Græsset er lava

Indenfor populære horsemanship kredse er der en teknik hvor man får hesten til at løbe rundt i cirkel ved siden af traileren og kun giver hesten fred til at slappe af når den løber ind i traileren og stiller sig. Man kan sige mange fine vendinger som får det til, at lyde som en god ide. Men denne teknik er ekstremt stressende, fordi hesten bliver løbet til udmattelse, ikke får mulighed for at være i sit parasympatiske nervesystem, aldrig får lov til at undersøge traileren i sit eget tempo og finde sit eget mod til at gå ind i traileren, men derimod ender med at flygte derind i en eller anden grad af panik. Alt dette er en opskrift på traumer fordi hesten nu lærer at forbinde trailer læsnings situation med noget meget stressende og ubehageligt og den vil lære at den ikke kan stole på dig når den bliver bange, men er bedre tjent med at flygte fra dig.
Teknikken kan “virke” men vil kræve konstant vedligehold af en træner som er konsekvent og klar til at eskalere, ellers er der stor sandsynlighed for at hesten vil blive markant mere modvillig end den oprindeligt var til at læsse pga dens forstærkede frygt og fordi den egentlig ikke har lært noget om at læsse, men kun om at undgå det ubehagelige menneske.

Koste og læssetov

De fleste af os har gjort bekendtskab med noget som har tvunget en hest ind i en trailer med en kost eller et longetov om bagparten. De fleste af os ved godt dybt nede at dette ikke er nogen god løsning, alligevel er der mange som gør det i et øjebliks desperation. Og det vil også typisk virke i øjeblikket, men kommer med en høj pris. Hesten lærer nemlig ikke noget af det, anden end at traileren er et ubehageligt sted hvor man bliver presset, hvilket vil gøre det langt sværere at få hesten ordentligt trailer trænet senere hen.
Hvis du virkelig står i et nødstilfælde er det langt bedre at få fat på en dyrlæge og bedøve hesten.

Korrekt anvendelse af læssetov er præcis samme tilgang som med et almindelig træktov, at du langsomt lærer hesten at svare på pres og et skridt af gangen roligt beder hesten gå ind i traileren uden at forsøge at fastholde den eller løfte den ind. Den eneste forskel er at læssetovet lægger presset på bagparten og grimen lægger presset i nakken.

Eskalerende pres

At bruge eskalerende pres betyder at man starter med at lille niveau af pres og så tilføjer mere og mere pres indtil hesten gør som vi ønsker. Dette kan gøres på mange måder, med små ryk eller et fast tag i træktovet, med hjælp fra en pisk eller et læssetov. Med korrekt udførelse af teknikken ger man kun presset langsomt og giver hesten en pause for skridt den har taget i den rigtige retning og hvis hesten bakker ud starter man blot forfra, uden at afstraffe hesten. Metoden kan virke, men man bør være obs på hvordan eskalerende pres kan øge stres niveauet og hvilke faldgruber der hører med til at bruge tvang generelt. (Læs mere i afsnittet nedenunder)

Kort om tvang i hestetræning

At bruge tvang i hestetræning, hvad end det udøves med fysisk eller psykisk magtanvendelse så er det en rigtig dårlig ide. Hesten lærer intet af det og vil ofte få traumer som rækker meget længere end bare den situation det skete i. Tvang ødelægger tillid.
Desuden bør du overveje sikkerheden i at køre med en hest som ikke er blevet tryg ved traileren. En panisk hest kan splitte både sig selv og en hestetrailer ad og der er hørt om heste som kæmpede sig ud af traileren mens den kørte. Dette er absolut livsfarligt for alle.
Derudover synes jeg det er vigtigt at man tænker over at sætte en grænse for sig selv for hvad man finder etisk forsvarligt at byde et dyr. At dyrke hestesport er ikke en menneskeret og de mange grimme ting vi byder heste på daglig basis har været med til at starte en bevægelse som er i risiko for at forbyde hestesport og måske endda al ridning.

Ikke eskalerende negativ forstærkning

En anden måde at arbejde med pres er gennem ikke-eskalerende negativ forstærkning, dette betyder at man aldrig øger presset, men altid kun holder et lille pres og slipper det straks når hesten tager et skidt i den rigtige retning. Det lyder simpelt men i praksis er det rigtig svært at lære ikke at komme til at øge presset. Denne måde at arbejde på er den mest fornuftige måde at arbejde med pres, især hvis man sørger for at lave langsom og gradvis træning over en periode og inkorporere arbejde med calming signals i sin træning, så man ikke kommer til at stresse hesten.
Jeg vil påpege at der også med denne type pres stadig er en mulighed for at hesten føler sig tvunget og gøre opmærksom på de problemer der kan komme med det, men hvis du sørger for at arbejde under hestens stress grænse (hvilket kræver indsigt i calming signals) så kan du undgå mange af de negative effekter.
Det kan være en fordel at arbejde med både pres i grimen og pres bagfra, fx med brug af en dressur pisk, da dette typisk vil hjælpe med at kunne sende hesten ind og lukke bag den. Men jeg understreger igen at det skal være et let pres som ikke stresser hesten.

Blandede forstærkere

En anden måde at arbejde på er ved at kombinere ikke-eskalerende pres med brug af foder belønninger. Dette kan være en god måde at lære hesten at gå i trailer, da det gør det meget tydeligt for den hvad vi ønsker af den, og belønningerne kan være med til at øge motivationen og gøre trailer træningen til en mere positiv oplevelse. Igen kræver det at man er dygtig til ikke at eskalere sit pres og at holde hesten under stress grænsen ellers vil du ikke opleve nogen af de positive effekter.
Tværtimod, at bruge blandede forstærkere under højt stress niveau kan give øget frustration og konflikt og kan føre til noget vi kalder “poisoned cues” hvor hesten vil få en indkodet stres respons som varer ved, selv hvis træningen skrider frem og hesten umiddelbart udfører opgaven korrekt.

Positiv forstærkning

Brug af foder belønninger i træningen er positiv forstærkning og med denne tilgang kan du i mange tilfælde fjerne stressen fra trailer situationen og få din hest til ikke bare at gå pænt ind, men faktisk at synes traileren er et rart sted at være. Alt efter hvilke oplevelser hesten tidligere har haft med trailer kan det dog være en længere process.
Det der gør at foder kan gøre træningen lettere er blandt andet at hesten har en positiv association med at spise, så vi kan bruge det til at lave en positiv association med traileren, det kaldes “counter conditioning” mere om det nedenunder.
Der er flere fremgangsmåder indenfor positiv forstærkning. En tilgang kan være at bruge freeshaping. Dvs at du ikke giver nogen informationer til hesten om hvad den skal men blot venter på at hesten tager et skridt og derfra micro shaper hesten til at gå ind.
En anden teknik er at bruge targets som du i forvejen har lært hesten at følge efter, eller gå hen til, og bruge dem til at guide hesten ind i traileren. Dette skal selvfølgelig gøres gradvist med løbende belønninger indtil hesten er helt tryg ved at gå ind.
Sidst vil jeg nævne lokkemad. I nogen kredse har det at bruge lokkemad fået ry for at være dårlig træning, men udført korrekt, som en del af en større strategi kan det være ganske effektivt og helt reelt, især for heste som ikke er så vandt til positiv forstærkning eller til at arbejde selv. Her kan en spand med lækkerier og senere en krybbe med foder, være med til at give den motivation til at få hesten til at begynde at arbejde uden pres. Det er blot vigtigt at dette stadig er en del af en træningsplan og ikke dit eneste værktøj.

Kort om at bruge foder i træningen

Måske har du mødt en træner som påstod at det var en dum ide at bruge foder i traileren men udfra en videnskabelig vinkel har vi mange gode grunde til at gøre det. Først og fremmest kan det at spise og gumle hjælpe med at berolige hestens nervesystem og dermed dæmpe stress, så jeg vil altid som minimum anbefale, at man har et hø net i traileren så hesten kan spise på turen. Derudover vil en vel tilrettelagt træningsplan med foder kunne vende hestens tidligere dårlige associationer med traileren til positive følelser så hesten har lyst til at være i traileren.
Heste vil typisk nægte at spise når de når et vidst stressniveau og du kan derfor også bruge foder som en hjælp til at læse hestens sindstilstand.
Sidst vil jeg nævne at det, at bruge positiv forstærkning er den eneste måde hvorved du kan sikre dig, at du tager det helt i hestens tempo, fordi du kan motivere hesten til at tænke fremad uden pres.

Generelle anbefalinger

Uanset hvilke metoder du vælger med at bruge, så er der nogle helt generelle ting som alle bør tage i betragtning når du trailer træner.

1. Træn gradvist. Del din trailer træning op i flere små skridt, hvilket gør det mere overskueligt for både dig og din hest at få succes. Det kan være en stor ting bare at lære hesten at være tryg på rampen.

2. Træn ofte. Når du har en hest som ikke er god til at køre i trailer er det en rigtig god ide at tage en periode hvor du træner flere gange i ugen. Hvis det tager 10 gange at lære din hest at gå i trailer og du kun træner en gang om året, så tager det 10 år at få en hest som er god til trailer.

3. Træn variationer. Hvis du vil kunne læsse under alle forhold så må du træne under alle forhold. Dvs på alle tidspunkter af dagen, i al slags vejr, når der er larm og uro omkring traileren, parkeret nye steder, med mennesker omkring jer, med og uden andre heste. Sørg dog altid for at holde hesten under stres grænsen når du tilføjer nye elementer og bygge på gradvist.

4. Vær rolig og tålmodig. Dit mindset er alfa og omega for om hesten får en god eller en dårlig oplevelse. Sørg for altid at have god tid og vær rolig og forstående hvis hesten har en dårlig dag og har brug for lidt mere tid og støtte før den vil gå ind. Undgå at tænke på hesten som fræk eller stædig, det har den ikke hjerne kapacitet til.

5. Hav en plan B. Hvis du skal køre med en hest som ikke er vandt til det, så hav en plan B i baghånden så du ikke går i panik og kommer til at gøre noget dumt som kan traumatisere hesten. Måske er din plan b at læsse en garvet hest den kan køre med, måske er der mulighed for at hesten kan blive og du kan komme nogle dage i træk og træne den indtil den er klar, måske er det nummeret på en dyrlæge som kan bedøve hesten, måske er det at skaffe en lastbil at køre hesten i istedet. Mulighederne kan være mange og alt er bedre end at tvinge en bange hest ind i traileren.

Referencer

LOADING THE PROBLEM LOADER: THE EFFECTS OF TARGET TRAINING AND SHAPING ON TRAILER‐LOADING BEHAVIOR OF HORSES – Ferguson – 2001 – Journal of Applied Behavior Analysis – Wiley Online Library

Trailer-loading of horses: Is there a difference between positive and negative reinforcement concerning effectiveness and stress-related signs? – ScienceDirect

Frontiers | Positive Reinforcement-Based Training for Self-Loading of Meat Horses Reduces Loading Time and Stress-Related Behavior (frontiersin.org)

Negative versus positive reinforcement: An evaluation of training strategies for rehabilitated horses – ScienceDirect

How to minimise the incidence of transport-related problem behaviours in horses: a review (jst.go.jp)

Loading horses (Equus caballus) onto trailers—Behaviour of horses and horse owners during loading and habituating – ScienceDirect

Tips til din træning

1 Start på jorden
Start med at øve alle de små dele fra jorden så hesten har forståelse for signalerne inden du begynder at bruge din skammel eller opstignings blok.

2 Brug godbidderne rigtig
Begynd at give godbidderne over ryggen så snart som muligt og undgå at give for mange godbidder foran hesten. Giv godbidder kontinuerligt når hesten bliver stående stille ved skamlen. Så snart du er begyndt at sidde op på hesten skal hesten først have sin godbid når du har sat dig op. Du skal ikke belønne den for at indparkere før du siger på, kun efter. Du må stadig gerne give kontinuerlige godbidder for at stå stille når du er steget på, hvis din hest har svært ved at stå stille og vente, eller du kan skære ned på godbidderne og bare nøjes med en enkelt hvis alting fungere som det skal.

3 Træn øvelsen færdigt
I løbet af den første trænings session skulle det gerne blive muligt for dig at komme på hesten fra din skammel, men øvelsen vil ofte være lidt “rodet” og tage lidt tid at få helt rigtig. Sørg for at øge kriteriet over de næste par dage, ved at være meget specifik med hvor hesten skal stå (med sadellejet ud for dig og helt tæt på) før du stiger på, og ved kun at belønne når du er kommet på og ikke blive ved med at fodre den foran bringen eller over ryggen. Dette vil gøre at hesten hurtigere bliver helt klar over hvad øvelsen drejer sig om.

4 Automatiser øvelsen
Hvis du vil have at øvelsen bliver mere automatisk skal du begynde at vente på at hesten selv byder ind. Hvis ikke du giver hesten chancen for at gøre det selv, så kommer den aldrig til det men vil altid vente på at du fortæller den hvad den skal. Det du gør er at du prøver at stille dig på skamlen og bare holde pisken i vejret og ser om hesten selv begynder at komme ind, inden du hr prikket de med pisken. Hvis den gør det kan du snart begynde at udfase pisken og bare holde din hånd i vejret for at signalere og til sidst kan du prøve bare at stille dig på skamlen uden at give noget signal og se om hesten indparkere af sig selv. Ros og beløn rigeligt første gang hesten gør noget med mindre hjælp.

Videnskabelige principper

Intrinzen er ikke en metode eller et træningssystem. Intrinzen er en samling af videnskabelige principper hentet fra forskellige top moderne humane forskningsområder og teorier. Principper, som er kendte og blevet overført og inddraget i mange andre områder såsom fx sportscoaching, fysioterapi mm, men som hidtil ikke har været set overført til hestetræning, i hvert fald ikke i det omfang.

Filosofi

En af Intrinzens vigtigstige grundprincipper er, at vi som mennesker skal assistere hesten i dens udvikling og lade hesten være hovedpersonen i sin egen historie. Vi giver afkald på kontrol og lederrolle. I bytte får vi en sundere og mere ligeværdig måde at træne med hesten på. Vi tror på, at hesten ved bedst, hvad den kan og ikke kan, og at vi ikke bør tvinge eller manipulere den til at udføre øvelser. Gennem leg kan vi hjælpe hesten til at blive stolt og fri i sin bevægelse, og hesten kan med selvsikkerhed og styrke udføre kraftfulde og smukke bevægelser.

En ny tilgang til klikkertræning

I praksis betyder det, at vi arbejder hovedsageligt med positiv forstærkning og med fuld autonomi, hvilket betyder, at hesten har selvbestemmelse i sit eget liv og over sin egen krop. Vores opgave bliver i stedet for at indvirke på hesten for at få den til at gøre det, vi gerne vil at prøve at designe et set up, hvor det er naturligt for hesten at gøre det, vi gerne vil. I Intrinzen arbejder vi med klikkertræning, men tilgangen afviger en del fra den populære behavioristiske tilgang, hvor man hovedsageligt arbejder med microshaping, og hvor der er stort fokus på fejlfri træning og at sørge for at hesten aldrig bliver den mindste smule stresset eller frustreret.
Vi forsøger så vidt muligt at undgå at microshape bevægelser, da målet er at hestens nervesystem selv skal organisere kroppen, til det den gør, og vi er ikke bekymrede for at lade hesten blive lidt frustreret. Tværtimod kan vi arbejde med frustrationen, og anerkender den som en vigtig katalysator for udvikling. Den frustration, der kommer med mere udfordring, er netop det, som giver den øgede motivation og lyst til træning. En almindelig analogi er, når mennesker finder glæde i sport eller computerspil, så kræver det et vist niveau af udfordring og dertilhørende stress eller frustration, for at vi bliver ved at finde det stimulerende. Hvis ikke, så kommer vi til at kede os. Stress har et dårligt ry, men det spiller en vigtig rolle i både motivation og udvikling og også på et helt fysiologisk niveau i forhold til at styrke kroppen.

En revolution af biomekanikken

En stor del af principperne bygger på moderne pain science og den nye tilgang til biomekanik, som har fundet vej til det meste af den humane verden. Moderne forskning har anerkendt, at nervesystemet spiller en langt større rolle i udførelsen af bevægelse, og at bevægelse er langt mere komplekst end først antaget, og vores fortolkning af biomekanik har været alt for mekanisk. Fokusset på ”biomekanisk korrekte” bevægelser skiftet ud med et fokus på bevægelses variationer, fordi et utal af humane studier har vist, at det giver langt den bedste beskyttelse mod skader og mindre risiko for smerter.
Det handler i stor grad om at arbejde med hestens nervesystem, at give input til nervesystemet både gennem passiv input fra for eksempel forskellige berøringer og ved at arbejde med bevægelses variationer og udvidelse af hestens bevægelses værktøjskasse.

Er det alt eller intet?

Nej, der er ting, du kan gøre for at kombinere med traditionel træning, men det kræver blot, at du tænker det igennem fra starten. Vi arbejder med et koncept kaldet context cues, som handler om at have en tydelig måde at signalere til hesten, hvornår vi gør hvad. Når det er sagt, så starter de fleste Intrinzen inspirerede med bare at lave nogle få simple aktiviteter og udvider senere hen til at bruge principperne flere og flere steder.

Officielle aktiviteter

Så Intrinzen er ikke et træningssystem og det har ikke som sådan nogen øvelser. Men der er noget som vi kalder de officielle aktiviteter og dette er det som de fleste kender Intrinzen for, det er sådan noget som pantherwalk, som til forveksling kan ligne lidt spanske skridt, men som er en mere dynamisk og naturlig bevægelse, mest af alt bare en lidt overdrevet skridt. ”crunches” eller power pose som kan ligne en skoleparade og nogle gange en levade, hvor hesten forskyder sin vægt bagud, og løfter ryggen og brystkassen. Fancy trav, som kan ligne passage, fri trav eller i nogle tilfælde piaf, som egentlig bare er en trav hvor hesten på en eller anden måde giver en ekstra indsats.
Og måske mindre kendt carrot stretches som er strækøvelser som vi kender dem, bare med et target i stedet for en gulerod, og i stedet for at lave dem ens hver gang så tilføjer vi forskellige udfordringer til øvelsen, som fx en madras, en hældning og en palle.
Udover de officielle aktiviteter arbejder mange videre med ting som fancy galop, tölt og stejl.
Grunden til de ikke er øvelser er fordi de ikke er præcist defineret. Fordi der ikke er et mål for hvordan de skal se ud, derimod handler det om at træne dem i mange afskygninger og variationer og at bruge dem til at give hesten nye udfordringer. Formålet er ikke at lave pantherwalk fordi det ser flot ud, eller for at bygge nogle bestemte muskler, men for den positive effekt det kan have på hestens nervesystem.

Hvor kommer navnet fra?

Intrinzen var sådan set bare grundlæggeren Kathy Sierras profil navn på instagram i en årrække og omkring den tid, hun sammen med Steinar Sigurbjörnsson udgav kurset Project Proprius. Det blev hurtigt til en trend på instagram at bruge hashtagget Intrinzen, intrinzen inpired eller inspired by intrinzen, og folk som adopterede principperne, begyndte at kalde sig Intrinzeners.
Kathy har udtalt, at hun foretrækker at vi kalder det intrinzen inspireret træning, fremfor at vi siger, at vi træner Intrinzen.

Hvor kan du lære mere?

Hvis du er blevet grebet af denne enestående tilgang til heste træning, og gerne vil lære mere, er der flere måder at gøre det på. Du kan tage Kathys online kursus Pain science and performance på www.pantherflow.com, som vil lære dig om alt teorien bag og give dig redskaberne til at gå i gang selv.
Du kan også søge praktisk hjælp, enten fra en af de danske pionerer, som har erfaring på området: Ellen Sauer, Sigrid Lægaard, Cecilia eller mig selv.
Der er også mulighed for at komme på kursus med Steinar Sigurbjörnsson, som kommer til Aalborg, og også jævnligt udbyder kurser i Sverige.

Om forfatteren

Jeg hedder Julie Keller, og jeg opdagede Intrinzen inspireret træning tilbage i 2017, da Kathy begyndte at komme frem på Instagram, og jeg gik straks i gang med at lære. Jeg tog 6 måneders kurset Project Proprius, da det udkom, og har senere også taget 6 ugers kurset Pain Science and performance. Jeg har arbejdet med principperne lige siden, uddannet flere af mine egne heste efter det, samt hjulpet et utal af elever i gang med deres heste. Inden jeg lærte om intrinzen, havde jeg allerede en del års erfaring med at arbejde positiv forstærkning.

De forhold de fleste af os holder heste under i Danmark er ganske unaturlige og langt fra optimale i forhold til hvad hesten af natur er skabt til og det har langt mere indflydelse på hestens adfærd end vi er klar over.
Vidste du at der i studier af vildheste stort set aldrig observeres konflikter? I vildheste flokke er der ingen sure føre hopper eller dominerende heste som vil bestemme over andre. De lever en harmonisk familie tilværelse og ikke engang hingstekampe er et almindeligt syn. Hvis du vil vide mere om hesteadfærd blandt vildheste kan jeg anbefale en video serie Epona.tv har lavet med forsker Lucy Rees. Link i bunden af siden.
Det er noget af en øjenåbner når det går op for en hvor meget af det adfærd man ser til hverdag er unaturligt og tegn på mistrivsel.

Hvad kan vi gøre ved det?

Først og fremmest skal vi naturligvis sørge for at hestens basale behov er dækket: foldtid, fysisk kontakt med artsfæller, frihed og plads til at bevæge sig, ly og læ for vind, vejr og insekter, rent vand og adgang til passende mængder stråfoder. Men dette udgør faktisk kun det absolutte minimum.

Og dette bringer mig til agendaen for dette blogindlæg. Berigelse og mental stimulering.

Studier har vist at dyr som er opvokset i et “beriget miljø” har målbart bedre hjerne strukturer end dyr som er opvokset i et bart miljø. Av for den, så det ændrer simpelthen helt fysisk på hjernen når vi holder vores heste på flade, tomme folde.
Men det er ikke for sent at hjælpe vores heste. Studier på voksne dyr har også vist at berigelse af dyrets miljø mindsker kronisk stress, angst og depression.

Så hvordan gør vi det rent praktisk?
De fleste af os har ikke mulighed for at købe et kæmpe område med vild natur vi kan slippe hestene løs i, men det betyder ikke, at der ikke er noget vi kan gøre for at simulere den mentale stimulering hesten får i naturen, hvis vi arbejder på at tilføje nogen af de elementer i dens miljø som hører til i dens vilde liv. Først og fremmest skal vi tænke på, hvordan hesten bruger sin tid i naturen og hvilke udfordringer den har og forsøge at simulere dette. Dernæst kan vi se på hestens sansesystem og forsøge om vi kan tilføre mere naturlig stimulering af alle hestens sanser.

Bevægelse

I den vilde natur bevæger hesten sig godt 30.000 skridt om dagen når den går og søger efter føde i naturen. Dette er ikke noget vi kan gøre op for med træning, den kræver en indsats i hestens omgivelser at få dem til at bevæge sig mere i dagligdagen. Og det er netop formålet med vandrefolde også kaldet paddock paradise. Ved at anlægge stistystemer og placere hø stationer, læ/ hvile områder og vand længst muligt fra hinanden på sporet, kan man få heste til at bevæge sig mere. Nu er det ikke fordi jeg siger at du skal anlægge et helt PP system, men vi kan med stor gavn lade os inspirere i vores indretning. Fx har jeg valgt at lægge min ridebane midt på min grund, sådan så hestene har en sti hele vejen rundt om den, istedet for at den ligger ude ved siden af folden.

Føde-søge adfærd

Vildhestens liv handler hovedsageligt om at søge efter føde og de bruger i gennemsnit ca 14 timer i døgnet på det. Derfor er det klar det område vi bør have mest fokus på, og det er heldigvis også et af de områder hvor det er nemmest at gøre noget, selv hvis ikke du har mulighed for at lave så meget om på din hests fold. Det kan gøres ganske simpelt ved at fordele hestens stråfoder i flere bunker (eller foderstationer.) Ved at sprede æbler eller gulerødder rundt på folden. Ved at give hø i høbolde, eller ved på andre måder at tilføre hesten ekstra mad som den skal arbejde for at finde, fx med hjælp fra godbidsbolde, snufflemats og andre smarte anordninger eller kreative påfund.
Det skal nævnes at klikkertræning i sig selv siges, at aktivere hestens food-seeking system og mange af os som arbejder med klikkertræning til hverdag oplever også at have mange af de gode effekter som du kan læse mere om her. Men nu vil jeg fokusere mere på hvad vi kan gøre ved hestens miljø udenfor træningen.

Terræn

I naturen vil hesten forcere mange forskellige typer terræn og underlag og dette er med til at forbedre hestens balance og kropsfornemmelse og dette er ikke kun til gavn for hestens mentale stimulering men også med til at gøre hesten mere modstandsdygtig overfor skader. I praksis betyder det at det kan være en fordel at anlægge nogle bakker eller forhøjninger på folden hvis din grund er meget flad, man kan lægge sten og træstubbe/stammer ud som hesten skal navigere imellem. Og man kan anlægge områder med sand, grus og beton (i mangel på ægte klippegrund) som vil stimulere hestens receptorer i hovene forskelligt.

Kløpæl og træer

Det er ikke en erstatning for en god ven at klø med, men det kan være en ekstra tilføjelse til hestens følesans, at den har noget at gnubbe sig på. Fx en god solid stolpe man har skruet forskellige strigler fast på. Eller nogle gode store træer. Bare undgå giftige træer som ahorn, taks, eg mf. Hvis du planter nye træer på folden skal du sørge for at beskytte dem de første år, så hesten ikke beskadiger dem, og der er en god ide at vælge træer som hesten ikke vil æde barken fra.

Lugte

Hesten bruger lugtesansen meget mere end vi gør, og det har ganske stor effekt på hestens nervesystem når vi stimulerer hestens lugtesans. Mange har hørt om Scent Work eller Nosework som Rachael Draaisma har været med til at udbrede i hesteverdenen i nyere tid. Det er en super god aktivitet og især velegnet til en hest som har haft boksro eller skal genopstartes efter pause. Men der er også ting du kan gøre som kræver mindre indblanding og giver mere “passiv” træning, og det er fx sådan noget som at plante krydder urter og duftende blomster langs med hestenes fold. Heste er også meget interesserede i at snuse til afføring fra andre dyr, så dette kan man også benytte sig af, ved at tilføje fremmed afføring til hestenes fold (men vær obs på at det selvfølgelig skal være fra raske dyr!)
Du kan også med fordel sprede lækkerier på folden før eller efter solop/nedgang for at få hesten til at søge efter det med hjælp fra lugtesansen.

Smage

Denne klares nemt ved at tilbyde hesten mad som den ikke er vandt til at få. Fx. friske blade fra træer, lyng, roer, rødbeder, krydderurter eller ved at tilføje lidt urte-te til hestens hø ration en gang imellem. Jeg anbefale ikke at man stimulerer hestens smagssans med sukker- og stivelses- holdige hestebolcher, da dette har en helt anden effekt på hestens hjernekemi som ikke nødvendigvis er lige så gavnlig. Af samme årsag mener jeg at frugt skal være en mere sjælden snack. Når du fodrer hesten med nye ting så skal du naturligvis sørge for at undersøge om det er giftigt for heste inden.

Lyde

Høresansen er muligvis den sværeste sans at tilbyde stimulering til, og man bør også være opmærksom på at eftersom heste ikke er ret verbale dyr, så bruger de hovedsagelig deres høresans til at lytte efter rovdyr. Dette kan betyde i praksis at heste som er understimulerede ofte overreagere på lyde, så derfor kan det være en meget gavnlig ting at arbejde på at stimulere dem med lyde, men det skal gøre på en måde så det ikke skræmmer eller ophidser hesten, for i såfald har du bare trænet hesten til at blive mere bange for lyde. I praksis er det bedste naturlige lyde fra omverdenen, fremmede dyr, børn som leger, mennesker som arbejder med værktøj, køretøjer osv. De lyde du kan tilføje som er nemmere at kontrollere er sådan noget som vindharper og musik. Når det gælder musik er der lavet nogle studier som viser at klassisk musik og meditations musik har en positiv effekt på hestens mentale tilstand mens jazz og rock musik har en negativ effekt.

Heste på stald

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne at mange af disse tips med fordel kan bruges til at holde en hest på boksro mere stimuleret, men det skal anses som et plaster på såret, og ikke en reel løsning som kan gøre op for et hesteliv som foregår hovedsageligt på stald. Jeg vil til hver en tid anbefale at sunde og raske heste går i løsdrift eller som minimum er ude 12 timer i døgnet med venner. Det er vigtigt både for deres mentale og fysiske helbred. Heste er vanedyr og kan godt virke som om de gerne vil ind når de er vandt til det, men vil ofte, hvis de tilbydes mere naturlige foldforhold med passende foder og aktivering, elske at blive ude heste. Det kræver bare mere end en flad, bar fold hvor der ikke er noget at tage sig til.
Der kan være gode grunde til at tage heste på boks for natten, men i mine øjne bør det være den absolut sidste løsning man tyer til, hvis alt andet er forsøgt for at få hesten til at fungere ude. Netop fordi der så stort et indgreb i hestens naturlige adfærd.

Kilder:
https://www.epona.tv/real-ethology-with-lucy-rees
Scentwork for horses – Rachael Draaisma
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0031938415301943
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0166223609000265
Effects_of_enriched_environment_on_animals
Early enriched environment prevents cognitive impairment in an animal model of schizophrenia induced by MK-801_ Role of hippocampal BDNF (kmu.ac.ir)
https://wildwelfare.org/enrichment-animal-welfare/

Hvis du er den heldige ejer eller rytter af en islandsk hest så kommer du formentlig til at beskæftige dig med tölt på et eller andet tidspunkt. Hvis du er landet her på min blog, så er det nok fordi du har opdaget at det var mere kompliceret end du først havde troet. Jeg er FEIF level 1 instruktør og var i foråret 2022 dommer aspirant i islandsheste foreningen, og jeg vil se om jeg kan kaste lidt lys over sagen for dig. Lad os starte med det nemme. Tölt defineres således: Tölt er en firtaktet gangart hvor der er lige lang tid imellem hver benflytning. benflytningsrækkefølge er samme rækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har i tölt altid et eller to ben i jorden, hvorimod den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. En korrekt tölt har ikke noget svæve moment, hvilket er årsagen til at den er så behagelig at ride.
Hvis du er den heldige ejer af en islandsk hest, så har du sikkert hørt definitionen før, og det lyder jo simpelt nok. Men hvorfor er det så ikke helt så simpelt når det kommer til ridningen? Hvorfor er der så svært at ride tölt? Hvorfor kæmper så mange ryttere med det? Og hvorfor kan din islænder have svært ved at trave eller galopere?

dmrt3 mutationen

Moderne genforskning har givet os større indblik og har nogle af svarene. Og jeg skal prøve at forklare det så simpelt som muligt, selvom genetik selvsagt kan være et kompliceret emne. Inden vi går igang vil jeg lige uddybe nogle af de termer som bruges under vejs.
Allel – hvert gen har to alleler, en som den har fået fra sin mor og en fra sin far.
A-allelen er mutationen som giver laterale gangarter (tölt og pas)
C-allelen er det ikke muterede gen
Homozygot betyder at den har 2 af samme gen fx AA eller CC
Heterozygot betyder at den har to forskellige gener, dette skrives CA
En homozygot CC er en tregænger. Den har ikke mutationen som gør det muligt at lave laterale gangarter.

I år 2012 opdagede forskere DMRT3 mutationen som blev døbt ”the gait keeper” fordi man fandt ud af at dette muterede gen var årsagen til hestens evne for laterale bevægelser såsom tölt og pas. Det vil siges at der ikke er et selvstændigt gen for tölt og for pas, men begge gangarter er forbundet med dette ene gen. Man har haft en opfattelse af, at det var når hesten var homozygot for mutationen at den havde evne for pas, og derfor femgænger, og når den var heterozygot for mutationen at den var firgænger.
I 2014 klarlagde et omfattende islandsk studie af T. kristjansson et al. Mere information om mutationens sammenhæng med hestens gangarter. Studiet blev baseret på DNA prøver og kåringsresultater af ikke mindre end 667 heste hvoraf de 404 var vist med pas og de 263 var vist uden pas.
I studiet så man en klar tendens til at heste som blev kåret med over 7 for pas næsten altid var homozygot for A-allelen. Men ca 30 % af heste som var vist uden pas var også homozygot for A-allelen. I alt 509 heste svarende til 76,3 % i undersøgelsen var homozygot for A-allelen. 150 af hestene svarende til 22,3 % var heterozygot altså CA og de sidste 8 svarende til 1,2 % var CC dvs uden mutation og dermed 3-gængere.
Interessant nok fandt man at 13 heste, svarende til 3,2 % var bedømt med en pas karakter til trods for at de var heterozygot for A-allelen (CA) og dermed burde være firgængere. Disse heste havde alle en score mellem 5.5-7.0 altså en ringe pas karakter, men det indikerer at det kan lade sig gøre at træne en genetisk firgænger at vise noget der kan ligne en ringe til middelmådig pas.
Studiet viste desuden også at heste der var heterozygote (CA) ofte var ældre inden de blev vist første gang, hvilket kunne tyde på at de tager længere tid at uddanne tilstrækkeligt, men at de typisk havde bedre karakter for grundgangarterne skridt, trav og galop og fik bemærkninger som ”taktfast” og ”godt svæv.” Hvorimod AA hestene var mindre tilbøjelige til at få disse kommentarer.

Gangarts stien

Når vi har den forståelse for genetikken bag gangarterne, og ser tölt og pas som to sider af samme sag, samt forstår, at heste med stort talent for laterale gangarter har mindre talent for ren takt i grundgangarter, så giver det pludselig mening hvorfor tingene bliver mudrede når vi skal lære at ride vores flergængere. Fordi en hest som har stort talent for tölt og måske pas har sværere ved at finde taktfasthed i grundgangarterne, og en firgænger som har nemmere ved grundgangarterne kan tage længere tid at udvikle en god tölt med den ønskede fart. Vi skal forstå at genet lateral bevægelse ikke kun giver tölt og pas, det gør at hesten har nemmere ved at flytte benene lateralt og 4 taktet, hvilket også kan påvirke de andre gangarter og giver mange flere muligheder end bare de 5 gangarter vi snakker så meget om. Altså er tölt ikke bare en gangart man kan trykke på en knap og finde, det er mere som en øvelse som skal øves, trænes og formes. Og for især femgængeren kan dette så også gøre sig gældende for resten af gangarterne.

Tölt og biomekanikken

Når vi nu har fået mere forståelse for takt, hvad der er ideelt, hvilke muligheder der er og hvorfor, så mangler vi bare det sidste perspektiv. For i vores moderne tid handler god tölt ikke længere kun om takt. Nu om dage er vi også blevet opmærksomme på sådan noget som løsgjorthed, samling og bæring.
Hvis vores hest skal være smertefri og kunne fungere som ridehest i mange år, så er vi nødt til at sætte os ind i disse ting også. Og helst INDEN vi giver os træne efter den rigtige takt.

Først lad os snakke om løsgjorthed. Løsgjorthed er hestens evne til at bevæge sig frit og smidigt uden spændinger. Når hesten spænder i kroppen så er det et tegn på at den kompenserer og bruger nogle af de store muskler til at stabilisere i stedet for de små balance muskler som egentlig er beregnet til det. Det kan også være forsaget af stress, men resultatet er det samme: Hesten får ømme muskler og risikerer muskelskader. Kronisk spænding er desuden forbundet med kroniske smerter. Derfor er en løsgjort tölt ikke kun vigtig hvis du vil konkurrere, det handler også om hestens velbefindende.
Løsgjorthed kommer af at have hesten i fysisk og mental balance og tage tingene i dens tempo. Du kan ikke tvinge hesten til at blive løsgjort ved at presse den igennem sidebevægelser eller indvirke med tøjlen, så får du istedet det modsatte. Mere usund spænding.

Når vi snakker om bæring, så kigger vi typisk på to ting. Den første er hestens vægtfordeling mellem for og bagben. I naturen bærer hesten ca 60 % af sin vægt på forbenene og 40 % på bagbenene. Det er den skabt til. Men når vi tilføjer rytterenes vægt og ubalancer til hesten og beder den udføre krævende arbejde, så er der stor chance for at hesten går og laver micro traumer som over tid ender med sene- og led skader hvis den ekstra belastning ikke fordeles ligeligt over alle 4 ben.
Den anden ting vi kigger på er hestens brug af overlinien. Hesten skal løfte ryggen og brystkassen og halshvivlernes S-kurve skal minimeres. Dette er både nødvendigt for at hesten kan overflytte sin vægt til bagbenene, men det er igen vigtigt for at hesten kan undgå smerter. Hvis hestens overlinie sænkes og sammentrækkes så kompromitteres rygraden hvori de største nervebaner ligger og man risikerer at torntappene vil gnide imod hinanden som vi ser det i kissing spine.

En lille sidebemærkning som jeg finder det vigtigt at nævne er, at du hverken kan tvinge hesten til at bære mere vægt på bagbenene eller hjælpe den til det, ved at lægge sadlen længere tilbage. Du vil blot belaste hesten mere hvor den er svagest, og i værste fald kan du skade dens lænd som er dårligt udrustet til at bære vægt. Undersøgelser har vist at hesten bedst tåler at vi tilføjer vægt på den forreste del af ryggen, hvorimod den har en lav smertetærskel i lænden. Af den grund er det vigtigt at forsøge at holde sadlen indenfor sadellejet (mellem skulderen og sidste ribben.)
Bæring er ikke noget man kan manipulere sig til med udstyr eller fremskynde. Det er noget man bygger op langsomt og gradvist.

Til sidst har vi samling. Som jo egentlig er et lidt sjovt emne når vi taler om en forholdsvis hurtig gangart som Tölt. I den klassiske dressur ser vi jo tydeligt at øvelser i højere samling foregår i lavere tempo. Dette er fordi definitionen af samling er at hesten kipper sin hofte og har sine bagben længere tid i bærefasen end i afskubsfasen. Dette er så afgjort en vigtig del af træning af den langsomme tölt og desuden en medvirkende faktor i træning af hestens bæring. Selvom det ofte påstås at tölt er en samlet gangart så er det ikke tilfældet for hurtig tölt. Hesten kan ikke bruge længere tid i bærefasen samtidig med at den bevæger sig hurtigt, for at bevæge sig hurtigt har den bruge for at bruge mere tid i afskubnings fasen og vil ikke kunne gå med helt så meget kippet bækken. Derfor ser vi også at hurtig tölt rides i en mere åben form.

Jeg håber at dette indlæg har givet dig mere forståelse for tölten og resten af den islandske hests gangarter. Hvis du fandt dette blogindlæg interessant, men stadig er forvirret, så er du måske interesseret i mit 3 timers intensive grundkursus i gangartslære hvor vi øver os i at kigge på gangarter og gangarts variationer på billeder og video. Kontakt mig hvis du ønsker at arrangere sådan et kursus i din klub.

Og ellers hvis du fik noget ud af at læse mit blogindlæg så vil jeg sætte meget pris på at du deler på dine sociale medier. Du kan bruge de nedenstående knapper til at gøre det nemt.

Kilder: https://www.researchgate.net/publication/264387860_The_effect_of_the_%27Gait_keeper%27_mutation_in_the_DMRT3_gene_on_gaiting_ability_in_Icelandic_horses

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1871141315001535

https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-11/sadler-hvad-ved-vi-fra-en-veterinaer-vinkel/?fbclid=IwAR1hyl8cDVMzXIOKnzXtf_osoqNZ-7u3ue8FexBPEpTYDH20oKRKNdLb278

Vi kender det alle sammen, vi har haft super travlt og har ikke haft tid eller energi til hesten i et stykke tid. Men nu har du endelig tid til at få trænet igen. Måske har du endda en aftale med en underviser, men så kigger du ud på ridebanen og den er frossen, glat, oversvømmet etc.
Det er træls at skulle droppe dagens planlagte træning, men heldigvis er der ting som du kan arbejde på inde på staldgangen, så du stadig kan få noget ud af dagen.
Her er en liste over nogen af de ting jeg selv, eller mine elever arbejder med på dag med møgvejr, som du måske også kan få glæde af.

Consent cues/cooperative care

Uanset om du arbejder med positiv forstærkning til andre ting eller ej kan det være en god ide at bruge det til, at hjælpe både dig selv og hesten med at få en god oplevelse ud af almindelige håndterings opgaver såsom opsadling, oral medicin, øjendråber og øjenvask, berøring og behandling af ører, tjek og børstning af fortænder, rensning af hove mm.
Når du får hesten til at deltage aktivt i disse aktiviteter, istedet for at det bare er noget vi “gør ved hesten.” så hjælper det med at bygge større tillid og et bedre bånd til din hest, fordi du vil blive bedre til ikke at overskride dens grænser.

Gulerodsstræk

Gulerodsstræk øvelserne virker ligesom yoga for din hest. De gavner smidigheden selvfølgelig, faktisk meget mere end nogen øvelse du ride. Det gavner hestens stabilitet og balance ved at alle de små balancemuskler bliver aktiveret og hesten selv skal organisere sin krop så den kan få fat på guleroden. Der er også lavet studier som har vist at gulerodsstræk på meget kort tid kan øge størrelsen på muskelfibrene i hestens ryg, hvilket betyder at den får bedre forudsætninger for at bære rytteren.
Personligt anbefaler jeg at man starter med at lære hesten at følge en target stick og bruger target til at lave strækkene efter, fremfor en gulerod, for at undgå at lære hesten at lede efter godbidder og snappe efter fingre.

Simple tricks

Helt simple tricks som at smile, ryste på hovedet eller nikke, at dreje rundt om sig selv eller at samle ting op kræver ikke så meget plads, men er god underholdning for både heste og menneske.

Crunches/power posture

Crunches, også kendt som power posture eller core posture exercise er en øvelse fra Intrinzen, men du behøver ikke kende hele Intrinzen konceptet eller bruge alle de andre øvelser. Din hest kan sagtens få meget godt ud af kun at lave crunch øvelsen. Den træner nemlig alle de muskel grupper du har brug for, når din hest skal gå samlet: Den træner mavemusklerne (deraf navnet), rygmusklerne, overhals musklerne, brystslynge musklerne og balle musklerne. Det kan være en god måde at tjekke hvordan hestens evne til at kippe i hoften og løfte brystkassen er, uden belastningen fra en rytter.
Øvelsen indlæres uden fysisk press og ved hjælp af klikkertræning.

Høflighed/godbids overlevering

Hvis du er gået igang med at træne med positiv forstærkning i form af mad, eller hvis du ofte giver din hest godbidder, så får du brug for at dedikere noget tid til specifikt at være høflig omkring håndfodring, og til at træne din egen overlevering. Der er mange bittesmå detaljer vi kan arbejde med, som kan gøre din hverdag nemmere, og gøre hesten mindre stresset, fordi den ved præcis hvad du forventer af den.
Ting som, hvordan holder hesten sin hals og sit hoved når du giver den beløning. Hvordan den tager belønningen med munden. Hvor tålmodig den er imellem belønningerne. Om den kan lade være med at pille ved dine lommer, nappe i dit tøj og søge efter dine hænder.
Det er alt sammen ting som du kan træne ved at sætte tid af til specifikt at arbejde på det, ved at øve din timing og din overleverings teknik. Vær obs på at du aldrig bør bruge straf, da det blot stresser hesten og ikke hjælper den til at forstå hvad vi gerne vil have den til.

Hvis du har en løsdrift eller lade

Hvis du har lidt mere plads at arbejde på end bare lige staldgangen, fx en løsdrift, et værksted, et skur, en lade eller carport på minimum 8×8 meter, som stadig er for lille til at ride i, så giver det stadig mulighed for at træne lidt flere ting. Indenfor intrinzen kalder vi det en Dojo, og vi vælger at bruge den specifikt til at træne visse ting, selvom vi også har en ridebane til rådighed, fordi den “inviterer” til noget andet end en stor åben bane gør.

Longering

I nogle tilfælde kan du godt træne noget longetræning på en mindre plads. Her kan du fx arbejde på bøjning og stilning, installere halve parader og signaler til samling. Den mindre plads gør at hesten ikke vil have ligesåmeget tendens til at falde igennem udvendige skulder end den normalt gør. Alt efter bundforhold vil du også kunne træne lidt overgange. Så længe du ikke traver rundt for længe på en lille circkel. Men bare det at komme op og trave 3-5 skridt og ned igen kræver også en del af hesten fysisk og kan i nogle tilfælde være mere gavnligt end bare at løbe rundt og rundt i 20 minutter.

Træning af hestens proprioception

Træning med madrasser og bløde bomme er en enormt værdifuld ting at gøre regelmessigt, og det kan sagtens gøres på meget lidt plads. Du kan både lave stillestående øvelser (fx crunches og gulerodsstræk) og du kan lægge en lille bane ud som hestens skal bevæge sig henover. Dette styrker hestens kropsfornemmelse (deraf navnet) og har vist både at være effektiv i genoptræning af heste og til at forebygger skader, inkl foldskader. Propriotræning er pt den eneste træningsform som effektivt forebygger at hesten laver foldskader.

Scent work og anden sanse stimulering

At lave lave scent work (spor arbejde) ligsom man gør med hunde, eller anden form for sanse stimulering er godt til en hest som har brug for at bruge hovedet mere, fx en hest der er skadet og derfor ikke bevæger sig så meget, en hest som står meget på boks, eller en som har tendens til at overragere på ting. Du kan sætte forskellige bøtter ud og lægge en klud med æteriske olier under en af dem, og belønne hesten for at finde den. Du lave eller købe en “snuffle mat” som du putter forskellige lækkerier i, som hesten skal bruger energi på at finde. Du kan bruge en godbidsbold til hunde og putte hestegodbidder i. Du kan ligge ting ud med forskellige lugte fra andre dyr. Du kan lave forskelligt underlag som giver forskellige føle og lyd indput (fx. plastik flasker, presenning, bobleplast, avis mm.
Tænk på at sætte en dag af til at stimulere hver af hestens sanser og se hvor mange ting du kan komme frem til.

Pantherwalk eller spanske skridt

Pantherwalk eller spanske skridt kræver ikke meget plads at indlære. spanske skridt er en øvelse man typisk lærer hesten ved, at tappe den på benene med pisken og lære den løfte benene højt mens den går. Pantherwalk kommer igen fra Intrinzen og indlæres ved hjælp af klikkertræning og en form for target, fx en poolnudel eller en longepisk med plastikpose på. I nogle tilfælde kan en bold også bruges. Her lærer du hesten at forsøge at ramme dit valgte target med benet og får på den måde hurtigt en mere naturlig, flydende og fremgribende bevægelse. Det er en øvelse som er effektiv til at løsgøre skulderen, styrke balance og kropsfornemmelse.

Overgange

Alt efter hvilken bund du har i din “dojo” burde du, at kunne træne en del overgange op og ned fra alle gangarter, hvilket vil være med til at styrke hestens balance og evne til at samle sig. Jeg kender til flere eksempler hvor folk har haft god erfaring med, at lære hesten galop anspring fra skridt og galop med mere samling og opspring, ved at bruge et mindre arbejdsområde. Det der er vigtigt er at du ikke bruger for meget tid i løb rundt på en lille cirkel, da det giver for meget belastning, især hvis bunden ikke er optimal. Men at putte lidt ind her og der kan være ganske gavnligt.

Trailerlæsning

“Hvad? trailertræning er da ikke en indendørs aktivitet?” Nej det er den ikke, men jeg sætter den lige på her alligevel, fordi det er faktisk en af de ting jeg træner i al slags vejr, FORDI jeg gerne vil have at det fungerer i alt slags vejr. Det ville være SÅ surt ikke at kunne komme hjem fra et kursus fordi det lige er blevet regn, sne eller storm. Heste er meget kontekst specifikke i deres læring, hvor vi mennesker er langt mere generaliserende, derfor kan det være svært for os, at forstå at anderledes vejr, lugte og lyde ofte er det som gør, at det er sværere at læsse ude end hjemme. Derfor skal vi øve os i at træne under alle de forskellige forhold vi kan komme på, for at få en virkelig solid trailer adfærd. Det ser selvfølgelig en god ide at starte sin trailertræning under bedst mulige forhold, men efterhånden som hesten bliver god, så skal den helst udfordres lidt mere.
Det praktiske for os mennesker er at vi kan vælge at stille os inde i traileren eller parkere den i læ af en bygning, for vores egen komfort.

Tilpasning

Først og fremmest så skal hovedtøjet være indstillet korrekt. Ja, det ved du formentlig allerede, men læs med alligevel, for måske er der alligevel noget som du kan have overset. Først og fremmest så skal biddet ikke kunne stikke 1-2 cm ud i den ene side, så er det for stort. Bid ringene skal hvile ved hestens mundvide uden at klemme dem ind. Dernæst skal du heller ikke tælle rynker ved mundvigene. Der er ingen huskeregel omkring rynker som har brugbar for alle heste, i stedet skal du kigge ind i hestens mund og se om den har nogen hingstetænder og hvordan de er placeret. Ideelt set skal biddet hænge så løst at der ikke er nogen rynker, da det naturligvis ikke er rart, at have noget til at hive i mundvigen. Men det er straks værre, at have et stykke metal til at hænge og slå imod de små sarte hingstetænder og hvis man er uheldig så kan der slåes små flig af disse tænder, hvilket kan give utrolige smerter. Derfor, sørg for at biddet er fri af alle tænder.

Bruger du næserem så er denne også vigtig i relation til biddet. Den skal være spændt så løst at der MINDST kan være to fingre på højkant på næseryggen. Dette er for at hesten kan skille tænderne ad. Hvis du strammer næsebåndet for hårdt, så bliver hesten tvunget til at gå og bide tænderne sammen hvilket giver spændinger i kæbeleddet, og videre op til nakken. Formentlig kan dette give en gevaldig spændingshovedpine hos hesten. Et engelsk næsebånd skal sidde 2-3 fingre under kindbenet og over der hvor den bløde del af næseborene starter. Et hannoveransk næsebånd skal ikke lægge pres på biddet, men må heller ikke sidde så lavt at det presser på næseborene -hvilket i mine øjne er umuligt, og derfor anbefaler jeg at man undgår denne type næsebånd. De trykker et uheldigt sted på hestens bløde næsebor og forstyrrer dermed hestens vejrtrækning. Prøv selv at lægge to fingre forsigtigt på siden af dine næsebor uden at klemme sammen og tag en dyb vejrtrækning gennem næsten. Selvom vores næsebor ikke kan udvide sig så meget som hestens kan, så er det stadig generende. Så forestil dig at dyrke sport på denne måde, med næseklemme.
Hvad angår krydsnæsebånd, kombinerede næsebånd og deslige så vil jeg bare være ærlig at sige, der er ingen grund til at bruge den slags andet end mode. Du har ikke behov for at lukke munden på din hest to gange, og der er ingen grund til, at fylde din hests ansigt med flere remme som kan presse på blodbaner og nerver. Så mit råd er helt klart at gå udenom den slags og holde dig til det simple og det veltilpassede.

En anden ting jeg har oplevet, er en ganske uheldig tendens til at folk lærer, at når hesten er urolig på biddet så skal udstyret strammes mere til. Nogle strammer nakkeremmen til indtil biddet er trykket så langt op i mundvigene at det er ubehageligt for hesten at gumle og tygge. Nogle strammer næsebåndet til for at forhindre hesten i at åbne munden og tygge på biddet. Man hører folk bortforklare det med, at det er for at give mere støtte til biddet, det er noget vrøvl. Begge dele er skyld i at tilføje MERE UBEHAG til hesten, så den nu for alvor har grund til at være ked af biddet. Dette fikser intet, men kan halvvejs skjule problemerne, som så vil komme til udtryk på andre måder fremover.

Tilvænning

Ofte starter problemet allerede når hesten skal til at startes i tilridning og tilvænnes til udstyret. Det første der går galt er, at hesten ikke får nok tid til at vende sig til biddet og hovedtøjet. Personligt starter jeg gerne bidtilvænning et halvt års tid inden selve tilridningen begynder. Jeg starter med en nakkerem og et simpelt todelt eller tredelt bid, de får det på i boksen og får lov at spise lidt krybbefoder med det på (under opsyn, naturligvis) dette gør jeg for at give hesten en positiv association med biddet. Hesten skal ikke lave noget med biddet på i starten, den skal bare have ro og mad. Først når den holder op med at gumle og åbne munden konstant kan jeg begynde at lave longetræning og jordarbejde med biddet på, og en grime udenover som jeg fæstner tov og tøjler i. typisk vil jeg klare hele ryttertilvænningen og måske hele tilridningen med tøjlerne fæstnet i en grime og biddet bare siddende løst indenunder. Jeg ønsker nemlig ikke at den stress som kan være forbundet med, at lære livet som ridehest for første gang skal kobles på biddet og tøjlen. Jeg lægger heller ikke et næsebånd på før absolut sidst i tilridnings processen. Hesten skal have lov at gumle og gnave og kommunikere sit ubehag. På den måde kan jeg bedre se hvornår hesten rigtig opnår accept af biddet. Den skal også have lov at smaske og gabe og løsne sit kæbeled da dette mindsker stress og ubehag og kan hjælpe hesten med at berolige sig selv.
Hvis flere fulgte en lignende proces ville jeg tro, at vi kunne eliminere mere end halvdelen af alle bidproblemer. Gør det grundigt og på hestens præmisser i starten, det kan spare dig for meget bøvl på sigt.

Men hvad kan man så gøre ved det hvis ens hest ikke har fået denne tid og grundighed i bid tilvænningen? Ja, min erfaring er at det er sværere at fikse efterfølgende, når hesten allerede har en masse dårlige erfaringer med biddet, men ikke helt umuligt. Mit første råd vil være at følge processen beskrevet ovenover i en periode. At have bid på og spise i stalden og ride i grime i starten, og senere ride i grime med bid indenunder. Forvent at processen vil skulle strækkes over et halvt til et helt år for at opnå succes. Det kræver en ekstra indsats at omskole en hest.

Hånden

Den hårde hånd. Vi ved det jo egentlig godt, at den hårde hånd jo alt for ofte er synderen. Men det kan være utrolig svært at lære hvad det egentlig vil sige, at ride med blød hånd, fordi vi simpelthen ikke selv kan mærke hvor blød eller hård vi er på hånden. Undersøgelser har vist at de færreste ryttere formår, at vurdere hvor meget vægt de har i hænderne. Vi kan have mange kilo i hver hånd uden at bemærke det. Men hesten mærker det i sin mund, og det er naturligt for den at vise ubehag, selv hvis den på sigt ”bliver vandt til” dette pres i sin mund. Smerten forsvinder nemlig ikke selvom hesten lærer at tolerere den.
Der er mange meninger om hvordan man opnår en blød hånd. Her vil jeg beskrive min filosofi, som jeg ser på det nu.
Som jeg ser det, går mange galt i byen allerede før de er gået i gang, forstået på den måde at de starter med at tage ved i tøjlen og lægge en masse pres for, at få hesten til at give efter. I min optik må man starte med, at give hesten det man ønsker at se fra den. Mød den med en blød og eftergivende hånd først, inden du begynder at forlange at den skal give efter. Hvis du giver hesten en indfølende hånd at følge vil mange heste hurtigt føle sig trygge ved at søge frem og ned til sådan en hånd.
Hvis du må i gang med at indvirke med tøjlen, så brug så lille et pres som muligt, gerne så lille at hesten ikke gnaver på biddet. Prøv at forestille dig, at bruger din tøjle til blidt at massere hesten i munden med bidet. En rolig og behagelig indvirken. Beløn hesten for de mindste fremskridt med pauser og lang tøjle, og indstil dig på at det tager lang tid, at træne en hest til at ”gå korrekt til biddet” men hvis du er tålmodig og grundig, så kommer alting til gengæld også til at gå hurtigere i den anden ende, når du skal i gang med de svære øvelser.
Derudover er jeg også nødt til at nævne; din opstilling. Hvordan du sidder i sadlen har enormt meget at sige for hvor blød og indfølende din hånd kan være. Du må kunne balancere på numsen, uden at bruge nogle muskler til at holde dig fast. Enhver spænding i din krop går udover din indføling. Du må kunne sidde ret op uden spænding, din overarm skal hænge blødt fra din skuldre og der skal gå en lige linie fra hestens mund til din albue. Din tøjlekontakt skal nemlig slet ikke slutte i hånden. Den skal slutte i albuen. Derfor må du også kunne ride med hånden på højkant og uden at bøje håndleddene på nogen måde. De skal være rette og bløde, aldrig bøjede. Og så skal vi huske at ridning ikke er statisk, men dynamisk, så vi skal kunne følge hestens bevægelse, vores krop med hestens ryg og vores hånd skal følge hestens hals. Hånden skal følge med frem og tilbage som hesten nikker med sit hoved for hvert skridt den tager.

For meget for tidligt

Som jeg var lidt inde på før, så tager det lang tid at uddanne en hest godt, og en af de ting, som jeg oplever der giver aller flest ”bid problemer” er faktisk at vi forlanger for meget for tidligt. At hesten skal give efter for meget og for tidligt, inden den overhovedet er tilpas med biddet eller med rytteren. At vi strammer tøjlen for meget for tidligt, så hesten ikke kan bruge sin hals som den balancestang den er, og den unge hest tvinges til at kompensere på uhensigtsmæssige måder. At vi vil have hesten til at gå i en ”ramme” for hurtigt og for tidligt, uden hensynstagen til hvor lang tid det tager at opbygge de rette muskler til at bære sig der.
Mit bedste råd på dette område er, at øve dig i at samle tøjlen ind langsomt og mærke efter præcis hvornår hesten begynder at blive besværret. Øv dig i kun at gå til grænsen, holde hesten der hvor den er udfordret i et halvt, til et helt minut af gangen og derefter løsne tøjlen igen. Hesten skal udfordres, for at den udvikler sig, men kun kort tid af gangen, og ikke så meget at den er nødt til at kompensere ved for eksempel af smide ryggen eller krølle halsen sammen.

Smerter

Vi kan heller ikke komme udenom at bid problemer også kan være et smertetegn som slet ikke er relateret til biddet. Hesten kommunikere fra naturens side meget med sin ansigt mimik og derfor kan det der ligner et bidproblem også være lokaliseret et helt andet sted. Jeg har personligt oplevet flere tilfælde hvor årsagen var mavesår, låsninger i fx skulderen eller halsen, dårlig tilpasset sadel mm. Og selvfølgelig ikke at forglemme tandproblemer! Dem kunne der skrives rigtig meget om, men det vil jeg overlade til folk som er mere specialiseret deri end jeg.

Bidløs ridning

Hvis du ikke fandt det svar du søgte her og er interesseret i at blive klogere på bidløse alternativer, så hold øje med bloggen. Jeg har en post på vej som går i dybden med dette emne.

Konklusion

Så inden du går ud og investerer i 200 forskellige smarte bid, næseremme anatomiske trenser, hjælpetøjler og andet hejs, så overvej lige, om problemet kunne være et andet sted, som kunne fikses med for eksempel lidt træning. Måske kunne du spare dig selv for meget og hurtigere få et tilfredsstillende resultat.
Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for, at prøve sig lidt frem og se om der er noget som hesten foretrækker, men hold det simpelt, og lad være med at forvente at det findes et stykke mirakel udstyr som kan løse alle dine problemer, for som du kan se, kan årsagen være at finde mange andre steder.

Du kan dele blog posten ved hjælpe af knapperne nedenfor, hvis du tænker andre kunne få glæde af at læse den.

Der florerer ganske mange myter omkring klikkertræning på internettet og rundt i de danske stalde. I denne blogpost vil jeg forsøge kort og præcist, at aflive disse myter.

Myte: Klikkeren kan bruges som en erstatning for godbidder
Sandheden: Klikkeren er ikke en erstatning for godbidden, den er blot en markør der gør det tydeligt for hesten hvilket adfærd som udløste godbidden. Klikkeren er kun en sekundær forstærker, den har ingen værdi i sig selv for hesten. Den indlæres som en betinget respons. En af de første opdagelser som danner grund for læringsteorien var at en betinget respons skal blive ved at forstærkes, eller sker der det vi kalder udslukning, hvor hesten opdager at klikkeren ikke længere har nogen værdi. Derfor har de fleste klikkertrænere en regel der hedder ingen klik uden godbid.

Myte: Klikkertræning fungerer ikke for alle heste
Sandheden: Alle heste kan trænes med klikkertræning hvis deres træner er dygtig nok. Det er almindeligt at professionelle adfærds trænere bruger klikkertræning til nogen af de mest problematiske heste de træner. Nogle heste kan godt være mere udfordrende at træne end andre, men det gælder uanset hvilken tilgang vi vælger.
Jeg finder det meget bemærkelsesværdigt hvor ofte folk giver skylden til endten godbidderne eller hestens personlighed når der opstår udfordringer i træningen. Hvor ofte hører man at nogen giver skylden til negativ forstærkning når de ikke har succes med traditionel træning? Aldrig, folk ved godt at når de træner med pres og oplever udfordringer, så har de bare brug for hjælp fra en underviser.

Myte: Træning med godbidder kan gøre heste aggressive
Sandheden: godbidder kan ikke gøre heste aggressive. Kun dårlig træning kan gøre det, og det gælder desuden også når vi arbejder med negativ forstærkning.
Når det er sagt, så er der et gran af sandhed i det, men ikke af den årsag du tror. Det er rigtigt at der findes en ting som kaldes foder aggression, som er en variant a ressource guarding. Det kommer dog ikke af godbidder i sig selv, men det kommer af at vi holder hestene under unaturlige forhold, hvor de oplever at der ikke foder hele tiden og de må slåes med de andre heste om ressourcerne.
Heste der lider af foder aggression kan være lidt sværere at træne med godbidder, men det kan lade sig gøre.

Myte: Træning med godbidder gør heste respektløse/uopdragne
Sandheden: Heste kan ikke være respektløse, de har ikke hjernekapacitet til at forstå et kompliceret koncept som respekt.Respekt er en menneskelig egenskab.Derudover er det værd at notere at DÅRLIG træning gør heste uopdragne. Uanset om du bruger negativ eller positiv forstærkning. Uanset hvordan du træner så skal du være obs på din timing, og sørge for at lave en træningsplan for at lære din hest det du gerne vil have den til, og aflære det adfærd du ikke er interesseret i. Her er klikkertræning ingen undtagelse.
Myten kommer formentlig af at mange mennesker ikke har en ordentlig struktur om hvordan de giver godbidder og det kan let føre til, at vi kommer til at lære hesten ting vi anser som unoder. Som påvist i et studie fra 2010 af Jo Huckendoll, som afslørede at klikkertrænere generelt ikke oplever store problemer med heste som bider, napper og lignende, det er derimod folk som håndfodre deres heste uden nogen særlig struktur omkring det der oplever disse udfordringer.

Myte: Klikkertræning er kun til pjat, ikke seriøs ridning
Sandheden: Klikkertræning er super godt til tricks og andet spas, men du kan altså også bruge det til sådan noget som springning eller til at lære din hest at gå en flot piaff. Det har klikkertrænere overalt i verden bevist gang på gang. Hvis du gerne vil se beviset med egne øjne så vil jeg opfordre til at du udforsker nogle af de mange hashtags på instagram associeret med klikkertræning af heste.

Myte: Klikkertræning er bestikkelse
Sandheden: Bestikkelse er noget man giver på FORHÅND. I klikkertræning giver man godbidden EFTER hesten har gjort det vi gerne vil have, derfor er det teknisk set ikke bestikkelse, som forskning siger fungerer meget dårligt, men derimod BELØNNING, som forskning siger fungerer meget godt.

Myte: Jeg vil ikke have at min hest gør det kun for godbidden
Sandheden: Når du træner din hest med pres så gør den kun hvad du vil have den til, for at den kan slippe for det pres. Den gør ikke noget bare fordi du siger det, der skal være noget som motiverer dens adfærd.  Hvad tror du selv hesten ville vælge hvis den fik valget? At gøre det du gerne vil have, i bytte for en godbid, eller at gøre det du gerne vil have for, at slippe for at du irriterer den?Når man skifter over til at træne med positiv forstærkning så oplever mange at hesten pludselig begynder at TILBYDE øvelser uden, at du har spurgt den om dem. Fordi hesten pludselig har meget mere motivation for at udføre øvelserne og træne med dig. Hesten bliver også mere interesseret i at deltage i træningen, og mange oplever at hesten vil udføre utroligt krævende og komplicerede øvelser for en meget lille belønning.Det at hesten ikke længere bliver TVUNGET gør en stor forskel i hestens indstilling til træning.
Det er noget som kan være svært rigtig at forstå før man selv har oplevet det.

Myte: Hvis ikke du bruger straf og pres kan du ikke opdrage hesten
Sandheden: Du kan sagtens bruge positiv forstærkning til at lære hesten hvordan du gerne vil have, at den skal opføre sig. Alt fra at stå pænt på staldgangen, gå pænt i snor, samt at stå pænt ved smed kan trænes med klikkertræning. Og det er faktisk utroligt effektivt.

Myte: Hesten vil ikke høre efter, hvis du giver den et valg
Sandheden: Som regel er det faktisk det modsatte, så snart vi begynder at give hesten mere valgfrihed i træningen, bliver der meget større sandsynlighed for, at den faktisk har lyst til at deltage. Af samme årsag kender jeg ingen klikkertrænere som har problemer med at fange deres heste på fold.

Kilder:
Unwanted oral investigative behaviour in horses: A note on the relationship between mugging behaviour, hand-feeding titbits and clicker training – ScienceDirect

Hay Delight fra Amequ by Dangro
Pelleteret timothy hø, et sundt produkt af rent hø, har meget lav belønnings værdi og kan bruges dagligt også til trivelige heste. Særdeles velegnet til heste som har tendens til at food anxiety. Knap så velegnet til de mere kræsne heste som ofte finder den for kedelig.
8,9 % protein
2,3 % fedt
4,8 % sukker
< 2 % stivelse
Kg Pris: 7 kr
Høpiller i premium kvalitet – opblødes lynhurtigt i vand – dangro.com

Glyx-Wiese Høcobs fra St. Hippolyt
Pelleteret hø høstet fra et område med særlig stor diversitet i græssorter og vilde urter. Meget sundt produkt med forholdsvis lav belønningsværdi. Dette har været min favorit i flere år.
25 % fibre
10,5 % protein
2,4 % fedt
7,1 % sukker
< 1% stivelse
Kg pris: 8,6 kr
Glyx-Wiese Høcobs – hippolyt.dk

Lucernepiller fra Amequ by Dangro
Dangros lucernepille er lidt længere end normale høpiller, og har en skøn duft. Min erfaring er at disse har en forholdsvis høj foderværdi i forhold til det ellers meget sunde indhold. Så særligt velegnede til en overvægtig hest som skal motiveres til mere motion. Derudover oplever jeg, at de bruger mere tid på at tygge dem, hvilket kan være med til at afhjælpe food anxiety. De indeholder:
14,3 % protein
4,2 % fedt
4,6 % sukker
0,0 % stivelse.
Kg pris: 6,33 kr
https://dangro.com/lucernepiller

Tiny Treats fra Nordic horse
Nordic Horse har formået at balancere smag og sundhed ganske godt i denne trænings godbid med frisk pebermynte som er lavet på timothy hø, solsikke, hørfrø og roepiller. De har umiddelbart en anelse højere foderværdi end almindelige høpiller, men typisk ikke så meget at det skaber frustration hos de fleste heste. Enkelte heste bliver dog overstimuleret af smagen af de mange lækre urter.
27,4 % fibre
13,6 % protein
8,3 % fedt
5,6 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris: 49-35 kr.
Nordic Tiny Treats – perfekte træningsgodbidder til heste – Nordichorse

HH Care Icelandic Allround
Icelandic allround er et fuldfoder, men har mange af de kvaliteter vi leder efter i en trænings godbid. Den har en god størrelse til den lidt større side end andre fiber produkter, er ikke hård at brække over og har umiddelbart udfra indholdet middel foderværdi. Vær dog opmærksom på ikke at overdosere med vitaminer hvis du giver tilskud. Består hovedsageligt af hvedeklid, havreskaller, sojaskaller, lucerne, roemelasse og hestebønner.
11,7 % protein
3,9 % fedt
9,9 % stivelse
7,4 % sukker
Kg pris: 11,45 kr
https://hhcare.dk/vare/hh-care-icelandic-allround-20-kg/

Brogården Competition Wafers
En meget brugt træningsgodbid grundet den praktiske størrelse og den lette og luftige struktur, men en af de mere usunde godbidder med højt stivelses indhold, som generelt vil have en meget høj belønnings værdi, og ikke bør bruges til trivelige heste. Består hovedsageligt af hvede, majs, havre og lucerne.
11,5 % protein
3,5 % fedt
32 % stivelse
6 % sukker
Kg pris: 16 kr
Competition Wafers 15kg. – Godbidder til Heste (brogaarden.eu)

Urtefarm Treats for training (No sugar)
Urtefarms træningsgodbidder er lavet på enggræsser og lucerne og tilsat stevia som sødemiddel samt pebermynte, for at give forbedret smag, uden så mange kalorier. Jeg har selv testet dem og må indrømme at jeg synes de fungere super godt i praksis til mine heste, så hvis de ikke var så dyre kunne de godt have været en favorit.
26 % fibre
10 % protein
<4% stivelse
<4 % sukker
Kg pris: 79-67 kr.
Treats For Training (No Sugar) | Hestegodbidder | Urtefarm

Horselux fiberpellets
En meget lille fiberpille med ekstra lavt kalorie indhold, men tilsat nogle gode olier. Mine test har fundet den lidt højere værdi end høpiller for de fleste heste. Består hovedsageligt af Sojaskaller, roepiller, hvedeklid, grønmel.
27,5 % fiber
11,6 % protein
4,1 % fedt
3,7 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris 7 kr.
https://miljoefoder.dk/produkt/horselux-fiberpellets-20-kg/

Regulator Complete +fiber mash
En meget lille fiberpille med lavt kalorie indhold men med mange gode urter i. I mine tests har jeg fundet at den trods lavt kalorie indhold virker til at have meget høj værdi for de fleste heste, og jeg gætter på at det er de mange urter som forbedrer smagen. Den er bestående af hovedsageligt grønpiller, sojaskaller, hvedeklid, rosnitter, citruskvas.
25,50 % fiber
12 % protein
3 % fedt
5,5 % sukker
3 % stivelse
Kg pris: 19 kr.
https://regulatorcomplete.dk/shop/3-fiber-mash/3-fiber-mash/

Brogaarden Optimal treats (Lakrids og mynte)
Hvis du vil have en større godbid så er Brogaardens Optimal treats et godt bud med lav sukker og stivelse og sunde ingredienser. Eneste minus er at de er en smule hårde at knække over og selvfølgelig dyre fordi de købes i små poser. Består hovedsageligt af Lucerne, havreklid, solsikkeskrå, solsikkefrøskaller, hørfrø.
28 % fiber
11,9 % protein
4 % fedt
3 % sukker
4 % stivelse
Kg pris: 33-45 kr
https://brogaarden.eu/products/optimal-treats-urter-mint

Urtefarm treats for training (lakrids)
I disse godbidder er der lagt vægt på smag og de indeholder både majs, hvede, byg, melasse og olie, det vil derfor være godbidder med en ret høj belønningsværdi for de fleste heste, og derfor umiddelbart mest velegnet til kræsne heste, og ikke til meget fodermotiverede heste, da det vil give for meget frustration. Urtefarm skriver ikke deres ernærings indhold på hjemmesiden og det bekymrer mig altid lidt når producenter ikke er åbne omkring indholdet, jeg vil forsøge om jeg kan skaffe det og opdatere teksten senere. Det jeg har kunnet finde frem til indtil videre er som følger:
ca. 15 % stivelse
ca. 7 % sukker
Kg pris: 49-43 kr.
Treats For Training | Træningsgodbidder Til Heste | Urtefarm

Nordics finest høcobs fra Nordic Horse
Pelleteret hø i store, hårde piller, af lidt højere belønnings- og foderværdi fra de Bayerske alper. Varieret indhold af græssorter og urter. Nogle bruger denne som træningsgodbid, men jeg anbefaler at denne kun bruges opblødt pga hårdhed og størrelse. Den er stenhård som et hestebolche.
23 % fibre
9,5 % protein
3 % fedt
9,08 % sukker
2,5 % stivelse
Kg pris: 9,45 kr
Nordic Finest – en varieret blanding af kvalitetsgræsser og urter – Nordichorse

Gulerods stykker
Nogle oplever at meget fodermotiverede heste bliver overivrige med brug af gulerødder, men for andre er gulerods skiver eller stave et godt valg som træningsgodbid. Gulerødder indeholder generelt ca: 2,9 % kostfibre, 0,7 % protein, 0,4 % fedt, 6,1 % sukker, men det kan variere en del mellem arter og forskellige dyrkningsforhold.

Rugbrøds terninger
Rugbrød har typisk en meget høj foderværdi, og den kraftige duft kan være meget motiverende for hesten, men kan hos nogle også lede til forhøjet frustration. Fuldkorns rugbrød har typisk et ernærings indhold som ser således ud: 8,1 % kostfibre, 5% protein, 1,2 % fedt, 33 % stivelse, 3,8 % sukker, men indholdet kan også variere fra produkt til produkt. Rugbrød har tendens til at klistre i gane og tænder på hesten og bør kun bruges tørret.

Hvidt brød
Hvidt brød baseret på hvede bør ikke bruges til træning af heste. Det er ren slik og kan forstyrre bakteriebalancen i hestens mavetarm system hvis den får ret meget af det.

Hvorfor bruge positiv forstærkning til din hest?

Du sidder måske netop nu og overvejer at starte med at bruge klikker træning og/eller godbidder til din hest. Eller måske er du gået lidt i gang, men har mødt mange holdninger til det, som har fået dig til at tvivle på om det alligevel var det rigtige.
I dette blog indlæg vil jeg give dig en kort opsummering af hvad videnskaben siger om positiv forstærkning. Desværre er det jo et forskningsområde som lider rigtig meget af manglende midler, og studierne er derfor meget små, men der findes efterhånden rigtig mange af disse studier, så jeg har valgt her blot at hive et par stykker frem som jeg mener er repræsentative for området.
Til slut vil jeg også fortælle lidt om mine egne erfaringer med at træne heste med positiv forstærkning de sidste 15 år.

Her et par overskrifter, uddybning kommer nedenfor:
– Hurtigere indlæring
– Husker læringen bedre
– Bedre generalisering på tværs af mennesker og situationer
– Mindre stress
– Mere positivt indstillet overfor mennesker

Studier

Heste trænet med positiv forstærkning er mere positivt indstillet overfor mennesker, lærer hurtigere, udviser mindre stress konflikt adfærd og husker øvelsen bedre. (sankey et al. 2010)

I 2010 foretog Dr. Carol Sankey, en fransk heste adfærds forsker et meget spændende studie som havde til formål at vurdere hvordan henholdsvis negativ og positiv forstærkning påvirker hestens relation til mennesker. Studiet blev lavet på 21 ponyer som blev trænet til at bakke med henholdsvis negativ og positiv forstærkning.
Studiets konklusion var, at de ponyer som var trænet med positive forstærkning var mere interesseret i kontakt både med der træner og en fremmed test person efter træningen. Ydermere viste studiet at hestene trænet med positiv forstærkning lærte opgaven hurtigere, udviste mindre stres og konflikt adfærd og var bedre til at huske opgaven igen når den blev præsenteret for dem 5 måneder senere.
Interessant nok blev der også observeret at allerede ved den tredje trænings session begyndte de ponyer trænet med negativ forstærkning at vise tegn på forhøjet stress med det samme de blev ført ind i trænings området, altså før trænings session overhovedet begyndte.

Klikker træning giver hesten mere lyst til at deltage i træningen og fremmer undersøgende adfærd. (Innes og McBride, 2008)

I en undersøgelse af 16 rehabilliteringsheste (som har været udsat for mishandling eller misrøgt) Sammenlignede man resultatet af at træne heste med positiv eller negativ forstærkning i 8 uger i en række forskellige opgaver; fra at blive trukket med, blive striglet, løfte ben, gå en lille forhindringsbane og til at blive læsset i en trailer. Det blev observeret i de senere uger af studiet at de heste som blev trænet med positiv forstærkning virkede meget motiverede for at komme til træningsområdet.
Alle heste blev udsat for en miljøtrænings test, hvor man præsenterede dem for en paraply og lod dem udforske på egen hånd. Ikke overraskende var det de heste der blev trænet med positiv forstærkning som udviste mest undersøgende adfærd og turde bevæge sig tættest på objektet sidst i træningsforløbet.
Teamet beskriver ydermere at der var flest af de heste som var trænet med positiv forstærkning, som var klar til at finde nye hjem efter studiets afslutning.

Heste der er klikker trænet er mere trygge ved mennesker (Linköbing Universitet)

I en mindre undersøgelse foretaget på Linköping Universitet i samarbejde med Det Svenske Landbrugsvidenskabelige Universitet (SLU) har man undersøgt, hvordan hesten opfatter sin relation til mennesker og gjort den opdagelse at heste finder tryghed i samvær med mennesker.
Både dem den kender og modsat hunde endda også fremmede mennesker.
Studiet viste også at heste der var trænet med positiv forstærkning, var mere tilbøjelige til søge tryghed hos fremmede end heste der var trænet med negativ forstærkning. Dette kunne tyde på en generel mere positiv opfattelse af mennesket og en mere tillidsfuld hest.

Heste med trailer problemer læsses hurtigere og udviser mindre stress/konflikt adfærd (P.Hendriksen 2011)

I 2011 lavede dr. P. Hendriksen et studie hvor man fandt 12 heste med alvorlige trailer læsnings problemer og trænede til at gå i trailer over 15 sessioner. Hestene trænet med negativ forstærkning blev trænet med træk i grime og tap med en pisk, og presset blev sluppet med det samme hesten svarede korrekt. Hestene trænet med positiv forstærkning blev klikkertrænet til at følge et target ind i traileren. Studiet viste at hestene trænet med negativ forstærkning udviste mere stress/konflikt adfærd og tog længere tid om at læsse.

BONUS:
klikker trænere har bedre forståelse for hestens mentale tilstand. (Bell, et all. 2019)

I 2019 lavede Engelske Dr. Cathrine Bell et studie for at klarlægge hvor gode hesteejere er til at opfange signaler på stress og ubehag hos heste. Deltagerne skulle vurdere 6 videoer af forskellige træningsstile fra dressur, western, natural horsemanship, dressur for hånd, bidløs ridning og rehabillitering. Man havde på forhånd adspurgt 6 adfærds eksperter hvis vurdering stemte overens og blev brugt som rettelinie for hvad der var det korrekte svar. Undersøgelsen viste at selvom stort set alle kunne genkende tegn på ubehag hos hestene i traditionelle situationer, så svarede de fleste forkert til videoerne af Horsemanship og bidløs ridning. Dette var på tværs af aldersgrupper og forskellige niveauer af erfaring som hesteejer. Kun hesteejere som tilkendegav at de arbejdede med klikker træning kunne præcist aflæse hestens mentale tilstand, og opfange utilpashed hos heste på tværs af discipliner.  

Mine erfaringer og meninger

Jeg er selv meget interesseret Panksepps forskning omkring pattedyrs 7 følelses systemer og sammenholder resultaterne fra forskningen her, så kunne meget tyde på, at vi med positiv forstærkning kan arbejde med hesten indenfor de positive systemer, især SØGE systemet. Hvor vi med negativ forstærkning og i særdeleshed straf formentlig vil arbejde indenfor hestens negative følelses systemer, hovedsageligt FRYGT systemet. Vi har endnu ikke meget definitivt evidens for det, men hvis vi sammenholder undersøgelsernes resultater så vil det ikke være en usandsynlig konklusion. Læs mere om de 7 følelses systemer som alle pattedyr deler her.

De fleste studier som er lavet på heste er meget små, så derfor kunne man godt have hang til at være lidt skeptisk, og det vil jeg også kun opfordre til. Sund skepsis er altid velset. Men der er de seneste år lavet et væld af disse små studier som stort set alle sammen peger i samme retning. Når vi ydermere sammenholder med studier lavet på andre pattedyr så tegner der sig hurtigt et ret tydeligt billede:

Positiv forstærkning er den mest effektive metode i træningen og det bidrager til at hesten får en mere positiv opfattelse af træningen

Dette er meget i tråd med mine egne erfaringer. Da jeg startede med at lære om klikkertræning brugte jeg meget at blande med negativ forstærkning og jeg oplevede en tydelig forbedring i mine hestes præstation og indlæring, og efterhånden som jeg eksperimenterede med øvelser indlært med ren positiv forstærkning oplevede jeg en endnu større forskel hos mine heste. Det var tydeligt at de øvelser jeg indlærte uden pres, med ren positiv forstærkning var de øvelser som hestene foretrak og selv kunne finde på at tilbyde igen og igen. Jo mere jeg trænede uden pres jo mere motiverede blev mine heste også i træningen. Jeg oplevede at hestene forlod deres foderstationer fyldt med hø eller wrap for at se om de kunne overtale mig til at lave øvelser sammen med dem. I starten undrede jeg mig, at de gad løbe rundt og og lave komplicerede øvelser for en håndfuld bittesmå HØ PILLER. Kedelig pelleteret hø. Men i dag har jeg en fornemmelse af at hesten opfatter klikkertræning som en leg. Værdien er ikke kun i godbidden, men hesten føler sig godt underholdt, når vi leger en leg hvor den skal gætte hvordan den udløser godbidden. Især øvelser som inkluderer fysisk udfordrende bevægelser, har kunnet tænde motivationen i mine heste og jeg tror nu på, at når hesten er fri af vores kontrol og ikke føler sig tvunget, så kan den sagtens nyde at bruge sine kræfter og vise sig frem.

Kilder:

(PDF) Positive reinforcement: Adding up the pluses and the minuses (researchgate.net)
Negative versus positive reinforcement: An evaluation of training strategies for rehabilitated horses – ScienceDirect
(PDF) Reinforcement as a mediator of the perception of humans by horses (Equus caballus) (researchgate.net)
Animals | Free Full-Text | Improving the Recognition of Equine Affective States (mdpi.com)
Trailer-loading of horses: Is there a difference between positive and negative reinforcement concerning effectiveness and stress-related signs? – ScienceDirect