Og der er meget rigtigt i det.
N\u00e5r vi ser hesten gennem en menneskelig linse kan vi let misforst\u00e5<\/strong> deres adf\u00e6rd, og tro at hesten leger n\u00e5r den viser stereotypi<\/strong> eller at den er fr\u00e6k og udspekuleret n\u00e5r den viser konfliktadf\u00e6rd<\/strong>. N\u00e5r vi p\u00e5 denne m\u00e5de fejltolker hestens adf\u00e6rd og p\u00e5l\u00e6gger den egenskaber<\/strong> den ikke<\/em> har, s\u00e5 er vi ikke i stand til at tr\u00e6ne hesten effektivt og sandsynligheden for stress og konfliktadf\u00e6rd \u00f8ges betydeligt.<\/p>\n\n\n\n
Men hvad s\u00e5 hvis man opfatter dyr som v\u00e6rende biologiske robotter<\/strong>, kun med forprogrammerede instinkter og uden f\u00f8lelser? Er det ikke ogs\u00e5 en fejltolkning som skader hestens velf\u00e6rd? Jeg vil faktisk mene at det kan v\u00e6re endnu mere <\/em>skadeligt end antropomorfisme. N\u00e5r vi ikke opfatter at dyrs adf\u00e6rd er forbundet med f\u00f8lelser, s\u00e5 f\u00f8rer det til uempatisk behandling<\/strong> af dyrene og det bliver lettere for os at ignorere n\u00e5r dyrene pr\u00f8ver at kommunikere deres sindstilstand, som bare v\u00e6rende en refleks eller till\u00e6rt respons. Selvom det i mange \u00e5r har v\u00e6ret tabu<\/strong> i videnskaben at tale om dyrs f\u00f8lelser, er der de senere \u00e5r kommet mere og mere fokus p\u00e5 det, og der er flere meget anerkendte teorier<\/strong> om dyrs f\u00f8lelser. En af dem er Det er let at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 forskellene<\/strong> n\u00e5r vi sammenligner os selv med dyr, og gennem \u00e5rtier har vi i videnskaben p\u00e5 egocentrisk vis v\u00e6ret meget optaget af vores egen veludviklede pr\u00e6frontale cortex. Det er omr\u00e5det hvor de h\u00f8jere kognitive processer finder sted. Evnen til at reflektere og planl\u00e6gge. Her er vi dyrene meget overlegne. Evnen til at have f\u00f8lelser er formentlig udviklet meget tidligt i evolutionen af pattedyr og har bidraget til mange arters overlevelse gennem tiden. Og det giver mening, n\u00e5r vi t\u00e6nker over det. At f\u00f8le angst<\/strong> kan redde et byttedyr fra at blive spist, s\u00e5dan s\u00e5 den ikke beh\u00f8ver igennem \u201dtrial and error\u201d l\u00e6ring. At f\u00f8le omsorg<\/strong> eller k\u00e6rlighed<\/strong> kan knytte flokdyr t\u00e6ttere sammen og bidrage til mere konfliktfri samv\u00e6r. Takket v\u00e6re Jaak Panksepps arbejde ved vi i dag meget mere om hvad disse f\u00f8lelser er og hvilket adf\u00e6rd de f\u00f8rer til. Jaak har v\u00e6ret involveret i flere fors\u00f8g hvor man har brugt \u201dDeep Brain Stimulation<\/em>\u201d hvor man har tilf\u00f8rt elektriske signaler<\/strong> til et specifikt omr\u00e5de af et dyrs hjerne, som hos mennesker er associeret med en f\u00f8lelse og s\u00e5 observeret dyrets adf\u00e6rd<\/strong>. En del af fors\u00f8gene handlede ogs\u00e5 om at finde ud af hvad dyrene synes om<\/strong> de f\u00f8lelser man fremkaldte, s\u00e5 ved at give dyret en mulighed for at undslippe<\/strong> den elektroniske stimuli eller selv aktivere<\/strong> den, har man fundet frem til hvilke af de f\u00f8lelser som dyret kan lide<\/strong> at f\u00f8le. De 7 f\u00f8lelsessystemer som Jaak er kommet frem til er vist i illustrationen h\u00f8jere oppe p\u00e5 siden. Jeg har tilladt mig at overs\u00e6tte de originale betegnelser fra engelsk. De oprindelige betegnelser v\u00e6rende: SEEKING, RAGE, FEAR, LUST, CARE, PANIC\/GRIEF and PLAY. Altid skrevet med stort for at differentiere fra den m\u00e5de vi normalt opfatter ordene. Dette er is\u00e6r interessant hvis vi ser p\u00e5 dominans teori<\/strong> hvor heste som opf\u00f8rer sig aggressivt<\/strong> vil anses som v\u00e6rende dominante. Men if\u00f8lge Jaaks studier har dyr ikke lyst til at f\u00f8le vrede<\/strong> eller aggression. S\u00e5 teorien om at nogle heste har lyst til at bestemme over os og dominere<\/strong> os, eller hinanden, falder lidt til jorden i lyset af denne opdagelse. Jaak n\u00e6vner desuden i sin bog Affektive Neuroscience \u2013 the foundation of human and animal emotions,<\/em> at det er meget muligt at der eksisterer et dominans system i hjernen, men at der til dato ikke er fundet noget evidens derfor.<\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/strong>
Men nu om dage har vi faktisk god grund til at tro p\u00e5 at dyr har f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n
Verdens ber\u00f8mte neuro forsker Jaak Panksepp som mener at, fordi vi deler det samme nervesystem, hormon system og basale anatomi af hjernen deler 7 prim\u00e6re f\u00f8lelses systemer <\/strong>med alle pattedyr<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/foleles-systemer-1-1024x724.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
Men f\u00f8lelses systemerne ligger ikke<\/em> i den pr\u00e6frontale cortex, de ligger i de dybere, \u00e6ldre strukturer af hjernen som er langt mere ensartede<\/strong> blandt pattedyr.<\/p>\n\n\n\n
Fra et evolutionsm\u00e6ssigt synspunkt giver det mening at pattedyr har f\u00f8lelser<\/strong>.
Tilstedev\u00e6relsen af f\u00f8lelser forklarer mange, hvis ikke alle dyrs medf\u00f8dte instinkter<\/strong>. Fx ved vi at flugt ikke er en till\u00e6rt egenskab hos heste. Men vi kan ikke forklare hvordan s\u00e5dan en medf\u00f8dt respons finder sted, medmindre vi kan forklare det med f\u00f8lelsessystemet. Frygt<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n
Jaak er igennem sine studier kommet frem til 7 basale f\u00f8lelses systemer som han mener er universelle for alle pattedyr. Han mener ikke n\u00f8dvendigvis at disse f\u00f8lelser er de eneste der er<\/strong>, m\u00e5ske er der flere, m\u00e5ske er der nogen der er artsspecifikke<\/strong>. Jaak h\u00e6vder heller ikke at disse f\u00f8lelser n\u00f8dvendigvis opleves<\/strong> af dyr p\u00e5 samme m\u00e5de som de opleves af mennesker, den slags ligger stadig udenfor vores evne at teste. Det Jaak er kommet frem til er blot at vi har formentlig har flere ligheder<\/strong> i vore emotionelle liv end vi f\u00f8r har vidst.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste 3 er basale f\u00f8lelser<\/strong> og de sidste 4 mener Jaak er sociale f\u00f8lelser<\/strong>. Sociale f\u00f8lelser v\u00e6rende noget der har at g\u00f8re med andre individer og flok mentalitet at g\u00f8re. I fors\u00f8gene p\u00e5viste man at dyrene godt kan lide at f\u00e5 deres S\u00d8GE, LYST, OMORG og LEG system aktiveret, men at de ikke bryder sig <\/strong>om at have deres VREDE, FRYGT eller PANIK\/SORG system aktiveret.<\/p>\n\n\n\n
Affective Neuroscience: The Foundations of Human and Animal Emotions – Jaak Panksepp<\/p>\n\n\n\n