{"id":133,"date":"2021-03-01T19:05:02","date_gmt":"2021-03-01T19:05:02","guid":{"rendered":"http:\/\/positivhorsemanship.dk\/?p=133"},"modified":"2023-01-09T11:35:21","modified_gmt":"2023-01-09T11:35:21","slug":"hvad-er-laeringsteori","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/2021\/03\/01\/hvad-er-laeringsteori\/","title":{"rendered":"Hestens indl\u00e6rings psykologi"},"content":{"rendered":"\n

I dette blog-indl\u00e6g vil jeg gennemg\u00e5 nogle af de mest basale begreber. <\/h3>\n\n\n\n

M\u00e5ske har du et billede inde i hovedet af, at l\u00e6ringsteori det er s\u00e5dan noget pjat for hygge-ryttere, der bare fjoller rundt p\u00e5 hesten uden udstyr. Men det er slet ikke korrekt, l\u00e6ringsteori er blot et af de ord<\/strong>, vi bruger om den samlede viden, som videnskaben<\/strong> er kommet frem til omkring, hvordan organismer l\u00e6rer. Den er universal<\/strong>, og er lige brugbar, om du rider western, gangartsridning, dressur, spring eller noget andet.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cL\u00e6ringsteori tilf\u00f8rer ikke noget nyt i form af smarte teknikker og \u00f8velser, den fort\u00e6ller os blot, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor. For at kunne ride og tr\u00e6ne heste optimalt og sikre hestenes velf\u00e6rd, b\u00f8r alle der besk\u00e6ftiger sig med heste derfor kende til l\u00e6ringsteorien.\u201d<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Selvom det har taget mange \u00e5r for l\u00e6ringsteorien at finde vej ud til hestetr\u00e6nerne, er det slet ikke spor nyt. De f\u00f8rste brudstykker af den s\u00e5 dagens lys allerede i starten af 1900-tallet<\/strong>. I dag kender de fleste nok bedst l\u00e6ringsteoriens principper fra Australske tr\u00e6ner og professor Andrew McLean, eller danske tr\u00e6nere som Susan Kj\u00e6rg\u00e5rd og Ute Lehmann. Men hvad enten du kender til teorien eller ej, s\u00e5 bruger du principperne, n\u00e5r du rider<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Motivation <\/h2>\n\n\n\n

Forst\u00e5 hvad der driver din hests adf\u00e6rd<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er vigtigt at vide, at det er forskelligt fra hest til hest<\/strong>, men ogs\u00e5 fra \u00e5rstid til \u00e5rstid og dag til dag, hvad der motiverer mest, og det er vigtigt, at have in mente, at alle disse er instinkter<\/strong>, som alle heste har, fordi det evolutionsm\u00e6ssigt har v\u00e6ret en fordel<\/strong>. Det har simpelthen v\u00e6ret alfa og omega for artens overlevelse, at den besidder disse egenskaber.<\/p>\n\n\n\n

Heste, der ikke er s\u00e6rligt motiverede for frihed fra ubehag, kan blive misforst\u00e5et<\/strong> som dovne eller st\u00e6dige<\/strong>. Heste, der er meget motiverede for foder, kan blive tolket som v\u00e6rende dominante<\/strong>. Heste, der er meget motiverede for flugt eller formering, bliver ofte tolket som dumme eller uopdragne<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Alle de her betegnelser <\/strong>vi giver hestene, fjerner fokus fra problemet<\/strong>, og l\u00e6gger det hele over p\u00e5 hesten. Det er negativt for hesten, og det er heller ikke i vores interesse<\/strong>, da den m\u00e5de at opfatte hesten p\u00e5, g\u00f8r det sv\u00e6rere<\/strong> at l\u00f8se problemerne.<\/p>\n\n\n\n

Brug hestens motivation til din fordel <\/h4>\n\n\n\n

N\u00e5r vi nu ved, hvad der driver vores hest<\/strong>, kan vi begynde at bruge det i tr\u00e6ningen. I de fleste former for traditionel tr\u00e6ning bruger man hestens motivation for frihed, n\u00e5r man tr\u00e6ner med pres. Indenfor klikkertr\u00e6ning bruger man hestens motivation for foder. I isl\u00e6nderverdenen er vi gode til at bruge flokinstinktet<\/strong> til at tr\u00e6ne heste. Vi bruger det, n\u00e5r vi tager ungheste med som h\u00e5ndhest, eller rider dem ud sammen med \u00e6ldre mere rolige heste de f\u00f8rste gange. Og til konkurrencer og k\u00e5ringer n\u00e5r der rides flere p\u00e5 banen. Formering er den eneste motivation vi ikke kan bruge til vores fordel, men det er vigtigt at vide at den er der, s\u00e5 vi bedre kan forst\u00e5 hestens adf\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n

Operant betingning<\/h2>\n\n\n\n

De redskaber vi bruger til at g\u00f8re det mere eller mindre sandsynligt at hesten gentager en bestemt adf\u00e6rd. <\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Begrebet operant betingning blev opfundet af B.F. Skinner, og det handler om de redskaber, man har til at g\u00f8re det enten mere sandsynligt eller mindre sandsynligt<\/strong>, at hesten gentager<\/strong> en bestemt adf\u00e6rd. Dette g\u00f8r man ved hj\u00e6lp af enten forst\u00e6rkning<\/strong> eller straf<\/strong>. Bem\u00e6rk at ordene positiv og negativ<\/strong> ikke skal forst\u00e5s som godt og skidt, men i den matematiske betydning at tilf\u00f8je<\/strong> noget og at fjerne<\/strong> noget.<\/p>\n\n\n\n

I ridning arbejder man hovedsageligt med negativ forst\u00e6rkning<\/strong>. Fx. N\u00e5r vi bruger t\u00f8jlen til at stoppe eller schenklerne til at drive frem. Vi l\u00e6gger et pres, venter p\u00e5 hesten responderer og slipper s\u00e5 igen. Jo mere pr\u00e6cise vi er med vores signaler, jo hurtigere l\u00e6rer hesten<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

De fleste ryttere forst\u00e5r at l\u00e6gge pres p\u00e5 deres heste, men man skal huske, at det er friheden<\/strong>, der f\u00f8lger efter, som er motiverende og derfor altafg\u00f8rende for, om du har succes med tr\u00e6ningen. Glemmer vi at give efter, eller giver vi efter for tidligt, s\u00e5 kommer vi til at lave en tilv\u00e6nning<\/strong> i stedet. Hesten l\u00e6rer, at den bare skal ignorere presset<\/strong>, og s\u00e5 g\u00e5r det v\u00e6k af sig selv igen.<\/p>\n\n\n\n

Fodermotivationen<\/strong> er ganske stor hos de fleste heste. I s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 islandske heste. Det kommer af de betingelser, racen er formet under i den barske islandske natur. At bruge foder i tr\u00e6ningen er derfor s\u00e6rdeles effektivt<\/strong>. Det kaldes positiv forst\u00e6rkning<\/strong>. Det kan dog godt v\u00e6re lidt udfordrende at komme i gang med at bruge, da det, at arbejde med en meget motiveret hest kr\u00e6ver, at man er utrolig konsekvent og pr\u00e6cis, hvis ikke u\u00f8nsket adf\u00e6rd skal opst\u00e5. Husk p\u00e5 at det formentlig ikke er sv\u00e6rere<\/strong> at l\u00e6re at bruge positiv forst\u00e6rkning effektivt, end det var at l\u00e6re at bruge negativ forst\u00e6rkning(pres)! Du har bare glemt, hvordan det var, fordi det er s\u00e5 l\u00e6nge siden. P\u00e5 denne blog vil du kunne l\u00e6se meget mere om, hvordan positiv forst\u00e6rkning fungerer<\/strong>, og hvordan du f\u00e5r succes med det<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Ikke kun godbidder<\/h4>\n\n\n\n

Positiv forst\u00e6rkning er ikke kun godbidder, det kan faktisk v\u00e6re en hvilken som helst ting, som hesten kan instinktivt kan lide<\/strong>. Se blogindl\u00e6gget “Er et klap lige s\u00e5 godt som en godbid?”<\/a> Der g\u00e5r mere i dybden med forskellige positive forst\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n

Straf <\/h2>\n\n\n\n

Og hvorfor det er det mest ineffektive redskab, vi har.<\/h3>\n\n\n\n

Positiv straf – hvor du tilf\u00f8jer noget ubehageligt<\/strong>, er et meget ringe redskab<\/strong> i hestetr\u00e6ning og tr\u00e6ning af dyr generelt<\/strong>. Ja faktisk ogs\u00e5 opdragelse af mennesker<\/strong>. Straf kan i bedste fald undertrykke adf\u00e6rd midlertidigt<\/strong>, men det l\u00f8ser ikke kernen i problemet, og det fort\u00e6ller ikke hesten, hvad den i stedet skulle have gjort<\/strong>. Hvis hesten bukker, s\u00e5 er der en grund til<\/strong>, at den bukker (l\u00e6s: Motivation) og den grund forsvinder ikke<\/strong>, fordi hesten f\u00e5r et klap med pisken. Straf bidrager til frustration og\/eller angst<\/strong>, som avler mere konfliktadf\u00e6rd<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Hesten har ikke den samme evne til at forst\u00e5<\/strong>, hvad den bliver straffet for, som mennesker har, pga. den meget lille Pr\u00e6frontale Cortex (frontal lappen). Den har ikke evne til at reflektere og regne ud<\/strong>, og det giver problemer<\/strong>, n\u00e5r man arbejder med straf. I stedet for at koble straffen<\/strong> sammen med den u\u00f8nskede adf\u00e6rd<\/strong>, kan det koble det til alt muligt andet.<\/strong> Fx. Hvis du bruger straf, n\u00e5r hesten ikke vil l\u00e6sses, s\u00e5 er der stor sandsynlighed for, at den forbinder selve traileren med straf<\/strong>, og n\u00e6ste gang f\u00e5r du m\u00e5ske sv\u00e6rt ved, bare at komme i n\u00e6rheden af traileren<\/strong>. Et andet eksempel; Hesten er p\u00e5 skovtur, og bliver bange for en stor sten, og springer til side. Den bliver straffet med et h\u00e5rdt ryk i munden. Hesten forbinder nu stenen med ubehag, og har nu god grund til at v\u00e6re bange for stenen n\u00e6ste gang<\/strong>. Eller i v\u00e6rste tilf\u00e6lde; hesten forbinder det at blive bange med ubehag<\/strong>, og den bliver nu bange for at blive bange. Hvilket i praksis betyder, at hvis hesten bliver forskr\u00e6kket, vil den reagere meget voldsomt<\/strong> og fors\u00f8ge at komme v\u00e6k fra situationen<\/strong> og\/eller mennesket<\/strong>. Dette er noget af den farligste adf\u00e6rd<\/strong> og samtidig allersv\u00e6reste at afl\u00e6re<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nk over at selv mennesker<\/strong> som har evnen til at resonere<\/strong>, ikke tager ved l\u00e6re n\u00e5r de bliver straffet af for eksempel retssystemet. Et mennesker som har v\u00e6ret i f\u00e6ngsel har stadig stor risiko for at bryde loven igen<\/strong>. Det er desuden observeret af psykologer at b\u00f8rn som bliver afstraffet<\/strong> i forbindelse med opdragelse, blot bliver bedre til at skjule<\/strong> n\u00e5r de g\u00f8r noget, de ved at de ikke m\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Negativ straf<\/strong> derimod kan godt v\u00e6re brugbart, s\u00e5fremt man har in mente, at ogs\u00e5 denne form for straf medf\u00f8rer frustration.<\/strong> Du skal derfor v\u00e6re forberedt p\u00e5, at der godt kan komme en reaktion<\/strong> fra hesten, og at du m\u00e5 v\u00e6bne dig med t\u00e5lmodighed<\/strong>, og vente p\u00e5 det resultat, du \u00f8nsker. Giver du op undervejs, forst\u00e6rker<\/strong> du blot hesten i den adf\u00e6rd, du \u00f8nskede at \u00e6ndre. Eksempel; Hesten st\u00e5r p\u00e5 boks og begynder at skrabe, eller v\u00e6re urolig n\u00e5r du vil give den foder. Du tilbageholder<\/strong> foderet, indtil hesten st\u00e5r p\u00e6nt og afventer. P\u00e5 samme m\u00e5de kan du afl\u00e6re heste, der l\u00e6gger \u00f8rer, n\u00e5r du kommer med mad, eller heste der hapser efter godbidder<\/strong>. T\u00e5lmodighed er n\u00f8glen til succes i denne tilgang. Jo l\u00e6ngere tid hesten har haft sin vane, jo l\u00e6ngere tid tager det at afv\u00e6nne. Heste er mestre i vedholdenhed. Mennesker.. Ja, de fleste af os skal \u00f8ve os p\u00e5 det.
Negativ straf g\u00f8r desuden brug af det vi kalder udslukning<\/strong>, mere om det l\u00e6ngere nede. <\/p>\n\n\n\n

Shaping<\/h2>\n\n\n\n

At forme den adf\u00e6rd\/\u00f8velse vi \u00f8nsker os. <\/h3>\n\n\n\n

Ingen \u00f8velse<\/strong> kan v\u00e6re perfekt fra starten, derfor er det en vigtig del<\/strong> af hestetr\u00e6ning at kunne forme adf\u00e6rd<\/strong>. Det starter med, at man forst\u00e6rker ethvert fors\u00f8g i den rigtige retning<\/strong>. Enten med negativ eller positiv forst\u00e6rkning.
Eksempel:<\/em> Du vil l\u00e6re hesten at lave tilbagetr\u00e6dning med negativ forst\u00e6rkning. Du tr\u00e6kker i t\u00f8jlerne og slipper s\u00e5 snart hesten l\u00e6ner sig bagud eller flytter det ene ben lidt bagud. Det er endnu ikke en korrekt tilbagetr\u00e6dning, men det var i den rigtige retning. N\u00e5r hesten s\u00e5 har f\u00e5et en id\u00e9 om<\/strong>, hvad den skal, begynder du at sk\u00e6rpe kravene<\/strong> ved at fastholde presset, indtil hesten svarer lidt mere korrekt, fx vd at give efter p\u00e5 t\u00f8jlen og runde halsen. N\u00e5r hesten ikke l\u00e6ngere f\u00e5r det samme ud af det, som den gjorde f\u00f8r, vil den begynde at fors\u00f8ge sig frem og tilbyde andre ting, og s\u00e5 skal du bare vente<\/strong> og f\u00f8rst forst\u00e6rke, n\u00e5r hesten yder mere af det<\/strong>, du vil have. Hvis du sk\u00e6rper kravene for hurtigt,<\/strong> vil hesten blive frustreret<\/strong>, men hvis du sk\u00e6rper kravene for sent,<\/strong> s\u00e5 vil hesten begynde at teste, hvor lidt den beh\u00f8ver at yde<\/strong>. Dette er pga. energibesparelse<\/strong>, som er en naturlig refleks hos alle dyr<\/strong>. Det har ikke noget med dovenskab at g\u00f8re, det er en evolutionsm\u00e6ssig egenskab der har v\u00e6ret n\u00f8dvendig for alle arters overlevelse<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Fordi hesten er et levende dyr og ikke en maskine, vil dens adf\u00e6rd altid variere<\/strong> lidt, og nogen gange vil du ogs\u00e5 opleve spontan opst\u00e5et adf\u00e6rd<\/strong>, som er n\u00e5r hesten finder p\u00e5 at pr\u00f8ve noget tilf\u00e6ldigt<\/strong> af. Det er s\u00e5 her, du kan v\u00e6lge at ignorere adf\u00e6rden, og dermed lave udslukning<\/strong>, eller du kan bruge jackpo<\/strong>t til at vise hesten, at det er noget, du gerne vil have mere af<\/strong>. En jackpot<\/strong> for en fodertr\u00e6net hest er, at du ikke bare giver en godbid, men giver den en hel h\u00e5ndfuld. Jackpot for en hest tr\u00e6net med negativ forst\u00e6rkning kan v\u00e6re, at du stopper tr\u00e6ningen omg\u00e5ende<\/strong>, og st\u00e5r af og l\u00f8sner gjorden. <\/p>\n\n\n\n

Tilv\u00e6nning<\/h2>\n\n\n\n

Alt det hesten skal l\u00e6re at ignorere<\/h3>\n\n\n\n

En uundg\u00e5elig ting<\/strong>, enhver hest m\u00e5 igennem for at blive tam og for at kunne blive ridehest, er tilv\u00e6nning og\/eller desensitivering\/Milj\u00f8tr\u00e6ning. K\u00e6rt barn har mange navne, men det handler om det samme. Det handler om noget s\u00e5 simpelt som, at hesten l\u00e6rer at ignorere bestemte stimuli<\/strong>. Hesten skal l\u00e6re at ignorere at have grime p\u00e5. At v\u00e6re omkring mennesket og acceptere vores bev\u00e6gelser og ber\u00f8ringer. Det sker som regel allerede som f\u00f8l. N\u00e5r den skal til, at v\u00e6re ridehest, skal den ogs\u00e5 l\u00e6re at ignorere<\/strong> hovedt\u00f8j, bid, sadel, gjord og til sidst rytterens v\u00e6gt p\u00e5 dens ryg. Skal den blive en stabil ridehest, m\u00e5 den ogs\u00e5 l\u00e6re at ignorere andre udefra kommende stimuli,<\/strong> som den ville flygte fra i naturen<\/strong>, fx. biler, plastik der ligger i vejkanten, lyden af musik fra h\u00f8jtalere eller en hund der kommer l\u00f8bende.<\/p>\n\n\n\n

Det er naturligt<\/strong> for alle heste at v\u00e6re p\u00e5 vagt overfor disse ting, indtil vi l\u00e6rer dem noget andet<\/strong>, og jo tidligere<\/strong> vi begynder, jo lettere er det<\/strong>. Det er dog heller aldrig for sent <\/strong>at begynde p\u00e5, og det er aldrig umuligt at \u00e6ndre adf\u00e6rd<\/strong>, s\u00e5 l\u00e6nge du kender motivationen for det<\/strong>, og form\u00e5r at bruge l\u00e6ringsteoriens principper i tr\u00e6ningen.<\/p>\n\n\n\n

Klassisk betingning<\/h2>\n\n\n\n

At give betydning til noget, som ellers ikke har naturlig betydning <\/h3>\n\n\n\n

Klassisk betingning er et begreb, som blev opfundet af den Russiske Psykolog og videnskabsmand Ivan Pavlov i starten af 1900 tallet. Pavlov lagde m\u00e6rke til, at hans hunde savlede<\/strong>, n\u00e5r de fik mad, dette er en ubetinget respons<\/strong>, en naturlig refleks<\/strong>. Pavlov viste gennem sine unders\u00f8gelser, at man ved at ringe en klokke, hver gang et par sekunder inden hundene fik mad, kunne f\u00e5 hundene til at savle kun p\u00e5 lyden af klokken<\/strong>. Dette er klassisk betingning. Han beviste ogs\u00e5, at blev man ved at ringe klokken flere gange, uden at der blev fodre<\/strong>t, ville hundene til sidst stoppe<\/strong> med at savle p\u00e5 lyden<\/strong>. Dette er et eksempel p\u00e5 udslukning<\/strong>. Pavlov var den f\u00f8rste til at p\u00e5vise at adf\u00e6rd som ikke forst\u00e6rkes, oph\u00f8rer af sig selv<\/strong>. Hvis vi skal overf\u00f8re det til hestene, kan man sige, at det at f\u00f8lge med flokken er en ubetinget respons<\/strong> i og med at det er et instinkt<\/strong>, hesten er f\u00f8dt med. N\u00e5r hesten l\u00e6rer at dreje for s\u00e6det<\/strong>, er det som regel et resultat af klassisk betingning<\/strong>. Hesten bem\u00e6rker, at n\u00e5r du skifter v\u00e6gten, bliver der kort efter<\/strong> fuldt op af et signal fra t\u00f8jlen<\/strong>. Hesten ser m\u00f8nstret, og begynder at reagere, inden du n\u00e5r at give signal<\/strong> p\u00e5 t\u00f8jlen. Det, der er vigtigt i denne sammenh\u00e6ng, er, at du giver det signal, du \u00f8nsker, hesten skal reagere p\u00e5 f\u00f8rst, <\/strong>og f\u00f8lger op med det signal hesten kender bagefter<\/strong>. En klikker som vi bruger i klikkertr\u00e6ning<\/strong> g\u00f8r ogs\u00e5 brug af klassisk betingning<\/strong>. Klikkeren i sig selv har ikke nogen naturlig betydning <\/strong>eller v\u00e6rdi<\/strong> for hesten, det er de at lyden altid f\u00f8lges op<\/strong> af foder, som g\u00f8r at klikkeren bliver effektiv<\/strong>, og vi skal blive ved at bruge foder<\/strong> for at opretholde klikkerens effekt<\/strong>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kendte du til alle begreberne beskrevet her? Dette er kun nogle af de grundl\u00e6ggende principper<\/strong>, l\u00e6ringsteorien har mange fine detaljer<\/strong> som jeg \u00f8nsker at udforske i mine skriverier p\u00e5 denne blog. S\u00e5 f\u00f8lg med hvis jeg har fanget din interesse og du gerne vil l\u00e6re mere. <\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/p>\n\n\n\n

Equitation science \u2013 McLean & Mc Greevy
Dont shooot the dog \u2013 Karen Pryor
www.blueberryhill.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dette blog-indl\u00e6g vil jeg gennemg\u00e5 nogle af de mest basale begreber. M\u00e5ske har du et billede inde i hovedet af, at l\u00e6ringsteori det er s\u00e5dan noget pjat for hygge-ryttere, der bare fjoller rundt p\u00e5 hesten uden udstyr. Men det er slet ikke korrekt, l\u00e6ringsteori er blot et af de ord, vi bruger om den samlede viden, som videnskaben er kommet frem til omkring, hvordan organismer l\u00e6rer. Den er universal, og er lige brugbar, om du rider western, gangartsridning, dressur, spring eller noget andet. \u201cL\u00e6ringsteori tilf\u00f8rer ikke noget nyt i form af smarte teknikker og \u00f8velser, den fort\u00e6ller os blot, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor. For at kunne ride og tr\u00e6ne heste optimalt og sikre hestenes velf\u00e6rd, b\u00f8r alle der besk\u00e6ftiger sig med heste derfor kende til l\u00e6ringsteorien.\u201d Selvom det har taget mange \u00e5r for l\u00e6ringsteorien at finde vej ud til hestetr\u00e6nerne, er det slet ikke spor nyt. De f\u00f8rste brudstykker af den s\u00e5 dagens lys allerede i starten af 1900-tallet. I dag kender de fleste nok bedst l\u00e6ringsteoriens principper fra Australske tr\u00e6ner og professor Andrew McLean, eller danske tr\u00e6nere som Susan Kj\u00e6rg\u00e5rd og Ute Lehmann. Men hvad enten du kender til teorien eller ej, s\u00e5 bruger du principperne, n\u00e5r du rider. Motivation Forst\u00e5 hvad der driver din hests adf\u00e6rd Det er vigtigt at vide, at det er forskelligt fra hest til hest, men ogs\u00e5 fra \u00e5rstid til \u00e5rstid og dag til dag, hvad der motiverer mest, og det er vigtigt, at have in mente, at alle disse er instinkter, som alle heste har, fordi det evolutionsm\u00e6ssigt har v\u00e6ret en fordel. Det har simpelthen v\u00e6ret alfa og omega for artens overlevelse, at den besidder disse egenskaber. Heste, der ikke er s\u00e6rligt motiverede for frihed fra ubehag, kan blive misforst\u00e5et som dovne eller st\u00e6dige. Heste, der er meget motiverede for foder, kan blive tolket som v\u00e6rende dominante. Heste, der er meget motiverede for flugt eller formering, bliver ofte tolket som dumme eller uopdragne. Alle de her betegnelser vi giver hestene, fjerner fokus fra problemet, og l\u00e6gger det hele over p\u00e5 hesten. Det er negativt for hesten, og det er heller ikke i vores interesse, da den m\u00e5de at opfatte hesten p\u00e5, g\u00f8r det sv\u00e6rere at l\u00f8se problemerne. Brug hestens motivation til din fordel N\u00e5r vi nu ved, hvad der driver vores hest, kan vi begynde at bruge det i tr\u00e6ningen. I de fleste former for traditionel tr\u00e6ning bruger man hestens motivation for frihed, n\u00e5r man tr\u00e6ner med pres. Indenfor klikkertr\u00e6ning bruger man hestens motivation for foder. I isl\u00e6nderverdenen er vi gode til at bruge flokinstinktet til at tr\u00e6ne heste. Vi bruger det, n\u00e5r vi tager ungheste med som h\u00e5ndhest, eller rider dem ud sammen med \u00e6ldre mere rolige heste de f\u00f8rste gange. Og til konkurrencer og k\u00e5ringer n\u00e5r der rides flere p\u00e5 banen. Formering er den eneste motivation vi ikke kan bruge til vores fordel, men det er vigtigt at vide at den er der, s\u00e5 vi bedre kan forst\u00e5 hestens adf\u00e6rd. Operant betingning De redskaber vi bruger til at g\u00f8re det mere eller mindre sandsynligt at hesten gentager en bestemt adf\u00e6rd. Begrebet operant betingning blev opfundet af B.F. Skinner, og det handler om de redskaber, man har til at g\u00f8re det enten mere sandsynligt eller mindre sandsynligt, at hesten gentager en bestemt adf\u00e6rd. Dette g\u00f8r man ved hj\u00e6lp af enten forst\u00e6rkning eller straf. Bem\u00e6rk at ordene positiv og negativ ikke skal forst\u00e5s som godt og skidt, men i den matematiske betydning at tilf\u00f8je noget og at fjerne noget. I ridning arbejder man hovedsageligt med negativ forst\u00e6rkning. Fx. N\u00e5r vi bruger t\u00f8jlen til at stoppe eller schenklerne til at drive frem. Vi l\u00e6gger et pres, venter p\u00e5 hesten responderer og slipper s\u00e5 igen. Jo mere pr\u00e6cise vi er med vores signaler, jo hurtigere l\u00e6rer hesten. De fleste ryttere forst\u00e5r at l\u00e6gge pres p\u00e5 deres heste, men man skal huske, at det er friheden, der f\u00f8lger efter, som er motiverende og derfor altafg\u00f8rende for, om du har succes med tr\u00e6ningen. Glemmer vi at give efter, eller giver vi efter for tidligt, s\u00e5 kommer vi til at lave en tilv\u00e6nning i stedet. Hesten l\u00e6rer, at den bare skal ignorere presset, og s\u00e5 g\u00e5r det v\u00e6k af sig selv igen. Fodermotivationen er ganske stor hos de fleste heste. I s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 islandske heste. Det kommer af de betingelser, racen er formet under i den barske islandske natur. At bruge foder i tr\u00e6ningen er derfor s\u00e6rdeles effektivt. Det kaldes positiv forst\u00e6rkning. Det kan dog godt v\u00e6re lidt udfordrende at komme i gang med at bruge, da det, at arbejde med en meget motiveret hest kr\u00e6ver, at man er utrolig konsekvent og pr\u00e6cis, hvis ikke u\u00f8nsket adf\u00e6rd skal opst\u00e5. Husk p\u00e5 at det formentlig ikke er sv\u00e6rere at l\u00e6re at bruge positiv forst\u00e6rkning effektivt, end det var at l\u00e6re at bruge negativ forst\u00e6rkning(pres)! Du har bare glemt, hvordan det var, fordi det er s\u00e5 l\u00e6nge siden. P\u00e5 denne blog vil du kunne l\u00e6se meget mere om, hvordan positiv forst\u00e6rkning fungerer, og hvordan du f\u00e5r succes med det. Ikke kun godbidder Positiv forst\u00e6rkning er ikke kun godbidder, det kan faktisk v\u00e6re en hvilken som helst ting, som hesten kan instinktivt kan lide. Se blogindl\u00e6gget “Er et klap lige s\u00e5 godt som en godbid?” Der g\u00e5r mere i dybden med forskellige positive forst\u00e6rkere. Straf Og hvorfor det er det mest ineffektive redskab, vi har. Positiv straf – hvor du tilf\u00f8jer noget ubehageligt, er et meget ringe redskab i hestetr\u00e6ning og tr\u00e6ning af dyr generelt. Ja faktisk ogs\u00e5 opdragelse af mennesker. Straf kan i bedste fald undertrykke adf\u00e6rd midlertidigt, men det l\u00f8ser ikke kernen i problemet, og det fort\u00e6ller ikke hesten, hvad den i stedet skulle have gjort. Hvis hesten bukker, s\u00e5 er der en grund til, at den bukker (l\u00e6s: Motivation) og den grund forsvinder ikke, fordi hesten f\u00e5r et klap med pisken. Straf bidrager til frustration og\/eller angst, som avler mere konfliktadf\u00e6rd. Hesten har ikke den samme evne til at forst\u00e5, hvad den bliver straffet for, som mennesker har, pga. den meget lille Pr\u00e6frontale Cortex (frontal lappen). Den har ikke evne til at reflektere og regne ud, og det giver problemer, n\u00e5r man arbejder med straf. I stedet for at koble straffen sammen med den u\u00f8nskede adf\u00e6rd, kan det koble det til alt muligt andet. Fx. Hvis du bruger straf, n\u00e5r hesten ikke vil l\u00e6sses, s\u00e5 er der stor sandsynlighed for, at den forbinder selve traileren med straf, og n\u00e6ste gang f\u00e5r du m\u00e5ske sv\u00e6rt ved, bare at komme i n\u00e6rheden af traileren. Et andet eksempel; Hesten er p\u00e5 skovtur, og bliver bange for en stor sten, og springer til side. Den bliver straffet med et h\u00e5rdt ryk i munden. Hesten forbinder nu stenen med ubehag, og har nu god grund til at v\u00e6re bange for stenen n\u00e6ste gang. Eller i v\u00e6rste tilf\u00e6lde; hesten forbinder det at blive bange med ubehag, og den bliver nu bange for at blive bange. Hvilket i praksis betyder, at hvis hesten bliver forskr\u00e6kket, vil den reagere meget voldsomt og fors\u00f8ge at komme v\u00e6k fra situationen og\/eller mennesket. Dette er noget af den farligste adf\u00e6rd og samtidig allersv\u00e6reste at afl\u00e6re. T\u00e6nk over at selv mennesker som har evnen til at resonere, ikke tager ved l\u00e6re n\u00e5r de bliver straffet af for eksempel retssystemet. Et mennesker som har v\u00e6ret i f\u00e6ngsel har stadig stor risiko for at bryde loven igen. Det er desuden observeret af psykologer at b\u00f8rn som bliver afstraffet i forbindelse med opdragelse, blot bliver bedre til at skjule n\u00e5r de g\u00f8r noget, de ved at de ikke m\u00e5. Negativ straf derimod kan godt v\u00e6re brugbart, s\u00e5fremt man har in mente, at ogs\u00e5 denne form for straf medf\u00f8rer frustration. Du skal derfor v\u00e6re forberedt p\u00e5, at der godt kan komme en reaktion fra hesten, og at du m\u00e5 v\u00e6bne dig med t\u00e5lmodighed, og vente p\u00e5 det resultat, du \u00f8nsker. Giver du op undervejs, forst\u00e6rker du blot hesten i den adf\u00e6rd, du \u00f8nskede at \u00e6ndre. Eksempel; Hesten st\u00e5r p\u00e5 boks og begynder at skrabe, eller v\u00e6re urolig n\u00e5r du vil give den foder. Du tilbageholder foderet, indtil hesten st\u00e5r p\u00e6nt og afventer. P\u00e5 samme m\u00e5de kan du afl\u00e6re heste, der l\u00e6gger \u00f8rer, n\u00e5r du kommer med mad, eller heste der hapser efter godbidder. T\u00e5lmodighed er n\u00f8glen til succes i denne tilgang. Jo l\u00e6ngere tid hesten har haft sin vane, jo l\u00e6ngere tid tager det at afv\u00e6nne. Heste er mestre i vedholdenhed. Mennesker.. Ja, de fleste af os skal \u00f8ve os p\u00e5 det. Negativ straf g\u00f8r desuden brug af det vi kalder udslukning, mere om det l\u00e6ngere nede. Shaping At forme den adf\u00e6rd\/\u00f8velse vi \u00f8nsker os. Ingen \u00f8velse kan v\u00e6re perfekt fra starten, derfor er det en vigtig del af hestetr\u00e6ning at kunne forme adf\u00e6rd. Det starter med, at man forst\u00e6rker ethvert fors\u00f8g i den rigtige retning. Enten med negativ eller positiv forst\u00e6rkning. Eksempel: Du vil l\u00e6re hesten at lave tilbagetr\u00e6dning med negativ forst\u00e6rkning. Du tr\u00e6kker i t\u00f8jlerne og slipper s\u00e5 snart hesten l\u00e6ner sig bagud eller flytter det ene ben lidt bagud. Det er endnu ikke en korrekt tilbagetr\u00e6dning, men det var i den rigtige retning. N\u00e5r hesten s\u00e5 har f\u00e5et en id\u00e9 om, hvad den skal, begynder du at sk\u00e6rpe kravene ved at fastholde presset, indtil hesten svarer lidt mere korrekt, fx vd at give efter p\u00e5 t\u00f8jlen og runde halsen. N\u00e5r hesten ikke l\u00e6ngere f\u00e5r det samme ud af det, som den gjorde f\u00f8r, vil den begynde at fors\u00f8ge sig frem og tilbyde andre ting, og s\u00e5 skal du bare vente og f\u00f8rst forst\u00e6rke, n\u00e5r hesten yder mere af det, du vil have. Hvis du sk\u00e6rper kravene for hurtigt, vil hesten blive frustreret, men hvis du sk\u00e6rper kravene for sent, s\u00e5 vil hesten begynde at teste, hvor lidt den beh\u00f8ver at yde. Dette er pga. energibesparelse, som er en naturlig refleks hos alle dyr. Det har ikke noget med dovenskab at g\u00f8re, det er en evolutionsm\u00e6ssig egenskab der har v\u00e6ret n\u00f8dvendig for alle arters overlevelse. Fordi hesten er et levende dyr og ikke en maskine, vil dens adf\u00e6rd altid variere lidt, og nogen gange vil du ogs\u00e5 opleve spontan opst\u00e5et adf\u00e6rd, som er n\u00e5r hesten finder p\u00e5 at pr\u00f8ve noget tilf\u00e6ldigt af. Det er s\u00e5 her, du kan v\u00e6lge at ignorere adf\u00e6rden, og dermed lave udslukning, eller du kan bruge jackpot til at vise hesten, at det er noget, du gerne vil have mere af. En jackpot for en fodertr\u00e6net hest er, at du ikke bare giver en godbid, men giver den en hel h\u00e5ndfuld. Jackpot for en hest tr\u00e6net med negativ forst\u00e6rkning kan v\u00e6re, at du stopper tr\u00e6ningen omg\u00e5ende, og st\u00e5r af og l\u00f8sner gjorden. Tilv\u00e6nning Alt det hesten skal l\u00e6re at ignorere En uundg\u00e5elig ting, enhver hest m\u00e5 igennem for at blive tam og for at kunne blive ridehest, er tilv\u00e6nning og\/eller desensitivering\/Milj\u00f8tr\u00e6ning. K\u00e6rt barn har mange navne, men det handler om det samme. Det handler om noget s\u00e5 simpelt som, at hesten l\u00e6rer at ignorere bestemte stimuli. Hesten skal l\u00e6re at ignorere at have grime p\u00e5. At v\u00e6re omkring mennesket og acceptere vores bev\u00e6gelser og ber\u00f8ringer. Det sker som regel allerede som f\u00f8l. N\u00e5r den skal til, at v\u00e6re ridehest, skal den ogs\u00e5 l\u00e6re at ignorere hovedt\u00f8j, bid, sadel, gjord og til sidst rytterens v\u00e6gt p\u00e5 dens ryg. Skal den blive en stabil ridehest, m\u00e5 den ogs\u00e5 l\u00e6re at ignorere andre udefra kommende stimuli, som den ville flygte fra i naturen, fx. biler, plastik der ligger i vejkanten, lyden af musik fra h\u00f8jtalere eller en hund der kommer l\u00f8bende. Det er naturligt for alle heste at v\u00e6re p\u00e5 vagt overfor disse ting, indtil vi l\u00e6rer dem noget andet, og jo tidligere vi begynder, jo lettere er det. Det er dog heller aldrig for sent at begynde p\u00e5, og det er aldrig umuligt at \u00e6ndre adf\u00e6rd, s\u00e5 l\u00e6nge du kender motivationen for det, og form\u00e5r at bruge l\u00e6ringsteoriens principper i tr\u00e6ningen. Klassisk betingning At give betydning til noget, som ellers ikke har naturlig betydning Klassisk betingning er et begreb, som blev opfundet af den Russiske Psykolog og videnskabsmand Ivan Pavlov i starten af 1900 tallet. Pavlov lagde m\u00e6rke til, at hans hunde savlede, n\u00e5r de fik mad, dette er en ubetinget respons, en naturlig refleks. Pavlov viste gennem sine unders\u00f8gelser, at man ved at ringe en klokke, hver gang et par sekunder inden hundene fik mad, kunne f\u00e5 hundene til at savle kun p\u00e5 lyden af klokken. Dette er klassisk betingning. Han beviste ogs\u00e5, at blev man ved at ringe klokken flere gange, uden at der blev fodret, ville hundene til sidst stoppe med at savle p\u00e5 lyden. Dette er et eksempel p\u00e5 udslukning. Pavlov var den f\u00f8rste til at p\u00e5vise at adf\u00e6rd som ikke forst\u00e6rkes, oph\u00f8rer af sig selv. Hvis vi skal overf\u00f8re det til hestene, kan man sige, at det at f\u00f8lge med flokken er en ubetinget respons i og med at det er et instinkt, hesten er f\u00f8dt med. N\u00e5r hesten l\u00e6rer at dreje for s\u00e6det, er det som regel et resultat af klassisk betingning. Hesten bem\u00e6rker, at n\u00e5r du skifter v\u00e6gten, bliver der kort efter fuldt op af et signal fra t\u00f8jlen. Hesten ser m\u00f8nstret, og begynder at reagere, inden du n\u00e5r at give signal p\u00e5 t\u00f8jlen. Det, der er vigtigt i denne sammenh\u00e6ng, er, at du giver det signal, du \u00f8nsker, hesten skal reagere p\u00e5 f\u00f8rst, og f\u00f8lger op med det signal hesten kender bagefter. En klikker som vi bruger i klikkertr\u00e6ning g\u00f8r ogs\u00e5 brug af klassisk betingning. Klikkeren i sig selv har ikke nogen naturlig betydning eller v\u00e6rdi for hesten, det er de at lyden altid f\u00f8lges op af foder, som g\u00f8r at klikkeren bliver effektiv, og vi skal blive ved at bruge foder for at opretholde klikkerens effekt. Kendte du til alle begreberne beskrevet her? Dette er kun nogle af de grundl\u00e6ggende principper, l\u00e6ringsteorien har mange fine detaljer som jeg \u00f8nsker at udforske i mine skriverier p\u00e5 denne blog. S\u00e5 f\u00f8lg med hvis jeg har fanget din interesse og du gerne vil l\u00e6re mere. Kilder: Equitation science \u2013 McLean & Mc Greevy Dont shooot the dog \u2013 Karen Pryor www.blueberryhill.dk<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,2,11,14],"tags":[31,34,27,32,33,28,35,37,36],"class_list":["post-133","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-tips-til-din-traening","category-hesteadfaerd","category-videnskab","tag-hestens-laering","tag-klassisk-betingning","tag-laeringsteori","tag-negativ-forstaerkning","tag-operant-betingning","tag-positiv-forstaerkning","tag-shaping","tag-straf","tag-udslukning"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/133","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=133"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/133\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":603,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/133\/revisions\/603"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=133"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=133"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=133"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}