Græsset er lava
Indenfor populære horsemanship kredse er der en teknik hvor man får hesten til at løbe rundt i cirkel ved siden af traileren og kun giver hesten fred til at slappe af når den løber ind i traileren og stiller sig. Man kan sige mange fine vendinger som får det til, at lyde som en god ide. Men denne teknik er ekstremt stressende, fordi hesten bliver løbet til udmattelse, ikke får mulighed for at være i sit parasympatiske nervesystem, aldrig får lov til at undersøge traileren i sit eget tempo og finde sit eget mod til at gå ind i traileren, men derimod ender med at flygte derind i en eller anden grad af panik. Alt dette er en opskrift på traumer fordi hesten nu lærer at forbinde trailer læsnings situation med noget meget stressende og ubehageligt og den vil lære at den ikke kan stole på dig når den bliver bange, men er bedre tjent med at flygte fra dig.
Teknikken kan “virke” men vil kræve konstant vedligehold af en træner som er konsekvent og klar til at eskalere, ellers er der stor sandsynlighed for at hesten vil blive markant mere modvillig end den oprindeligt var til at læsse pga dens forstærkede frygt og fordi den egentlig ikke har lært noget om at læsse, men kun om at undgå det ubehagelige menneske.
Koste og læssetov
De fleste af os har gjort bekendtskab med noget som har tvunget en hest ind i en trailer med en kost eller et longetov om bagparten. De fleste af os ved godt dybt nede at dette ikke er nogen god løsning, alligevel er der mange som gør det i et øjebliks desperation. Og det vil også typisk virke i øjeblikket, men kommer med en høj pris. Hesten lærer nemlig ikke noget af det, anden end at traileren er et ubehageligt sted hvor man bliver presset, hvilket vil gøre det langt sværere at få hesten ordentligt trailer trænet senere hen.
Hvis du virkelig står i et nødstilfælde er det langt bedre at få fat på en dyrlæge og bedøve hesten.
Korrekt anvendelse af læssetov er præcis samme tilgang som med et almindelig træktov, at du langsomt lærer hesten at svare på pres og et skridt af gangen roligt beder hesten gå ind i traileren uden at forsøge at fastholde den eller løfte den ind. Den eneste forskel er at læssetovet lægger presset på bagparten og grimen lægger presset i nakken.
Eskalerende pres
At bruge eskalerende pres betyder at man starter med at lille niveau af pres og så tilføjer mere og mere pres indtil hesten gør som vi ønsker. Dette kan gøres på mange måder, med små ryk eller et fast tag i træktovet, med hjælp fra en pisk eller et læssetov. Med korrekt udførelse af teknikken ger man kun presset langsomt og giver hesten en pause for skridt den har taget i den rigtige retning og hvis hesten bakker ud starter man blot forfra, uden at afstraffe hesten. Metoden kan virke, men man bør være obs på hvordan eskalerende pres kan øge stres niveauet og hvilke faldgruber der hører med til at bruge tvang generelt. (Læs mere i afsnittet nedenunder)
Kort om tvang i hestetræning
At bruge tvang i hestetræning, hvad end det udøves med fysisk eller psykisk magtanvendelse så er det en rigtig dårlig ide. Hesten lærer intet af det og vil ofte få traumer som rækker meget længere end bare den situation det skete i. Tvang ødelægger tillid.
Desuden bør du overveje sikkerheden i at køre med en hest som ikke er blevet tryg ved traileren. En panisk hest kan splitte både sig selv og en hestetrailer ad og der er hørt om heste som kæmpede sig ud af traileren mens den kørte. Dette er absolut livsfarligt for alle.
Derudover synes jeg det er vigtigt at man tænker over at sætte en grænse for sig selv for hvad man finder etisk forsvarligt at byde et dyr. At dyrke hestesport er ikke en menneskeret og de mange grimme ting vi byder heste på daglig basis har været med til at starte en bevægelse som er i risiko for at forbyde hestesport og måske endda al ridning.
Ikke eskalerende negativ forstærkning
En anden måde at arbejde med pres er gennem ikke-eskalerende negativ forstærkning, dette betyder at man aldrig øger presset, men altid kun holder et lille pres og slipper det straks når hesten tager et skidt i den rigtige retning. Det lyder simpelt men i praksis er det rigtig svært at lære ikke at komme til at øge presset. Denne måde at arbejde på er den mest fornuftige måde at arbejde med pres, især hvis man sørger for at lave langsom og gradvis træning over en periode og inkorporere arbejde med calming signals i sin træning, så man ikke kommer til at stresse hesten.
Jeg vil påpege at der også med denne type pres stadig er en mulighed for at hesten føler sig tvunget og gøre opmærksom på de problemer der kan komme med det, men hvis du sørger for at arbejde under hestens stress grænse (hvilket kræver indsigt i calming signals) så kan du undgå mange af de negative effekter.
Det kan være en fordel at arbejde med både pres i grimen og pres bagfra, fx med brug af en dressur pisk, da dette typisk vil hjælpe med at kunne sende hesten ind og lukke bag den. Men jeg understreger igen at det skal være et let pres som ikke stresser hesten.
Blandede forstærkere
En anden måde at arbejde på er ved at kombinere ikke-eskalerende pres med brug af foder belønninger. Dette kan være en god måde at lære hesten at gå i trailer, da det gør det meget tydeligt for den hvad vi ønsker af den, og belønningerne kan være med til at øge motivationen og gøre trailer træningen til en mere positiv oplevelse. Igen kræver det at man er dygtig til ikke at eskalere sit pres og at holde hesten under stress grænsen ellers vil du ikke opleve nogen af de positive effekter.
Tværtimod, at bruge blandede forstærkere under højt stress niveau kan give øget frustration og konflikt og kan føre til noget vi kalder “poisoned cues” hvor hesten vil få en indkodet stres respons som varer ved, selv hvis træningen skrider frem og hesten umiddelbart udfører opgaven korrekt.
Positiv forstærkning
Brug af foder belønninger i træningen er positiv forstærkning og med denne tilgang kan du i mange tilfælde fjerne stressen fra trailer situationen og få din hest til ikke bare at gå pænt ind, men faktisk at synes traileren er et rart sted at være. Alt efter hvilke oplevelser hesten tidligere har haft med trailer kan det dog være en længere process.
Det der gør at foder kan gøre træningen lettere er blandt andet at hesten har en positiv association med at spise, så vi kan bruge det til at lave en positiv association med traileren, det kaldes “counter conditioning” mere om det nedenunder.
Der er flere fremgangsmåder indenfor positiv forstærkning. En tilgang kan være at bruge freeshaping. Dvs at du ikke giver nogen informationer til hesten om hvad den skal men blot venter på at hesten tager et skridt og derfra micro shaper hesten til at gå ind.
En anden teknik er at bruge targets som du i forvejen har lært hesten at følge efter, eller gå hen til, og bruge dem til at guide hesten ind i traileren. Dette skal selvfølgelig gøres gradvist med løbende belønninger indtil hesten er helt tryg ved at gå ind.
Sidst vil jeg nævne lokkemad. I nogen kredse har det at bruge lokkemad fået ry for at være dårlig træning, men udført korrekt, som en del af en større strategi kan det være ganske effektivt og helt reelt, især for heste som ikke er så vandt til positiv forstærkning eller til at arbejde selv. Her kan en spand med lækkerier og senere en krybbe med foder, være med til at give den motivation til at få hesten til at begynde at arbejde uden pres. Det er blot vigtigt at dette stadig er en del af en træningsplan og ikke dit eneste værktøj.
Kort om at bruge foder i træningen
Måske har du mødt en træner som påstod at det var en dum ide at bruge foder i traileren men udfra en videnskabelig vinkel har vi mange gode grunde til at gøre det. Først og fremmest kan det at spise og gumle hjælpe med at berolige hestens nervesystem og dermed dæmpe stress, så jeg vil altid som minimum anbefale, at man har et hø net i traileren så hesten kan spise på turen. Derudover vil en vel tilrettelagt træningsplan med foder kunne vende hestens tidligere dårlige associationer med traileren til positive følelser så hesten har lyst til at være i traileren.
Heste vil typisk nægte at spise når de når et vidst stressniveau og du kan derfor også bruge foder som en hjælp til at læse hestens sindstilstand.
Sidst vil jeg nævne at det, at bruge positiv forstærkning er den eneste måde hvorved du kan sikre dig, at du tager det helt i hestens tempo, fordi du kan motivere hesten til at tænke fremad uden pres.
Generelle anbefalinger
Uanset hvilke metoder du vælger med at bruge, så er der nogle helt generelle ting som alle bør tage i betragtning når du trailer træner.
1. Træn gradvist. Del din trailer træning op i flere små skridt, hvilket gør det mere overskueligt for både dig og din hest at få succes. Det kan være en stor ting bare at lære hesten at være tryg på rampen.
2. Træn ofte. Når du har en hest som ikke er god til at køre i trailer er det en rigtig god ide at tage en periode hvor du træner flere gange i ugen. Hvis det tager 10 gange at lære din hest at gå i trailer og du kun træner en gang om året, så tager det 10 år at få en hest som er god til trailer.
3. Træn variationer. Hvis du vil kunne læsse under alle forhold så må du træne under alle forhold. Dvs på alle tidspunkter af dagen, i al slags vejr, når der er larm og uro omkring traileren, parkeret nye steder, med mennesker omkring jer, med og uden andre heste. Sørg dog altid for at holde hesten under stres grænsen når du tilføjer nye elementer og bygge på gradvist.
4. Vær rolig og tålmodig. Dit mindset er alfa og omega for om hesten får en god eller en dårlig oplevelse. Sørg for altid at have god tid og vær rolig og forstående hvis hesten har en dårlig dag og har brug for lidt mere tid og støtte før den vil gå ind. Undgå at tænke på hesten som fræk eller stædig, det har den ikke hjerne kapacitet til.
5. Hav en plan B. Hvis du skal køre med en hest som ikke er vandt til det, så hav en plan B i baghånden så du ikke går i panik og kommer til at gøre noget dumt som kan traumatisere hesten. Måske er din plan b at læsse en garvet hest den kan køre med, måske er der mulighed for at hesten kan blive og du kan komme nogle dage i træk og træne den indtil den er klar, måske er det nummeret på en dyrlæge som kan bedøve hesten, måske er det at skaffe en lastbil at køre hesten i istedet. Mulighederne kan være mange og alt er bedre end at tvinge en bange hest ind i traileren.
Referencer
Der er mange måder at lære sin hest denne øvelse, min favorit tilgang er baseret på den undervisning jeg har modtaget på Horse in Harmony uddannelsen og med denne tilgang behøver det ikke tage meget mere end 15 minutter af gøre øvelsen brugbar.
Se videoen herunder med eksempler på heste i flere forskellige stadier af træning. Husk lyd. Du kan finde flere tips til din træning neden under videoen. God fornøjelse med din træning.
Tips til din træning
1 Start på jorden
Start med at øve alle de små dele fra jorden så hesten har forståelse for signalerne inden du begynder at bruge din skammel eller opstignings blok.
2 Brug godbidderne rigtig
Begynd at give godbidderne over ryggen så snart som muligt og undgå at give for mange godbidder foran hesten. Giv godbidder kontinuerligt når hesten bliver stående stille ved skamlen. Så snart du er begyndt at sidde op på hesten skal hesten først have sin godbid når du har sat dig op. Du skal ikke belønne den for at indparkere før du siger på, kun efter. Du må stadig gerne give kontinuerlige godbidder for at stå stille når du er steget på, hvis din hest har svært ved at stå stille og vente, eller du kan skære ned på godbidderne og bare nøjes med en enkelt hvis alting fungere som det skal.
3 Træn øvelsen færdigt
I løbet af den første trænings session skulle det gerne blive muligt for dig at komme på hesten fra din skammel, men øvelsen vil ofte være lidt “rodet” og tage lidt tid at få helt rigtig. Sørg for at øge kriteriet over de næste par dage, ved at være meget specifik med hvor hesten skal stå (med sadellejet ud for dig og helt tæt på) før du stiger på, og ved kun at belønne når du er kommet på og ikke blive ved med at fodre den foran bringen eller over ryggen. Dette vil gøre at hesten hurtigere bliver helt klar over hvad øvelsen drejer sig om.
4 Automatiser øvelsen
Hvis du vil have at øvelsen bliver mere automatisk skal du begynde at vente på at hesten selv byder ind. Hvis ikke du giver hesten chancen for at gøre det selv, så kommer den aldrig til det men vil altid vente på at du fortæller den hvad den skal. Det du gør er at du prøver at stille dig på skamlen og bare holde pisken i vejret og ser om hesten selv begynder at komme ind, inden du hr prikket de med pisken. Hvis den gør det kan du snart begynde at udfase pisken og bare holde din hånd i vejret for at signalere og til sidst kan du prøve bare at stille dig på skamlen uden at give noget signal og se om hesten indparkere af sig selv. Ros og beløn rigeligt første gang hesten gør noget med mindre hjælp.
Videnskabelige principper
Intrinzen er ikke en metode eller et træningssystem. Intrinzen er en samling af videnskabelige principper hentet fra forskellige top moderne humane forskningsområder og teorier. Principper, som er kendte og blevet overført og inddraget i mange andre områder såsom fx sportscoaching, fysioterapi mm, men som hidtil ikke har været set overført til hestetræning, i hvert fald ikke i det omfang.
Filosofi
En af Intrinzens vigtigstige grundprincipper er, at vi som mennesker skal assistere hesten i dens udvikling og lade hesten være hovedpersonen i sin egen historie. Vi giver afkald på kontrol og lederrolle. I bytte får vi en sundere og mere ligeværdig måde at træne med hesten på. Vi tror på, at hesten ved bedst, hvad den kan og ikke kan, og at vi ikke bør tvinge eller manipulere den til at udføre øvelser. Gennem leg kan vi hjælpe hesten til at blive stolt og fri i sin bevægelse, og hesten kan med selvsikkerhed og styrke udføre kraftfulde og smukke bevægelser.
En ny tilgang til klikkertræning
I praksis betyder det, at vi arbejder hovedsageligt med positiv forstærkning og med fuld autonomi, hvilket betyder, at hesten har selvbestemmelse i sit eget liv og over sin egen krop. Vores opgave bliver i stedet for at indvirke på hesten for at få den til at gøre det, vi gerne vil at prøve at designe et set up, hvor det er naturligt for hesten at gøre det, vi gerne vil. I Intrinzen arbejder vi med klikkertræning, men tilgangen afviger en del fra den populære behavioristiske tilgang, hvor man hovedsageligt arbejder med microshaping, og hvor der er stort fokus på fejlfri træning og at sørge for at hesten aldrig bliver den mindste smule stresset eller frustreret.
Vi forsøger så vidt muligt at undgå at microshape bevægelser, da målet er at hestens nervesystem selv skal organisere kroppen, til det den gør, og vi er ikke bekymrede for at lade hesten blive lidt frustreret. Tværtimod kan vi arbejde med frustrationen, og anerkender den som en vigtig katalysator for udvikling. Den frustration, der kommer med mere udfordring, er netop det, som giver den øgede motivation og lyst til træning. En almindelig analogi er, når mennesker finder glæde i sport eller computerspil, så kræver det et vist niveau af udfordring og dertilhørende stress eller frustration, for at vi bliver ved at finde det stimulerende. Hvis ikke, så kommer vi til at kede os. Stress har et dårligt ry, men det spiller en vigtig rolle i både motivation og udvikling og også på et helt fysiologisk niveau i forhold til at styrke kroppen.
En revolution af biomekanikken
En stor del af principperne bygger på moderne pain science og den nye tilgang til biomekanik, som har fundet vej til det meste af den humane verden. Moderne forskning har anerkendt, at nervesystemet spiller en langt større rolle i udførelsen af bevægelse, og at bevægelse er langt mere komplekst end først antaget, og vores fortolkning af biomekanik har været alt for mekanisk. Fokusset på ”biomekanisk korrekte” bevægelser skiftet ud med et fokus på bevægelses variationer, fordi et utal af humane studier har vist, at det giver langt den bedste beskyttelse mod skader og mindre risiko for smerter.
Det handler i stor grad om at arbejde med hestens nervesystem, at give input til nervesystemet både gennem passiv input fra for eksempel forskellige berøringer og ved at arbejde med bevægelses variationer og udvidelse af hestens bevægelses værktøjskasse.
Er det alt eller intet?
Nej, der er ting, du kan gøre for at kombinere med traditionel træning, men det kræver blot, at du tænker det igennem fra starten. Vi arbejder med et koncept kaldet context cues, som handler om at have en tydelig måde at signalere til hesten, hvornår vi gør hvad. Når det er sagt, så starter de fleste Intrinzen inspirerede med bare at lave nogle få simple aktiviteter og udvider senere hen til at bruge principperne flere og flere steder.
Officielle aktiviteter
Så Intrinzen er ikke et træningssystem og det har ikke som sådan nogen øvelser. Men der er noget som vi kalder de officielle aktiviteter og dette er det som de fleste kender Intrinzen for, det er sådan noget som pantherwalk, som til forveksling kan ligne lidt spanske skridt, men som er en mere dynamisk og naturlig bevægelse, mest af alt bare en lidt overdrevet skridt. ”crunches” eller power pose som kan ligne en skoleparade og nogle gange en levade, hvor hesten forskyder sin vægt bagud, og løfter ryggen og brystkassen. Fancy trav, som kan ligne passage, fri trav eller i nogle tilfælde piaf, som egentlig bare er en trav hvor hesten på en eller anden måde giver en ekstra indsats.
Og måske mindre kendt carrot stretches som er strækøvelser som vi kender dem, bare med et target i stedet for en gulerod, og i stedet for at lave dem ens hver gang så tilføjer vi forskellige udfordringer til øvelsen, som fx en madras, en hældning og en palle.
Udover de officielle aktiviteter arbejder mange videre med ting som fancy galop, tölt og stejl.
Grunden til de ikke er øvelser er fordi de ikke er præcist defineret. Fordi der ikke er et mål for hvordan de skal se ud, derimod handler det om at træne dem i mange afskygninger og variationer og at bruge dem til at give hesten nye udfordringer. Formålet er ikke at lave pantherwalk fordi det ser flot ud, eller for at bygge nogle bestemte muskler, men for den positive effekt det kan have på hestens nervesystem.
Hvor kommer navnet fra?
Intrinzen var sådan set bare grundlæggeren Kathy Sierras profil navn på instagram i en årrække og omkring den tid, hun sammen med Steinar Sigurbjörnsson udgav kurset Project Proprius. Det blev hurtigt til en trend på instagram at bruge hashtagget Intrinzen, intrinzen inpired eller inspired by intrinzen, og folk som adopterede principperne, begyndte at kalde sig Intrinzeners.
Kathy har udtalt, at hun foretrækker at vi kalder det intrinzen inspireret træning, fremfor at vi siger, at vi træner Intrinzen.
Hvor kan du lære mere?
Hvis du er blevet grebet af denne enestående tilgang til heste træning, og gerne vil lære mere, er der flere måder at gøre det på. Du kan tage Kathys online kursus Pain science and performance på www.pantherflow.com, som vil lære dig om alt teorien bag og give dig redskaberne til at gå i gang selv.
Du kan også søge praktisk hjælp, enten fra en af de danske pionerer, som har erfaring på området: Ellen Sauer, Sigrid Lægaard, Cecilia eller mig selv.
Der er også mulighed for at komme på kursus med Steinar Sigurbjörnsson, som kommer til Aalborg, og også jævnligt udbyder kurser i Sverige.
Om forfatteren
Jeg hedder Julie Keller, og jeg opdagede Intrinzen inspireret træning tilbage i 2017, da Kathy begyndte at komme frem på Instagram, og jeg gik straks i gang med at lære. Jeg tog 6 måneders kurset Project Proprius, da det udkom, og har senere også taget 6 ugers kurset Pain Science and performance. Jeg har arbejdet med principperne lige siden, uddannet flere af mine egne heste efter det, samt hjulpet et utal af elever i gang med deres heste. Inden jeg lærte om intrinzen, havde jeg allerede en del års erfaring med at arbejde positiv forstærkning.
]]>
Vi kender det alle sammen, vi har haft super travlt og har ikke haft tid eller energi til hesten i et stykke tid. Men nu har du endelig tid til at få trænet igen. Måske har du endda en aftale med en underviser, men så kigger du ud på ridebanen og den er frossen, glat, oversvømmet etc.
Det er træls at skulle droppe dagens planlagte træning, men heldigvis er der ting som du kan arbejde på inde på staldgangen, så du stadig kan få noget ud af dagen.
Her er en liste over nogen af de ting jeg selv, eller mine elever arbejder med på dag med møgvejr, som du måske også kan få glæde af.
Consent cues/cooperative care
Uanset om du arbejder med positiv forstærkning til andre ting eller ej kan det være en god ide at bruge det til, at hjælpe både dig selv og hesten med at få en god oplevelse ud af almindelige håndterings opgaver såsom opsadling, oral medicin, øjendråber og øjenvask, berøring og behandling af ører, tjek og børstning af fortænder, rensning af hove mm.
Når du får hesten til at deltage aktivt i disse aktiviteter, istedet for at det bare er noget vi “gør ved hesten.” så hjælper det med at bygge større tillid og et bedre bånd til din hest, fordi du vil blive bedre til ikke at overskride dens grænser.
Gulerodsstræk
Gulerodsstræk øvelserne virker ligesom yoga for din hest. De gavner smidigheden selvfølgelig, faktisk meget mere end nogen øvelse du ride. Det gavner hestens stabilitet og balance ved at alle de små balancemuskler bliver aktiveret og hesten selv skal organisere sin krop så den kan få fat på guleroden. Der er også lavet studier som har vist at gulerodsstræk på meget kort tid kan øge størrelsen på muskelfibrene i hestens ryg, hvilket betyder at den får bedre forudsætninger for at bære rytteren.
Personligt anbefaler jeg at man starter med at lære hesten at følge en target stick og bruger target til at lave strækkene efter, fremfor en gulerod, for at undgå at lære hesten at lede efter godbidder og snappe efter fingre.
Simple tricks
Helt simple tricks som at smile, ryste på hovedet eller nikke, at dreje rundt om sig selv eller at samle ting op kræver ikke så meget plads, men er god underholdning for både heste og menneske.
Crunches/power posture
Crunches, også kendt som power posture eller core posture exercise er en øvelse fra Intrinzen, men du behøver ikke kende hele Intrinzen konceptet eller bruge alle de andre øvelser. Din hest kan sagtens få meget godt ud af kun at lave crunch øvelsen. Den træner nemlig alle de muskel grupper du har brug for, når din hest skal gå samlet: Den træner mavemusklerne (deraf navnet), rygmusklerne, overhals musklerne, brystslynge musklerne og balle musklerne. Det kan være en god måde at tjekke hvordan hestens evne til at kippe i hoften og løfte brystkassen er, uden belastningen fra en rytter.
Øvelsen indlæres uden fysisk press og ved hjælp af klikkertræning.
Høflighed/godbids overlevering
Hvis du er gået igang med at træne med positiv forstærkning i form af mad, eller hvis du ofte giver din hest godbidder, så får du brug for at dedikere noget tid til specifikt at være høflig omkring håndfodring, og til at træne din egen overlevering. Der er mange bittesmå detaljer vi kan arbejde med, som kan gøre din hverdag nemmere, og gøre hesten mindre stresset, fordi den ved præcis hvad du forventer af den.
Ting som, hvordan holder hesten sin hals og sit hoved når du giver den beløning. Hvordan den tager belønningen med munden. Hvor tålmodig den er imellem belønningerne. Om den kan lade være med at pille ved dine lommer, nappe i dit tøj og søge efter dine hænder.
Det er alt sammen ting som du kan træne ved at sætte tid af til specifikt at arbejde på det, ved at øve din timing og din overleverings teknik. Vær obs på at du aldrig bør bruge straf, da det blot stresser hesten og ikke hjælper den til at forstå hvad vi gerne vil have den til.
Hvis du har en løsdrift eller lade
Hvis du har lidt mere plads at arbejde på end bare lige staldgangen, fx en løsdrift, et værksted, et skur, en lade eller carport på minimum 8×8 meter, som stadig er for lille til at ride i, så giver det stadig mulighed for at træne lidt flere ting. Indenfor intrinzen kalder vi det en Dojo, og vi vælger at bruge den specifikt til at træne visse ting, selvom vi også har en ridebane til rådighed, fordi den “inviterer” til noget andet end en stor åben bane gør.
Longering
I nogle tilfælde kan du godt træne noget longetræning på en mindre plads. Her kan du fx arbejde på bøjning og stilning, installere halve parader og signaler til samling. Den mindre plads gør at hesten ikke vil have ligesåmeget tendens til at falde igennem udvendige skulder end den normalt gør. Alt efter bundforhold vil du også kunne træne lidt overgange. Så længe du ikke traver rundt for længe på en lille circkel. Men bare det at komme op og trave 3-5 skridt og ned igen kræver også en del af hesten fysisk og kan i nogle tilfælde være mere gavnligt end bare at løbe rundt og rundt i 20 minutter.
Træning af hestens proprioception
Træning med madrasser og bløde bomme er en enormt værdifuld ting at gøre regelmessigt, og det kan sagtens gøres på meget lidt plads. Du kan både lave stillestående øvelser (fx crunches og gulerodsstræk) og du kan lægge en lille bane ud som hestens skal bevæge sig henover. Dette styrker hestens kropsfornemmelse (deraf navnet) og har vist både at være effektiv i genoptræning af heste og til at forebygger skader, inkl foldskader. Propriotræning er pt den eneste træningsform som effektivt forebygger at hesten laver foldskader.
Scent work og anden sanse stimulering
At lave lave scent work (spor arbejde) ligsom man gør med hunde, eller anden form for sanse stimulering er godt til en hest som har brug for at bruge hovedet mere, fx en hest der er skadet og derfor ikke bevæger sig så meget, en hest som står meget på boks, eller en som har tendens til at overragere på ting. Du kan sætte forskellige bøtter ud og lægge en klud med æteriske olier under en af dem, og belønne hesten for at finde den. Du lave eller købe en “snuffle mat” som du putter forskellige lækkerier i, som hesten skal bruger energi på at finde. Du kan bruge en godbidsbold til hunde og putte hestegodbidder i. Du kan ligge ting ud med forskellige lugte fra andre dyr. Du kan lave forskelligt underlag som giver forskellige føle og lyd indput (fx. plastik flasker, presenning, bobleplast, avis mm.
Tænk på at sætte en dag af til at stimulere hver af hestens sanser og se hvor mange ting du kan komme frem til.
Pantherwalk eller spanske skridt
Pantherwalk eller spanske skridt kræver ikke meget plads at indlære. spanske skridt er en øvelse man typisk lærer hesten ved, at tappe den på benene med pisken og lære den løfte benene højt mens den går. Pantherwalk kommer igen fra Intrinzen og indlæres ved hjælp af klikkertræning og en form for target, fx en poolnudel eller en longepisk med plastikpose på. I nogle tilfælde kan en bold også bruges. Her lærer du hesten at forsøge at ramme dit valgte target med benet og får på den måde hurtigt en mere naturlig, flydende og fremgribende bevægelse. Det er en øvelse som er effektiv til at løsgøre skulderen, styrke balance og kropsfornemmelse.
Overgange
Alt efter hvilken bund du har i din “dojo” burde du, at kunne træne en del overgange op og ned fra alle gangarter, hvilket vil være med til at styrke hestens balance og evne til at samle sig. Jeg kender til flere eksempler hvor folk har haft god erfaring med, at lære hesten galop anspring fra skridt og galop med mere samling og opspring, ved at bruge et mindre arbejdsområde. Det der er vigtigt er at du ikke bruger for meget tid i løb rundt på en lille cirkel, da det giver for meget belastning, især hvis bunden ikke er optimal. Men at putte lidt ind her og der kan være ganske gavnligt.
Trailerlæsning
“Hvad? trailertræning er da ikke en indendørs aktivitet?” Nej det er den ikke, men jeg sætter den lige på her alligevel, fordi det er faktisk en af de ting jeg træner i al slags vejr, FORDI jeg gerne vil have at det fungerer i alt slags vejr. Det ville være SÅ surt ikke at kunne komme hjem fra et kursus fordi det lige er blevet regn, sne eller storm. Heste er meget kontekst specifikke i deres læring, hvor vi mennesker er langt mere generaliserende, derfor kan det være svært for os, at forstå at anderledes vejr, lugte og lyde ofte er det som gør, at det er sværere at læsse ude end hjemme. Derfor skal vi øve os i at træne under alle de forskellige forhold vi kan komme på, for at få en virkelig solid trailer adfærd. Det ser selvfølgelig en god ide at starte sin trailertræning under bedst mulige forhold, men efterhånden som hesten bliver god, så skal den helst udfordres lidt mere.
Det praktiske for os mennesker er at vi kan vælge at stille os inde i traileren eller parkere den i læ af en bygning, for vores egen komfort.
Der florerer ganske mange myter omkring klikkertræning på internettet og rundt i de danske stalde. I denne blogpost vil jeg forsøge kort og præcist, at aflive disse myter.
Myte: Klikkeren kan bruges som en erstatning for godbidder
Sandheden: Klikkeren er ikke en erstatning for godbidden, den er blot en markør der gør det tydeligt for hesten hvilket adfærd som udløste godbidden. Klikkeren er kun en sekundær forstærker, den har ingen værdi i sig selv for hesten. Den indlæres som en betinget respons. En af de første opdagelser som danner grund for læringsteorien var at en betinget respons skal blive ved at forstærkes, eller sker der det vi kalder udslukning, hvor hesten opdager at klikkeren ikke længere har nogen værdi. Derfor har de fleste klikkertrænere en regel der hedder ingen klik uden godbid.
Myte: Klikkertræning fungerer ikke for alle heste
Sandheden: Alle heste kan trænes med klikkertræning hvis deres træner er dygtig nok. Det er almindeligt at professionelle adfærds trænere bruger klikkertræning til nogen af de mest problematiske heste de træner. Nogle heste kan godt være mere udfordrende at træne end andre, men det gælder uanset hvilken tilgang vi vælger.
Jeg finder det meget bemærkelsesværdigt hvor ofte folk giver skylden til endten godbidderne eller hestens personlighed når der opstår udfordringer i træningen. Hvor ofte hører man at nogen giver skylden til negativ forstærkning når de ikke har succes med traditionel træning? Aldrig, folk ved godt at når de træner med pres og oplever udfordringer, så har de bare brug for hjælp fra en underviser.
Myte: Træning med godbidder kan gøre heste aggressive
Sandheden: godbidder kan ikke gøre heste aggressive. Kun dårlig træning kan gøre det, og det gælder desuden også når vi arbejder med negativ forstærkning.
Når det er sagt, så er der et gran af sandhed i det, men ikke af den årsag du tror. Det er rigtigt at der findes en ting som kaldes foder aggression, som er en variant a ressource guarding. Det kommer dog ikke af godbidder i sig selv, men det kommer af at vi holder hestene under unaturlige forhold, hvor de oplever at der ikke foder hele tiden og de må slåes med de andre heste om ressourcerne.
Heste der lider af foder aggression kan være lidt sværere at træne med godbidder, men det kan lade sig gøre.
Myte: Træning med godbidder gør heste respektløse/uopdragne
Sandheden: Heste kan ikke være respektløse, de har ikke hjernekapacitet til at forstå et kompliceret koncept som respekt.Respekt er en menneskelig egenskab.Derudover er det værd at notere at DÅRLIG træning gør heste uopdragne. Uanset om du bruger negativ eller positiv forstærkning. Uanset hvordan du træner så skal du være obs på din timing, og sørge for at lave en træningsplan for at lære din hest det du gerne vil have den til, og aflære det adfærd du ikke er interesseret i. Her er klikkertræning ingen undtagelse.
Myten kommer formentlig af at mange mennesker ikke har en ordentlig struktur om hvordan de giver godbidder og det kan let føre til, at vi kommer til at lære hesten ting vi anser som unoder. Som påvist i et studie fra 2010 af Jo Huckendoll, som afslørede at klikkertrænere generelt ikke oplever store problemer med heste som bider, napper og lignende, det er derimod folk som håndfodre deres heste uden nogen særlig struktur omkring det der oplever disse udfordringer.
Myte: Klikkertræning er kun til pjat, ikke seriøs ridning
Sandheden: Klikkertræning er super godt til tricks og andet spas, men du kan altså også bruge det til sådan noget som springning eller til at lære din hest at gå en flot piaff. Det har klikkertrænere overalt i verden bevist gang på gang. Hvis du gerne vil se beviset med egne øjne så vil jeg opfordre til at du udforsker nogle af de mange hashtags på instagram associeret med klikkertræning af heste.
Myte: Klikkertræning er bestikkelse
Sandheden: Bestikkelse er noget man giver på FORHÅND. I klikkertræning giver man godbidden EFTER hesten har gjort det vi gerne vil have, derfor er det teknisk set ikke bestikkelse, som forskning siger fungerer meget dårligt, men derimod BELØNNING, som forskning siger fungerer meget godt.
Myte: Jeg vil ikke have at min hest gør det kun for godbidden
Sandheden: Når du træner din hest med pres så gør den kun hvad du vil have den til, for at den kan slippe for det pres. Den gør ikke noget bare fordi du siger det, der skal være noget som motiverer dens adfærd. Hvad tror du selv hesten ville vælge hvis den fik valget? At gøre det du gerne vil have, i bytte for en godbid, eller at gøre det du gerne vil have for, at slippe for at du irriterer den?Når man skifter over til at træne med positiv forstærkning så oplever mange at hesten pludselig begynder at TILBYDE øvelser uden, at du har spurgt den om dem. Fordi hesten pludselig har meget mere motivation for at udføre øvelserne og træne med dig. Hesten bliver også mere interesseret i at deltage i træningen, og mange oplever at hesten vil udføre utroligt krævende og komplicerede øvelser for en meget lille belønning.Det at hesten ikke længere bliver TVUNGET gør en stor forskel i hestens indstilling til træning.
Det er noget som kan være svært rigtig at forstå før man selv har oplevet det.
Myte: Hvis ikke du bruger straf og pres kan du ikke opdrage hesten
Sandheden: Du kan sagtens bruge positiv forstærkning til at lære hesten hvordan du gerne vil have, at den skal opføre sig. Alt fra at stå pænt på staldgangen, gå pænt i snor, samt at stå pænt ved smed kan trænes med klikkertræning. Og det er faktisk utroligt effektivt.
Myte: Hesten vil ikke høre efter, hvis du giver den et valg
Sandheden: Som regel er det faktisk det modsatte, så snart vi begynder at give hesten mere valgfrihed i træningen, bliver der meget større sandsynlighed for, at den faktisk har lyst til at deltage. Af samme årsag kender jeg ingen klikkertrænere som har problemer med at fange deres heste på fold.
Måske er du en af de mennesker, der har sagt sådan, eller måske har du endda fået det at vide af en træner eller underviser. Det største problem med begge disse sætninger er, at de viser manglende indblik i den forskning, der er lavet omkring heste (og andre dyrs) læring. Se evt. min blogpost ”hvad er læringsteori?” Og det er et generelt problem for heste verdenen.
Professionelle, uddannede trænere kender for lidt til læringsteori
Et australsk studie af Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy fra 2015 har undersøgt ride instruktørers forståelse af læringsteorien i hestetræning. Chokerende nok kunne kun 11.9% korrekt forklare brugen af negativ forstærkning, hvilket er den mest almindelige brugte tilgang i hesteverdenen. Hele 51.5% forvekslede det med straf.
Når det kommer til positiv forstærkning, er tallene endnu mere nedslående. Kun 2.8% kunne korrekt forklare hvad positiv forstærkning er. 50.6% beskrev det som negativ forstærkning. Omkring 85 % af instruktørerne tilkendegav at slip af pres var den mest effektive belønning. Pr definition er slip af pres ikke en belønning, men derimod negativ forstærkning. Kun omkring 2 % af gruppen tilkendegav, at brug af foder var den mest effektive belønning. Selv om det er den mest almindelig brugte belønning. Som instruktør finder jeg undersøgelsen utroligt bekymrende, men desværre ikke overraskende.
Heste sporten er i min opfattelse måske den sportsgren, der er allerdårligst til at tage ny viden og forskning til sig. Det er en sport, hvor traditioner er alt overskyggende og hvor personlige og anekdotiske erfaringer vejer tungere end upartisk forskning. En stor del af grunden til dette er, at de mest almindelige hesteuddannelser rundt om i verden slet ikke underviser i læringsteori. Og hvor skulle den viden komme fra, hvis ikke man bliver undervist i det på uddannelserne? En anden del af problemet er, at de fleste af os lærer at ride på rideskoler, som ansætter folk alene på grund af deres erfaring og faktisk ofte fravælger uddannede fagfolk som kan undervise i dette emne. Læs mere om dette i min blogpost ”Hvorfor er det dyrt at gå på til ridning?” Læringsteorien er slet ikke nogen ny opdagelse, de første grundsten til den læringsteori vi kender i dag, blev lagt for næsten 100 år siden af BF skinner. Teorien er for længst implementeret i skolesystemet, i træning af alle andre slags dyr samt i coaching af alle andre sportsgrene.
Det er på tide, at hesteverdenen tager videnskaben til sig og på denne blog vil jeg efter bedste evne forsøge at informere om både det teoretiske og det praktiske i moderne videnskabs baseret hestetræning, i særdeleshed omkring brugen af positiv forstærkning.
Hvem er jeg til at skrive om sådan et emne? Jamen, jeg er såmænd “bare” en instruktør med stor passion for at lære alt hvad der er at lære om heste og som nyder at fordybe sig i en god forsknings journal på google scholar. Jeg gør ikke noget andre ikke også kan. I den moderne verden vi lever i er al informationen til rådighed for den som ønsker at finde den. Mit mål med bloggen er at gøre al den information mere tilgængelig og letlæselig.
Jeg håber, at du, kære læser, vil få glæde af mine skriverier. Og jeg håber selvfølgelig at du, hvis du har mod på det, vil tjekke mine referencer og selv danne din egen mening. Tag ikke mine ord for gode vare. Læs forskningen. Den taler for sig selv.
Referencer:
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training
]]>