{"id":378,"date":"2022-02-19T10:14:37","date_gmt":"2022-02-19T10:14:37","guid":{"rendered":"http:\/\/positivhorsemanship.dk\/?p=378"},"modified":"2022-11-21T11:05:23","modified_gmt":"2022-11-21T11:05:23","slug":"hvad-du-bor-vide-om-tolt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/2022\/02\/19\/hvad-du-bor-vide-om-tolt\/","title":{"rendered":"Hvad du b\u00f8r vide om T\u00f6lt"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"
Rentaktet t\u00f6lt i hestens naturlige b\u00e6ring og form. Denne hest er f\u00f8dt overbygget og syner mere forparts tung end den er.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis du er den heldige ejer eller rytter af en islandsk hest s\u00e5 kommer du formentlig til at besk\u00e6ftige dig med t\u00f6lt p\u00e5 et eller andet tidspunkt. Hvis du er landet her p\u00e5 min blog, s\u00e5 er det nok fordi du har opdaget at det var mere kompliceret end du f\u00f8rst havde troet. Jeg er FEIF level 1 instrukt\u00f8r og var i for\u00e5ret 2022 dommer aspirant i islandsheste foreningen, og jeg vil se om jeg kan kaste lidt lys over sagen for dig. Lad os starte med det nemme. T\u00f6lt defineres s\u00e5ledes: T\u00f6lt er en firtaktet gangart hvor der er lige lang tid imellem hver benflytning. benflytningsr\u00e6kkef\u00f8lge er samme r\u00e6kkef\u00f8lge som i skridt: h\u00f8jre bagben, h\u00f8jre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har i t\u00f6lt altid et eller to ben i jorden, hvorimod den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. En korrekt t\u00f6lt har ikke noget sv\u00e6ve moment, hvilket er \u00e5rsagen til at den er s\u00e5 behagelig at ride.
Hvis du er den heldige ejer af en islandsk hest, s\u00e5 har du sikkert h\u00f8rt definitionen f\u00f8r, og det lyder jo simpelt nok. Men hvorfor er det s\u00e5 ikke helt s\u00e5 simpelt n\u00e5r det kommer til ridningen? Hvorfor er der s\u00e5 sv\u00e6rt at ride t\u00f6lt? Hvorfor k\u00e6mper s\u00e5 mange ryttere med det? Og hvorfor kan din isl\u00e6nder have sv\u00e6rt ved at trave eller galopere?
<\/p>\n\n\n\n

dmrt3 mutationen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Moderne genforskning har givet os st\u00f8rre indblik og har nogle af svarene. Og jeg skal pr\u00f8ve at forklare det s\u00e5 simpelt som muligt, selvom genetik selvsagt kan v\u00e6re et kompliceret emne. Inden vi g\u00e5r igang vil jeg lige uddybe nogle af de termer som bruges under vejs.
Allel \u2013 hvert gen har to alleler, en som den har f\u00e5et fra sin mor og en fra sin far.
A-allelen er mutationen som giver laterale gangarter (t\u00f6lt og pas)
C-allelen er det ikke muterede gen
Homozygot betyder at den har 2 af samme gen fx AA eller CC
Heterozygot betyder at den har to forskellige gener, dette skrives CA
En homozygot CC er en treg\u00e6nger. Den har ikke mutationen som g\u00f8r det muligt at lave laterale gangarter.
<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5r 2012 opdagede forskere DMRT3 mutationen som blev d\u00f8bt \u201dthe gait keeper\u201d fordi man fandt ud af at dette muterede gen var \u00e5rsagen til hestens evne for laterale bev\u00e6gelser s\u00e5som t\u00f6lt og pas. Det vil siges at der ikke er et selvst\u00e6ndigt gen for t\u00f6lt og for pas, men begge gangarter er forbundet med dette ene gen. Man har haft en opfattelse af, at det var n\u00e5r hesten var homozygot for mutationen at den havde evne for pas, og derfor femg\u00e6nger, og n\u00e5r den var heterozygot for mutationen at den var firg\u00e6nger.
I 2014 klarlagde et omfattende islandsk studie af T. kristjansson et al. Mere information om mutationens sammenh\u00e6ng med hestens gangarter. Studiet blev baseret p\u00e5 DNA pr\u00f8ver og k\u00e5ringsresultater af ikke mindre end 667 heste hvoraf de 404 var vist med pas og de 263 var vist uden pas.
I studiet s\u00e5 man en klar tendens til at heste som blev k\u00e5ret med over 7 for pas n\u00e6sten altid var homozygot for A-allelen. Men ca 30 % af heste som var vist uden pas var ogs\u00e5 homozygot for A-allelen. I alt 509 heste svarende til 76,3 % i unders\u00f8gelsen var homozygot for A-allelen. 150 af hestene svarende til 22,3 % var heterozygot alts\u00e5 CA og de sidste 8 svarende til 1,2 % var CC dvs uden mutation og dermed 3-g\u00e6ngere.
Interessant nok fandt man at 13 heste, svarende til 3,2 % var bed\u00f8mt med en pas karakter til trods for at de var heterozygot for A-allelen (CA) og dermed burde v\u00e6re firg\u00e6ngere. Disse heste havde alle en score mellem 5.5-7.0 alts\u00e5 en ringe pas karakter, men det indikerer at det kan lade sig g\u00f8re at tr\u00e6ne en genetisk firg\u00e6nger at vise noget der kan ligne en ringe til middelm\u00e5dig pas.
Studiet viste desuden ogs\u00e5 at heste der var heterozygote (CA) ofte var \u00e6ldre inden de blev vist f\u00f8rste gang, hvilket kunne tyde p\u00e5 at de tager l\u00e6ngere tid at uddanne tilstr\u00e6kkeligt, men at de typisk havde bedre karakter for grundgangarterne skridt, trav og galop og fik bem\u00e6rkninger som \u201dtaktfast\u201d og \u201dgodt sv\u00e6v.\u201d Hvorimod AA hestene var mindre tilb\u00f8jelige til at f\u00e5 disse kommentarer.
<\/p>\n\n\n\n

Gangarts stien<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r vi har den forst\u00e5else for genetikken bag gangarterne, og ser t\u00f6lt og pas som to sider af samme sag, samt forst\u00e5r, at heste med stort talent for laterale gangarter har mindre talent for ren takt i grundgangarter, s\u00e5 giver det pludselig mening hvorfor tingene bliver mudrede n\u00e5r vi skal l\u00e6re at ride vores flerg\u00e6ngere. Fordi en hest som har stort talent for t\u00f6lt og m\u00e5ske pas har sv\u00e6rere ved at finde taktfasthed i grundgangarterne, og en firg\u00e6nger som har nemmere ved grundgangarterne kan tage l\u00e6ngere tid at udvikle en god t\u00f6lt med den \u00f8nskede fart. Vi skal forst\u00e5 at genet lateral bev\u00e6gelse ikke kun giver t\u00f6lt og pas, det g\u00f8r at hesten har nemmere ved at flytte benene lateralt og 4 taktet, hvilket ogs\u00e5 kan p\u00e5virke de andre gangarter og giver mange flere muligheder end bare de 5 gangarter vi snakker s\u00e5 meget om. Alts\u00e5 er t\u00f6lt ikke bare en gangart man kan trykke p\u00e5 en knap og finde, det er mere som en \u00f8velse som skal \u00f8ves, tr\u00e6nes og formes. Og for is\u00e6r femg\u00e6ngeren kan dette s\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8re sig g\u00e6ldende for resten af gangarterne.
<\/p>\n\n\n\n

T\u00f6lt og biomekanikken<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r vi nu har f\u00e5et mere forst\u00e5else for takt, hvad der er ideelt, hvilke muligheder der er og hvorfor, s\u00e5 mangler vi bare det sidste perspektiv. For i vores moderne tid handler god t\u00f6lt ikke l\u00e6ngere kun om takt. Nu om dage er vi ogs\u00e5 blevet opm\u00e6rksomme p\u00e5 s\u00e5dan noget som l\u00f8sgjorthed, samling og b\u00e6ring.
Hvis vores hest skal v\u00e6re smertefri og kunne fungere som ridehest i mange \u00e5r, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at s\u00e6tte os ind i disse ting ogs\u00e5. Og helst INDEN vi giver os tr\u00e6ne efter den rigtige takt.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst lad os snakke om l\u00f8sgjorthed. L\u00f8sgjorthed er hestens evne til at bev\u00e6ge sig frit og smidigt uden sp\u00e6ndinger. N\u00e5r hesten sp\u00e6nder i kroppen s\u00e5 er det et tegn p\u00e5 at den kompenserer og bruger nogle af de store muskler til at stabilisere i stedet for de sm\u00e5 balance muskler som egentlig er beregnet til det. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re forsaget af stress, men resultatet er det samme: Hesten f\u00e5r \u00f8mme muskler og risikerer muskelskader. Kronisk sp\u00e6nding er desuden forbundet med kroniske smerter. Derfor er en l\u00f8sgjort t\u00f6lt ikke kun vigtig hvis du vil konkurrere, det handler ogs\u00e5 om hestens velbefindende.
L\u00f8sgjorthed kommer af at have hesten i fysisk og mental balance og tage tingene i dens tempo. Du kan ikke tvinge hesten til at blive l\u00f8sgjort ved at presse den igennem sidebev\u00e6gelser eller indvirke med t\u00f8jlen, s\u00e5 f\u00e5r du istedet det modsatte. Mere usund sp\u00e6nding. <\/p>\n\n\n\n


N\u00e5r vi snakker om b\u00e6ring, s\u00e5 kigger vi typisk p\u00e5 to ting. Den f\u00f8rste er hestens v\u00e6gtfordeling mellem for og bagben. I naturen b\u00e6rer hesten ca 60 % af sin v\u00e6gt p\u00e5 forbenene og 40 % p\u00e5 bagbenene. Det er den skabt til. Men n\u00e5r vi tilf\u00f8jer rytterenes v\u00e6gt og ubalancer til hesten og beder den udf\u00f8re kr\u00e6vende arbejde, s\u00e5 er der stor chance for at hesten g\u00e5r og laver micro traumer som over tid ender med sene- og led skader hvis den ekstra belastning ikke fordeles ligeligt over alle 4 ben.
Den anden ting vi kigger p\u00e5 er hestens brug af overlinien. Hesten skal l\u00f8fte ryggen og brystkassen og halshvivlernes S-kurve skal minimeres. Dette er b\u00e5de n\u00f8dvendigt for at hesten kan overflytte sin v\u00e6gt til bagbenene, men det er igen vigtigt for at hesten kan undg\u00e5 smerter. Hvis hestens overlinie s\u00e6nkes og sammentr\u00e6kkes s\u00e5 kompromitteres rygraden hvori de st\u00f8rste nervebaner ligger og man risikerer at torntappene vil gnide imod hinanden som vi ser det i kissing spine.<\/p>\n\n\n\n

En lille sidebem\u00e6rkning som jeg finder det vigtigt at n\u00e6vne er, at du hverken kan tvinge hesten til at b\u00e6re mere v\u00e6gt p\u00e5 bagbenene eller hj\u00e6lpe den til det, ved at l\u00e6gge sadlen l\u00e6ngere tilbage. Du vil blot belaste hesten mere hvor den er svagest, og i v\u00e6rste fald kan du skade dens l\u00e6nd som er d\u00e5rligt udrustet til at b\u00e6re v\u00e6gt. Unders\u00f8gelser har vist at hesten bedst t\u00e5ler at vi tilf\u00f8jer v\u00e6gt p\u00e5 den forreste del af ryggen, hvorimod den har en lav smertet\u00e6rskel i l\u00e6nden. Af den grund er det vigtigt at fors\u00f8ge at holde sadlen indenfor sadellejet (mellem skulderen og sidste ribben.)
B\u00e6ring er ikke noget man kan manipulere sig til med udstyr eller fremskynde. Det er noget man bygger op langsomt og gradvist.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Her bruger hesten sin overline bedre, men er faldet p\u00e5 forparten og kommet let ud af takt som resultat af at den ikke l\u00e6ngere kan bruge sin hals til at balancere. For meget manipulation med t\u00f8jlen vil typisk \u00f8del\u00e6gge hestens balance og bringe den p\u00e5 forparten, selv hvis t\u00f8jlen er l\u00f8s det meste af tiden.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Til sidst har vi samling. Som jo egentlig er et lidt sjovt emne n\u00e5r vi taler om en forholdsvis hurtig gangart som T\u00f6lt. I den klassiske dressur ser vi jo tydeligt at \u00f8velser i h\u00f8jere samling foreg\u00e5r i lavere tempo. Dette er fordi definitionen af samling er at hesten kipper sin hofte og har sine bagben l\u00e6ngere tid i b\u00e6refasen end i afskubsfasen. Dette er s\u00e5 afgjort en vigtig del af tr\u00e6ning af den langsomme t\u00f6lt og desuden en medvirkende faktor i tr\u00e6ning af hestens b\u00e6ring. Selvom det ofte p\u00e5st\u00e5s at t\u00f6lt er en samlet gangart s\u00e5 er det ikke tilf\u00e6ldet for hurtig t\u00f6lt. Hesten kan ikke bruge l\u00e6ngere tid i b\u00e6refasen samtidig med at den bev\u00e6ger sig hurtigt, for at bev\u00e6ge sig hurtigt har den bruge for at bruge mere tid i afskubnings fasen og vil ikke kunne g\u00e5 med helt s\u00e5 meget kippet b\u00e6kken. Derfor ser vi ogs\u00e5 at hurtig t\u00f6lt rides i en mere \u00e5ben form.

<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber at dette indl\u00e6g har givet dig mere forst\u00e5else for t\u00f6lten og resten af den islandske hests gangarter. Hvis du fandt dette blogindl\u00e6g interessant, men stadig er forvirret, s\u00e5 er du m\u00e5ske interesseret i mit 3 timers intensive grundkursus i gangartsl\u00e6re hvor vi \u00f8ver os i at kigge p\u00e5 gangarter og gangarts variationer p\u00e5 billeder og video. Kontakt mig hvis du \u00f8nsker at arrangere s\u00e5dan et kursus i din klub.

Og ellers hvis du fik noget ud af at l\u00e6se mit blogindl\u00e6g s\u00e5 vil jeg s\u00e6tte meget pris p\u00e5 at du deler p\u00e5 dine sociale medier. Du kan bruge de nedenst\u00e5ende knapper til at g\u00f8re det nemt.<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/em> https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/264387860_The_effect_of_the_%27Gait_keeper%27_mutation_in_the_DMRT3_gene_on_gaiting_ability_in_Icelandic_horses<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/abs\/pii\/S1871141315001535<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/dvt.ddd.dk\/bladarkiv\/2019\/nr-11\/sadler-hvad-ved-vi-fra-en-veterinaer-vinkel\/?fbclid=IwAR1hyl8cDVMzXIOKnzXtf_osoqNZ-7u3ue8FexBPEpTYDH20oKRKNdLb278<\/a>
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis du er den heldige ejer eller rytter af en islandsk hest s\u00e5 kommer du formentlig til at besk\u00e6ftige dig med t\u00f6lt p\u00e5 et eller andet tidspunkt. Hvis du er landet her p\u00e5 min blog, s\u00e5 er det nok fordi du har opdaget at det var mere kompliceret end du f\u00f8rst havde troet. Jeg er FEIF level 1 instrukt\u00f8r og var i for\u00e5ret 2022 dommer aspirant i islandsheste foreningen, og jeg vil se om jeg kan kaste lidt lys over sagen for dig. Lad os starte med det nemme. T\u00f6lt defineres s\u00e5ledes: T\u00f6lt er en firtaktet gangart hvor der er lige lang tid imellem hver benflytning. benflytningsr\u00e6kkef\u00f8lge er samme r\u00e6kkef\u00f8lge som i skridt: h\u00f8jre bagben, h\u00f8jre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har i t\u00f6lt altid et eller to ben i jorden, hvorimod den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. En korrekt t\u00f6lt har ikke noget sv\u00e6ve moment, hvilket er \u00e5rsagen til at den er s\u00e5 behagelig at ride.Hvis du er den heldige ejer af en islandsk hest, s\u00e5 har du sikkert h\u00f8rt definitionen f\u00f8r, og det lyder jo simpelt nok. Men hvorfor er det s\u00e5 ikke helt s\u00e5 simpelt n\u00e5r det kommer til ridningen? Hvorfor er der s\u00e5 sv\u00e6rt at ride t\u00f6lt? Hvorfor k\u00e6mper s\u00e5 mange ryttere med det? Og hvorfor kan din isl\u00e6nder have sv\u00e6rt ved at trave eller galopere? dmrt3 mutationen Moderne genforskning har givet os st\u00f8rre indblik og har nogle af svarene. Og jeg skal pr\u00f8ve at forklare det s\u00e5 simpelt som muligt, selvom genetik selvsagt kan v\u00e6re et kompliceret emne. Inden vi g\u00e5r igang vil jeg lige uddybe nogle af de termer som bruges under vejs.Allel \u2013 hvert gen har to alleler, en som den har f\u00e5et fra sin mor og en fra sin far.A-allelen er mutationen som giver laterale gangarter (t\u00f6lt og pas)C-allelen er det ikke muterede genHomozygot betyder at den har 2 af samme gen fx AA eller CCHeterozygot betyder at den har to forskellige gener, dette skrives CAEn homozygot CC er en treg\u00e6nger. Den har ikke mutationen som g\u00f8r det muligt at lave laterale gangarter. I \u00e5r 2012 opdagede forskere DMRT3 mutationen som blev d\u00f8bt \u201dthe gait keeper\u201d fordi man fandt ud af at dette muterede gen var \u00e5rsagen til hestens evne for laterale bev\u00e6gelser s\u00e5som t\u00f6lt og pas. Det vil siges at der ikke er et selvst\u00e6ndigt gen for t\u00f6lt og for pas, men begge gangarter er forbundet med dette ene gen. Man har haft en opfattelse af, at det var n\u00e5r hesten var homozygot for mutationen at den havde evne for pas, og derfor femg\u00e6nger, og n\u00e5r den var heterozygot for mutationen at den var firg\u00e6nger.I 2014 klarlagde et omfattende islandsk studie af T. kristjansson et al. Mere information om mutationens sammenh\u00e6ng med hestens gangarter. Studiet blev baseret p\u00e5 DNA pr\u00f8ver og k\u00e5ringsresultater af ikke mindre end 667 heste hvoraf de 404 var vist med pas og de 263 var vist uden pas.I studiet s\u00e5 man en klar tendens til at heste som blev k\u00e5ret med over 7 for pas n\u00e6sten altid var homozygot for A-allelen. Men ca 30 % af heste som var vist uden pas var ogs\u00e5 homozygot for A-allelen. I alt 509 heste svarende til 76,3 % i unders\u00f8gelsen var homozygot for A-allelen. 150 af hestene svarende til 22,3 % var heterozygot alts\u00e5 CA og de sidste 8 svarende til 1,2 % var CC dvs uden mutation og dermed 3-g\u00e6ngere.Interessant nok fandt man at 13 heste, svarende til 3,2 % var bed\u00f8mt med en pas karakter til trods for at de var heterozygot for A-allelen (CA) og dermed burde v\u00e6re firg\u00e6ngere. Disse heste havde alle en score mellem 5.5-7.0 alts\u00e5 en ringe pas karakter, men det indikerer at det kan lade sig g\u00f8re at tr\u00e6ne en genetisk firg\u00e6nger at vise noget der kan ligne en ringe til middelm\u00e5dig pas.Studiet viste desuden ogs\u00e5 at heste der var heterozygote (CA) ofte var \u00e6ldre inden de blev vist f\u00f8rste gang, hvilket kunne tyde p\u00e5 at de tager l\u00e6ngere tid at uddanne tilstr\u00e6kkeligt, men at de typisk havde bedre karakter for grundgangarterne skridt, trav og galop og fik bem\u00e6rkninger som \u201dtaktfast\u201d og \u201dgodt sv\u00e6v.\u201d Hvorimod AA hestene var mindre tilb\u00f8jelige til at f\u00e5 disse kommentarer. Gangarts stien N\u00e5r vi har den forst\u00e5else for genetikken bag gangarterne, og ser t\u00f6lt og pas som to sider af samme sag, samt forst\u00e5r, at heste med stort talent for laterale gangarter har mindre talent for ren takt i grundgangarter, s\u00e5 giver det pludselig mening hvorfor tingene bliver mudrede n\u00e5r vi skal l\u00e6re at ride vores flerg\u00e6ngere. Fordi en hest som har stort talent for t\u00f6lt og m\u00e5ske pas har sv\u00e6rere ved at finde taktfasthed i grundgangarterne, og en firg\u00e6nger som har nemmere ved grundgangarterne kan tage l\u00e6ngere tid at udvikle en god t\u00f6lt med den \u00f8nskede fart. Vi skal forst\u00e5 at genet lateral bev\u00e6gelse ikke kun giver t\u00f6lt og pas, det g\u00f8r at hesten har nemmere ved at flytte benene lateralt og 4 taktet, hvilket ogs\u00e5 kan p\u00e5virke de andre gangarter og giver mange flere muligheder end bare de 5 gangarter vi snakker s\u00e5 meget om. Alts\u00e5 er t\u00f6lt ikke bare en gangart man kan trykke p\u00e5 en knap og finde, det er mere som en \u00f8velse som skal \u00f8ves, tr\u00e6nes og formes. Og for is\u00e6r femg\u00e6ngeren kan dette s\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8re sig g\u00e6ldende for resten af gangarterne. T\u00f6lt og biomekanikken N\u00e5r vi nu har f\u00e5et mere forst\u00e5else for takt, hvad der er ideelt, hvilke muligheder der er og hvorfor, s\u00e5 mangler vi bare det sidste perspektiv. For i vores moderne tid handler god t\u00f6lt ikke l\u00e6ngere kun om takt. Nu om dage er vi ogs\u00e5 blevet opm\u00e6rksomme p\u00e5 s\u00e5dan noget som l\u00f8sgjorthed, samling og b\u00e6ring.Hvis vores hest skal v\u00e6re smertefri og kunne fungere som ridehest i mange \u00e5r, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at s\u00e6tte os ind i disse ting ogs\u00e5. Og helst INDEN vi giver os tr\u00e6ne efter den rigtige takt. F\u00f8rst lad os snakke om l\u00f8sgjorthed. L\u00f8sgjorthed er hestens evne til at bev\u00e6ge sig frit og smidigt uden sp\u00e6ndinger. N\u00e5r hesten sp\u00e6nder i kroppen s\u00e5 er det et tegn p\u00e5 at den kompenserer og bruger nogle af de store muskler til at stabilisere i stedet for de sm\u00e5 balance muskler som egentlig er beregnet til det. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re forsaget af stress, men resultatet er det samme: Hesten f\u00e5r \u00f8mme muskler og risikerer muskelskader. Kronisk sp\u00e6nding er desuden forbundet med kroniske smerter. Derfor er en l\u00f8sgjort t\u00f6lt ikke kun vigtig hvis du vil konkurrere, det handler ogs\u00e5 om hestens velbefindende.L\u00f8sgjorthed kommer af at have hesten i fysisk og mental balance og tage tingene i dens tempo. Du kan ikke tvinge hesten til at blive l\u00f8sgjort ved at presse den igennem sidebev\u00e6gelser eller indvirke med t\u00f8jlen, s\u00e5 f\u00e5r du istedet det modsatte. Mere usund sp\u00e6nding. N\u00e5r vi snakker om b\u00e6ring, s\u00e5 kigger vi typisk p\u00e5 to ting. Den f\u00f8rste er hestens v\u00e6gtfordeling mellem for og bagben. I naturen b\u00e6rer hesten ca 60 % af sin v\u00e6gt p\u00e5 forbenene og 40 % p\u00e5 bagbenene. Det er den skabt til. Men n\u00e5r vi tilf\u00f8jer rytterenes v\u00e6gt og ubalancer til hesten og beder den udf\u00f8re kr\u00e6vende arbejde, s\u00e5 er der stor chance for at hesten g\u00e5r og laver micro traumer som over tid ender med sene- og led skader hvis den ekstra belastning ikke fordeles ligeligt over alle 4 ben.Den anden ting vi kigger p\u00e5 er hestens brug af overlinien. Hesten skal l\u00f8fte ryggen og brystkassen og halshvivlernes S-kurve skal minimeres. Dette er b\u00e5de n\u00f8dvendigt for at hesten kan overflytte sin v\u00e6gt til bagbenene, men det er igen vigtigt for at hesten kan undg\u00e5 smerter. Hvis hestens overlinie s\u00e6nkes og sammentr\u00e6kkes s\u00e5 kompromitteres rygraden hvori de st\u00f8rste nervebaner ligger og man risikerer at torntappene vil gnide imod hinanden som vi ser det i kissing spine. En lille sidebem\u00e6rkning som jeg finder det vigtigt at n\u00e6vne er, at du hverken kan tvinge hesten til at b\u00e6re mere v\u00e6gt p\u00e5 bagbenene eller hj\u00e6lpe den til det, ved at l\u00e6gge sadlen l\u00e6ngere tilbage. Du vil blot belaste hesten mere hvor den er svagest, og i v\u00e6rste fald kan du skade dens l\u00e6nd som er d\u00e5rligt udrustet til at b\u00e6re v\u00e6gt. Unders\u00f8gelser har vist at hesten bedst t\u00e5ler at vi tilf\u00f8jer v\u00e6gt p\u00e5 den forreste del af ryggen, hvorimod den har en lav smertet\u00e6rskel i l\u00e6nden. Af den grund er det vigtigt at fors\u00f8ge at holde sadlen indenfor sadellejet (mellem skulderen og sidste ribben.)B\u00e6ring er ikke noget man kan manipulere sig til med udstyr eller fremskynde. Det er noget man bygger op langsomt og gradvist. Til sidst har vi samling. Som jo egentlig er et lidt sjovt emne n\u00e5r vi taler om en forholdsvis hurtig gangart som T\u00f6lt. I den klassiske dressur ser vi jo tydeligt at \u00f8velser i h\u00f8jere samling foreg\u00e5r i lavere tempo. Dette er fordi definitionen af samling er at hesten kipper sin hofte og har sine bagben l\u00e6ngere tid i b\u00e6refasen end i afskubsfasen. Dette er s\u00e5 afgjort en vigtig del af tr\u00e6ning af den langsomme t\u00f6lt og desuden en medvirkende faktor i tr\u00e6ning af hestens b\u00e6ring. Selvom det ofte p\u00e5st\u00e5s at t\u00f6lt er en samlet gangart s\u00e5 er det ikke tilf\u00e6ldet for hurtig t\u00f6lt. Hesten kan ikke bruge l\u00e6ngere tid i b\u00e6refasen samtidig med at den bev\u00e6ger sig hurtigt, for at bev\u00e6ge sig hurtigt har den bruge for at bruge mere tid i afskubnings fasen og vil ikke kunne g\u00e5 med helt s\u00e5 meget kippet b\u00e6kken. Derfor ser vi ogs\u00e5 at hurtig t\u00f6lt rides i en mere \u00e5ben form. Jeg h\u00e5ber at dette indl\u00e6g har givet dig mere forst\u00e5else for t\u00f6lten og resten af den islandske hests gangarter. Hvis du fandt dette blogindl\u00e6g interessant, men stadig er forvirret, s\u00e5 er du m\u00e5ske interesseret i mit 3 timers intensive grundkursus i gangartsl\u00e6re hvor vi \u00f8ver os i at kigge p\u00e5 gangarter og gangarts variationer p\u00e5 billeder og video. Kontakt mig hvis du \u00f8nsker at arrangere s\u00e5dan et kursus i din klub. Og ellers hvis du fik noget ud af at l\u00e6se mit blogindl\u00e6g s\u00e5 vil jeg s\u00e6tte meget pris p\u00e5 at du deler p\u00e5 dine sociale medier. Du kan bruge de nedenst\u00e5ende knapper til at g\u00f8re det nemt. Kilder: https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/264387860_The_effect_of_the_%27Gait_keeper%27_mutation_in_the_DMRT3_gene_on_gaiting_ability_in_Icelandic_horses https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/abs\/pii\/S1871141315001535 https:\/\/dvt.ddd.dk\/bladarkiv\/2019\/nr-11\/sadler-hvad-ved-vi-fra-en-veterinaer-vinkel\/?fbclid=IwAR1hyl8cDVMzXIOKnzXtf_osoqNZ-7u3ue8FexBPEpTYDH20oKRKNdLb278<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,8,14],"tags":[67,66,64,63,62,65],"class_list":["post-378","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-gangarts-traening","category-videnskab","tag-dmrt3-mutationen","tag-gangartstraening","tag-islaendertraening","tag-tolt","tag-tolttraening","tag-traening-af-islaender"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/378","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=378"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/378\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":596,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/378\/revisions\/596"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=378"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=378"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/positivhorsemanship.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=378"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}