
Kg pris: 11,45 kr
https://hhcare.dk/vare/hh-care-icelandic-allround-20-kg/

Brogården Competition Wafers
En meget brugt træningsgodbid grundet den praktiske størrelse og den lette og luftige struktur, men en af de mere usunde godbidder med højt stivelses indhold, som generelt vil have en meget høj belønnings værdi, og ikke bør bruges til trivelige heste. Består hovedsageligt af hvede, majs, havre og lucerne.
11,5 % protein
3,5 % fedt
32 % stivelse
6 % sukker
Kg pris: 16 kr
Competition Wafers 15kg. – Godbidder til Heste (brogaarden.eu)

Urtefarm Treats for training (No sugar)
Urtefarms træningsgodbidder er lavet på enggræsser og lucerne og tilsat stevia som sødemiddel samt pebermynte, for at give forbedret smag, uden så mange kalorier. Jeg har selv testet dem og må indrømme at jeg synes de fungere super godt i praksis til mine heste, så hvis de ikke var så dyre kunne de godt have været en favorit.
26 % fibre
10 % protein
<4% stivelse
<4 % sukker
Kg pris: 79-67 kr.
Treats For Training (No Sugar) | Hestegodbidder | Urtefarm

Horselux fiberpellets
En meget lille fiberpille med ekstra lavt kalorie indhold, men tilsat nogle gode olier. Mine test har fundet den lidt højere værdi end høpiller for de fleste heste. Består hovedsageligt af Sojaskaller, roepiller, hvedeklid, grønmel.
27,5 % fiber
11,6 % protein
4,1 % fedt
3,7 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris 7 kr.
https://miljoefoder.dk/produkt/horselux-fiberpellets-20-kg/

Regulator Complete +fiber mash
En meget lille fiberpille med lavt kalorie indhold men med mange gode urter i. I mine tests har jeg fundet at den trods lavt kalorie indhold virker til at have meget høj værdi for de fleste heste, og jeg gætter på at det er de mange urter som forbedrer smagen. Den er bestående af hovedsageligt grønpiller, sojaskaller, hvedeklid, rosnitter, citruskvas.
25,50 % fiber
12 % protein
3 % fedt
5,5 % sukker
3 % stivelse
Kg pris: 19 kr.
https://regulatorcomplete.dk/shop/3-fiber-mash/3-fiber-mash/

Brogaarden Optimal treats (Lakrids og mynte)
Hvis du vil have en større godbid så er Brogaardens Optimal treats et godt bud med lav sukker og stivelse og sunde ingredienser. Eneste minus er at de er en smule hårde at knække over og selvfølgelig dyre fordi de købes i små poser. Består hovedsageligt af Lucerne, havreklid, solsikkeskrå, solsikkefrøskaller, hørfrø.
28 % fiber
11,9 % protein
4 % fedt
3 % sukker
4 % stivelse
Kg pris: 33-45 kr
https://brogaarden.eu/products/optimal-treats-urter-mint

Urtefarm treats for training (lakrids)
I disse godbidder er der lagt vægt på smag og de indeholder både majs, hvede, byg, melasse og olie, det vil derfor være godbidder med en ret høj belønningsværdi for de fleste heste, og derfor umiddelbart mest velegnet til kræsne heste, og ikke til meget fodermotiverede heste, da det vil give for meget frustration. Urtefarm skriver ikke deres ernærings indhold på hjemmesiden og det bekymrer mig altid lidt når producenter ikke er åbne omkring indholdet, jeg vil forsøge om jeg kan skaffe det og opdatere teksten senere. Det jeg har kunnet finde frem til indtil videre er som følger:
ca. 15 % stivelse
ca. 7 % sukker
Kg pris: 49-43 kr.
Treats For Training | Træningsgodbidder Til Heste | Urtefarm

Nordics finest høcobs fra Nordic Horse
Pelleteret hø i store, hårde piller, af lidt højere belønnings- og foderværdi fra de Bayerske alper. Varieret indhold af græssorter og urter. Nogle bruger denne som træningsgodbid, men jeg anbefaler at denne kun bruges opblødt pga hårdhed og størrelse. Den er stenhård som et hestebolche.
23 % fibre
9,5 % protein
3 % fedt
9,08 % sukker
2,5 % stivelse
Kg pris: 9,45 kr
Nordic Finest – en varieret blanding af kvalitetsgræsser og urter – Nordichorse

Gulerods stykker
Nogle oplever at meget fodermotiverede heste bliver overivrige med brug af gulerødder, men for andre er gulerods skiver eller stave et godt valg som træningsgodbid. Gulerødder indeholder generelt ca: 2,9 % kostfibre, 0,7 % protein, 0,4 % fedt, 6,1 % sukker, men det kan variere en del mellem arter og forskellige dyrkningsforhold.

Rugbrøds terninger
Rugbrød har typisk en meget høj foderværdi, og den kraftige duft kan være meget motiverende for hesten, men kan hos nogle også lede til forhøjet frustration. Fuldkorns rugbrød har typisk et ernærings indhold som ser således ud: 8,1 % kostfibre, 5% protein, 1,2 % fedt, 33 % stivelse, 3,8 % sukker, men indholdet kan også variere fra produkt til produkt. Rugbrød har tendens til at klistre i gane og tænder på hesten og bør kun bruges tørret.

Hvidt brød
Hvidt brød baseret på hvede bør ikke bruges til træning af heste. Det er ren slik og kan forstyrre bakteriebalancen i hestens mavetarm system hvis den får ret meget af det.

Måske har du et billede inde i hovedet af, at læringsteori det er sådan noget pjat for hygge-ryttere, der bare fjoller rundt på hesten uden udstyr. Men det er slet ikke korrekt, læringsteori er blot et af de ord, vi bruger om den samlede viden, som videnskaben er kommet frem til omkring, hvordan organismer lærer. Den er universal, og er lige brugbar, om du rider western, gangartsridning, dressur, spring eller noget andet.

“Læringsteori tilfører ikke noget nyt i form af smarte teknikker og øvelser, den fortæller os blot, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor. For at kunne ride og træne heste optimalt og sikre hestenes velfærd, bør alle der beskæftiger sig med heste derfor kende til læringsteorien.”

Selvom det har taget mange år for læringsteorien at finde vej ud til hestetrænerne, er det slet ikke spor nyt. De første brudstykker af den så dagens lys allerede i starten af 1900-tallet. I dag kender de fleste nok bedst læringsteoriens principper fra Australske træner og professor Andrew McLean, eller danske trænere som Susan Kjærgård og Ute Lehmann. Men hvad enten du kender til teorien eller ej, så bruger du principperne, når du rider.

Motivation

Forstå hvad der driver din hests adfærd

Det er vigtigt at vide, at det er forskelligt fra hest til hest, men også fra årstid til årstid og dag til dag, hvad der motiverer mest, og det er vigtigt, at have in mente, at alle disse er instinkter, som alle heste har, fordi det evolutionsmæssigt har været en fordel. Det har simpelthen været alfa og omega for artens overlevelse, at den besidder disse egenskaber.

Heste, der ikke er særligt motiverede for frihed fra ubehag, kan blive misforstået som dovne eller stædige. Heste, der er meget motiverede for foder, kan blive tolket som værende dominante. Heste, der er meget motiverede for flugt eller formering, bliver ofte tolket som dumme eller uopdragne.

Alle de her betegnelser vi giver hestene, fjerner fokus fra problemet, og lægger det hele over på hesten. Det er negativt for hesten, og det er heller ikke i vores interesse, da den måde at opfatte hesten på, gør det sværere at løse problemerne.

Brug hestens motivation til din fordel

Når vi nu ved, hvad der driver vores hest, kan vi begynde at bruge det i træningen. I de fleste former for traditionel træning bruger man hestens motivation for frihed, når man træner med pres. Indenfor klikkertræning bruger man hestens motivation for foder. I islænderverdenen er vi gode til at bruge flokinstinktet til at træne heste. Vi bruger det, når vi tager ungheste med som håndhest, eller rider dem ud sammen med ældre mere rolige heste de første gange. Og til konkurrencer og kåringer når der rides flere på banen. Formering er den eneste motivation vi ikke kan bruge til vores fordel, men det er vigtigt at vide at den er der, så vi bedre kan forstå hestens adfærd.

Operant betingning

De redskaber vi bruger til at gøre det mere eller mindre sandsynligt at hesten gentager en bestemt adfærd.

Begrebet operant betingning blev opfundet af B.F. Skinner, og det handler om de redskaber, man har til at gøre det enten mere sandsynligt eller mindre sandsynligt, at hesten gentager en bestemt adfærd. Dette gør man ved hjælp af enten forstærkning eller straf. Bemærk at ordene positiv og negativ ikke skal forstås som godt og skidt, men i den matematiske betydning at tilføje noget og at fjerne noget.

I ridning arbejder man hovedsageligt med negativ forstærkning. Fx. Når vi bruger tøjlen til at stoppe eller schenklerne til at drive frem. Vi lægger et pres, venter på hesten responderer og slipper så igen. Jo mere præcise vi er med vores signaler, jo hurtigere lærer hesten.

De fleste ryttere forstår at lægge pres på deres heste, men man skal huske, at det er friheden, der følger efter, som er motiverende og derfor altafgørende for, om du har succes med træningen. Glemmer vi at give efter, eller giver vi efter for tidligt, så kommer vi til at lave en tilvænning i stedet. Hesten lærer, at den bare skal ignorere presset, og så går det væk af sig selv igen.

Fodermotivationen er ganske stor hos de fleste heste. I særdeleshed også islandske heste. Det kommer af de betingelser, racen er formet under i den barske islandske natur. At bruge foder i træningen er derfor særdeles effektivt. Det kaldes positiv forstærkning. Det kan dog godt være lidt udfordrende at komme i gang med at bruge, da det, at arbejde med en meget motiveret hest kræver, at man er utrolig konsekvent og præcis, hvis ikke uønsket adfærd skal opstå. Husk på at det formentlig ikke er sværere at lære at bruge positiv forstærkning effektivt, end det var at lære at bruge negativ forstærkning(pres)! Du har bare glemt, hvordan det var, fordi det er så længe siden. På denne blog vil du kunne læse meget mere om, hvordan positiv forstærkning fungerer, og hvordan du får succes med det.

Ikke kun godbidder

Positiv forstærkning er ikke kun godbidder, det kan faktisk være en hvilken som helst ting, som hesten kan instinktivt kan lide. Se blogindlægget “Er et klap lige så godt som en godbid?” Der går mere i dybden med forskellige positive forstærkere.

Straf

Og hvorfor det er det mest ineffektive redskab, vi har.

Positiv straf – hvor du tilføjer noget ubehageligt, er et meget ringe redskab i hestetræning og træning af dyr generelt. Ja faktisk også opdragelse af mennesker. Straf kan i bedste fald undertrykke adfærd midlertidigt, men det løser ikke kernen i problemet, og det fortæller ikke hesten, hvad den i stedet skulle have gjort. Hvis hesten bukker, så er der en grund til, at den bukker (læs: Motivation) og den grund forsvinder ikke, fordi hesten får et klap med pisken. Straf bidrager til frustration og/eller angst, som avler mere konfliktadfærd.

Hesten har ikke den samme evne til at forstå, hvad den bliver straffet for, som mennesker har, pga. den meget lille Præfrontale Cortex (frontal lappen). Den har ikke evne til at reflektere og regne ud, og det giver problemer, når man arbejder med straf. I stedet for at koble straffen sammen med den uønskede adfærd, kan det koble det til alt muligt andet. Fx. Hvis du bruger straf, når hesten ikke vil læsses, så er der stor sandsynlighed for, at den forbinder selve traileren med straf, og næste gang får du måske svært ved, bare at komme i nærheden af traileren. Et andet eksempel; Hesten er på skovtur, og bliver bange for en stor sten, og springer til side. Den bliver straffet med et hårdt ryk i munden. Hesten forbinder nu stenen med ubehag, og har nu god grund til at være bange for stenen næste gang. Eller i værste tilfælde; hesten forbinder det at blive bange med ubehag, og den bliver nu bange for at blive bange. Hvilket i praksis betyder, at hvis hesten bliver forskrækket, vil den reagere meget voldsomt og forsøge at komme væk fra situationen og/eller mennesket. Dette er noget af den farligste adfærd og samtidig allersværeste at aflære.

Tænk over at selv mennesker som har evnen til at resonere, ikke tager ved lære når de bliver straffet af for eksempel retssystemet. Et mennesker som har været i fængsel har stadig stor risiko for at bryde loven igen. Det er desuden observeret af psykologer at børn som bliver afstraffet i forbindelse med opdragelse, blot bliver bedre til at skjule når de gør noget, de ved at de ikke må.

Negativ straf derimod kan godt være brugbart, såfremt man har in mente, at også denne form for straf medfører frustration. Du skal derfor være forberedt på, at der godt kan komme en reaktion fra hesten, og at du må væbne dig med tålmodighed, og vente på det resultat, du ønsker. Giver du op undervejs, forstærker du blot hesten i den adfærd, du ønskede at ændre. Eksempel; Hesten står på boks og begynder at skrabe, eller være urolig når du vil give den foder. Du tilbageholder foderet, indtil hesten står pænt og afventer. På samme måde kan du aflære heste, der lægger ører, når du kommer med mad, eller heste der hapser efter godbidder. Tålmodighed er nøglen til succes i denne tilgang. Jo længere tid hesten har haft sin vane, jo længere tid tager det at afvænne. Heste er mestre i vedholdenhed. Mennesker.. Ja, de fleste af os skal øve os på det.
Negativ straf gør desuden brug af det vi kalder udslukning, mere om det længere nede.

Shaping

At forme den adfærd/øvelse vi ønsker os.

Ingen øvelse kan være perfekt fra starten, derfor er det en vigtig del af hestetræning at kunne forme adfærd. Det starter med, at man forstærker ethvert forsøg i den rigtige retning. Enten med negativ eller positiv forstærkning.
Eksempel: Du vil lære hesten at lave tilbagetrædning med negativ forstærkning. Du trækker i tøjlerne og slipper så snart hesten læner sig bagud eller flytter det ene ben lidt bagud. Det er endnu ikke en korrekt tilbagetrædning, men det var i den rigtige retning. Når hesten så har fået en idé om, hvad den skal, begynder du at skærpe kravene ved at fastholde presset, indtil hesten svarer lidt mere korrekt, fx vd at give efter på tøjlen og runde halsen. Når hesten ikke længere får det samme ud af det, som den gjorde før, vil den begynde at forsøge sig frem og tilbyde andre ting, og så skal du bare vente og først forstærke, når hesten yder mere af det, du vil have. Hvis du skærper kravene for hurtigt, vil hesten blive frustreret, men hvis du skærper kravene for sent, så vil hesten begynde at teste, hvor lidt den behøver at yde. Dette er pga. energibesparelse, som er en naturlig refleks hos alle dyr. Det har ikke noget med dovenskab at gøre, det er en evolutionsmæssig egenskab der har været nødvendig for alle arters overlevelse.

Fordi hesten er et levende dyr og ikke en maskine, vil dens adfærd altid variere lidt, og nogen gange vil du også opleve spontan opstået adfærd, som er når hesten finder på at prøve noget tilfældigt af. Det er så her, du kan vælge at ignorere adfærden, og dermed lave udslukning, eller du kan bruge jackpot til at vise hesten, at det er noget, du gerne vil have mere af. En jackpot for en fodertrænet hest er, at du ikke bare giver en godbid, men giver den en hel håndfuld. Jackpot for en hest trænet med negativ forstærkning kan være, at du stopper træningen omgående, og står af og løsner gjorden.

Tilvænning

Alt det hesten skal lære at ignorere

En uundgåelig ting, enhver hest må igennem for at blive tam og for at kunne blive ridehest, er tilvænning og/eller desensitivering/Miljøtræning. Kært barn har mange navne, men det handler om det samme. Det handler om noget så simpelt som, at hesten lærer at ignorere bestemte stimuli. Hesten skal lære at ignorere at have grime på. At være omkring mennesket og acceptere vores bevægelser og berøringer. Det sker som regel allerede som føl. Når den skal til, at være ridehest, skal den også lære at ignorere hovedtøj, bid, sadel, gjord og til sidst rytterens vægt på dens ryg. Skal den blive en stabil ridehest, må den også lære at ignorere andre udefra kommende stimuli, som den ville flygte fra i naturen, fx. biler, plastik der ligger i vejkanten, lyden af musik fra højtalere eller en hund der kommer løbende.

Det er naturligt for alle heste at være på vagt overfor disse ting, indtil vi lærer dem noget andet, og jo tidligere vi begynder, jo lettere er det. Det er dog heller aldrig for sent at begynde på, og det er aldrig umuligt at ændre adfærd, så længe du kender motivationen for det, og formår at bruge læringsteoriens principper i træningen.

Klassisk betingning

At give betydning til noget, som ellers ikke har naturlig betydning

Klassisk betingning er et begreb, som blev opfundet af den Russiske Psykolog og videnskabsmand Ivan Pavlov i starten af 1900 tallet. Pavlov lagde mærke til, at hans hunde savlede, når de fik mad, dette er en ubetinget respons, en naturlig refleks. Pavlov viste gennem sine undersøgelser, at man ved at ringe en klokke, hver gang et par sekunder inden hundene fik mad, kunne få hundene til at savle kun på lyden af klokken. Dette er klassisk betingning. Han beviste også, at blev man ved at ringe klokken flere gange, uden at der blev fodret, ville hundene til sidst stoppe med at savle på lyden. Dette er et eksempel på udslukning. Pavlov var den første til at påvise at adfærd som ikke forstærkes, ophører af sig selv. Hvis vi skal overføre det til hestene, kan man sige, at det at følge med flokken er en ubetinget respons i og med at det er et instinkt, hesten er født med. Når hesten lærer at dreje for sædet, er det som regel et resultat af klassisk betingning. Hesten bemærker, at når du skifter vægten, bliver der kort efter fuldt op af et signal fra tøjlen. Hesten ser mønstret, og begynder at reagere, inden du når at give signal på tøjlen. Det, der er vigtigt i denne sammenhæng, er, at du giver det signal, du ønsker, hesten skal reagere på først, og følger op med det signal hesten kender bagefter. En klikker som vi bruger i klikkertræning gør også brug af klassisk betingning. Klikkeren i sig selv har ikke nogen naturlig betydning eller værdi for hesten, det er de at lyden altid følges op af foder, som gør at klikkeren bliver effektiv, og vi skal blive ved at bruge foder for at opretholde klikkerens effekt.

Kendte du til alle begreberne beskrevet her? Dette er kun nogle af de grundlæggende principper, læringsteorien har mange fine detaljer som jeg ønsker at udforske i mine skriverier på denne blog. Så følg med hvis jeg har fanget din interesse og du gerne vil lære mere.

Kilder:

Equitation science – McLean & Mc Greevy
Dont shooot the dog – Karen Pryor
www.blueberryhill.dk