Græsset er lava
Indenfor populære horsemanship kredse er der en teknik hvor man får hesten til at løbe rundt i cirkel ved siden af traileren og kun giver hesten fred til at slappe af når den løber ind i traileren og stiller sig. Man kan sige mange fine vendinger som får det til, at lyde som en god ide. Men denne teknik er ekstremt stressende, fordi hesten bliver løbet til udmattelse, ikke får mulighed for at være i sit parasympatiske nervesystem, aldrig får lov til at undersøge traileren i sit eget tempo og finde sit eget mod til at gå ind i traileren, men derimod ender med at flygte derind i en eller anden grad af panik. Alt dette er en opskrift på traumer fordi hesten nu lærer at forbinde trailer læsnings situation med noget meget stressende og ubehageligt og den vil lære at den ikke kan stole på dig når den bliver bange, men er bedre tjent med at flygte fra dig.
Teknikken kan “virke” men vil kræve konstant vedligehold af en træner som er konsekvent og klar til at eskalere, ellers er der stor sandsynlighed for at hesten vil blive markant mere modvillig end den oprindeligt var til at læsse pga dens forstærkede frygt og fordi den egentlig ikke har lært noget om at læsse, men kun om at undgå det ubehagelige menneske.
Koste og læssetov
De fleste af os har gjort bekendtskab med noget som har tvunget en hest ind i en trailer med en kost eller et longetov om bagparten. De fleste af os ved godt dybt nede at dette ikke er nogen god løsning, alligevel er der mange som gør det i et øjebliks desperation. Og det vil også typisk virke i øjeblikket, men kommer med en høj pris. Hesten lærer nemlig ikke noget af det, anden end at traileren er et ubehageligt sted hvor man bliver presset, hvilket vil gøre det langt sværere at få hesten ordentligt trailer trænet senere hen.
Hvis du virkelig står i et nødstilfælde er det langt bedre at få fat på en dyrlæge og bedøve hesten.
Korrekt anvendelse af læssetov er præcis samme tilgang som med et almindelig træktov, at du langsomt lærer hesten at svare på pres og et skridt af gangen roligt beder hesten gå ind i traileren uden at forsøge at fastholde den eller løfte den ind. Den eneste forskel er at læssetovet lægger presset på bagparten og grimen lægger presset i nakken.
Eskalerende pres
At bruge eskalerende pres betyder at man starter med at lille niveau af pres og så tilføjer mere og mere pres indtil hesten gør som vi ønsker. Dette kan gøres på mange måder, med små ryk eller et fast tag i træktovet, med hjælp fra en pisk eller et læssetov. Med korrekt udførelse af teknikken ger man kun presset langsomt og giver hesten en pause for skridt den har taget i den rigtige retning og hvis hesten bakker ud starter man blot forfra, uden at afstraffe hesten. Metoden kan virke, men man bør være obs på hvordan eskalerende pres kan øge stres niveauet og hvilke faldgruber der hører med til at bruge tvang generelt. (Læs mere i afsnittet nedenunder)
Kort om tvang i hestetræning
At bruge tvang i hestetræning, hvad end det udøves med fysisk eller psykisk magtanvendelse så er det en rigtig dårlig ide. Hesten lærer intet af det og vil ofte få traumer som rækker meget længere end bare den situation det skete i. Tvang ødelægger tillid.
Desuden bør du overveje sikkerheden i at køre med en hest som ikke er blevet tryg ved traileren. En panisk hest kan splitte både sig selv og en hestetrailer ad og der er hørt om heste som kæmpede sig ud af traileren mens den kørte. Dette er absolut livsfarligt for alle.
Derudover synes jeg det er vigtigt at man tænker over at sætte en grænse for sig selv for hvad man finder etisk forsvarligt at byde et dyr. At dyrke hestesport er ikke en menneskeret og de mange grimme ting vi byder heste på daglig basis har været med til at starte en bevægelse som er i risiko for at forbyde hestesport og måske endda al ridning.
Ikke eskalerende negativ forstærkning
En anden måde at arbejde med pres er gennem ikke-eskalerende negativ forstærkning, dette betyder at man aldrig øger presset, men altid kun holder et lille pres og slipper det straks når hesten tager et skidt i den rigtige retning. Det lyder simpelt men i praksis er det rigtig svært at lære ikke at komme til at øge presset. Denne måde at arbejde på er den mest fornuftige måde at arbejde med pres, især hvis man sørger for at lave langsom og gradvis træning over en periode og inkorporere arbejde med calming signals i sin træning, så man ikke kommer til at stresse hesten.
Jeg vil påpege at der også med denne type pres stadig er en mulighed for at hesten føler sig tvunget og gøre opmærksom på de problemer der kan komme med det, men hvis du sørger for at arbejde under hestens stress grænse (hvilket kræver indsigt i calming signals) så kan du undgå mange af de negative effekter.
Det kan være en fordel at arbejde med både pres i grimen og pres bagfra, fx med brug af en dressur pisk, da dette typisk vil hjælpe med at kunne sende hesten ind og lukke bag den. Men jeg understreger igen at det skal være et let pres som ikke stresser hesten.
Blandede forstærkere
En anden måde at arbejde på er ved at kombinere ikke-eskalerende pres med brug af foder belønninger. Dette kan være en god måde at lære hesten at gå i trailer, da det gør det meget tydeligt for den hvad vi ønsker af den, og belønningerne kan være med til at øge motivationen og gøre trailer træningen til en mere positiv oplevelse. Igen kræver det at man er dygtig til ikke at eskalere sit pres og at holde hesten under stress grænsen ellers vil du ikke opleve nogen af de positive effekter.
Tværtimod, at bruge blandede forstærkere under højt stress niveau kan give øget frustration og konflikt og kan føre til noget vi kalder “poisoned cues” hvor hesten vil få en indkodet stres respons som varer ved, selv hvis træningen skrider frem og hesten umiddelbart udfører opgaven korrekt.
Positiv forstærkning
Brug af foder belønninger i træningen er positiv forstærkning og med denne tilgang kan du i mange tilfælde fjerne stressen fra trailer situationen og få din hest til ikke bare at gå pænt ind, men faktisk at synes traileren er et rart sted at være. Alt efter hvilke oplevelser hesten tidligere har haft med trailer kan det dog være en længere process.
Det der gør at foder kan gøre træningen lettere er blandt andet at hesten har en positiv association med at spise, så vi kan bruge det til at lave en positiv association med traileren, det kaldes “counter conditioning” mere om det nedenunder.
Der er flere fremgangsmåder indenfor positiv forstærkning. En tilgang kan være at bruge freeshaping. Dvs at du ikke giver nogen informationer til hesten om hvad den skal men blot venter på at hesten tager et skridt og derfra micro shaper hesten til at gå ind.
En anden teknik er at bruge targets som du i forvejen har lært hesten at følge efter, eller gå hen til, og bruge dem til at guide hesten ind i traileren. Dette skal selvfølgelig gøres gradvist med løbende belønninger indtil hesten er helt tryg ved at gå ind.
Sidst vil jeg nævne lokkemad. I nogen kredse har det at bruge lokkemad fået ry for at være dårlig træning, men udført korrekt, som en del af en større strategi kan det være ganske effektivt og helt reelt, især for heste som ikke er så vandt til positiv forstærkning eller til at arbejde selv. Her kan en spand med lækkerier og senere en krybbe med foder, være med til at give den motivation til at få hesten til at begynde at arbejde uden pres. Det er blot vigtigt at dette stadig er en del af en træningsplan og ikke dit eneste værktøj.
Kort om at bruge foder i træningen
Måske har du mødt en træner som påstod at det var en dum ide at bruge foder i traileren men udfra en videnskabelig vinkel har vi mange gode grunde til at gøre det. Først og fremmest kan det at spise og gumle hjælpe med at berolige hestens nervesystem og dermed dæmpe stress, så jeg vil altid som minimum anbefale, at man har et hø net i traileren så hesten kan spise på turen. Derudover vil en vel tilrettelagt træningsplan med foder kunne vende hestens tidligere dårlige associationer med traileren til positive følelser så hesten har lyst til at være i traileren.
Heste vil typisk nægte at spise når de når et vidst stressniveau og du kan derfor også bruge foder som en hjælp til at læse hestens sindstilstand.
Sidst vil jeg nævne at det, at bruge positiv forstærkning er den eneste måde hvorved du kan sikre dig, at du tager det helt i hestens tempo, fordi du kan motivere hesten til at tænke fremad uden pres.
Generelle anbefalinger
Uanset hvilke metoder du vælger med at bruge, så er der nogle helt generelle ting som alle bør tage i betragtning når du trailer træner.
1. Træn gradvist. Del din trailer træning op i flere små skridt, hvilket gør det mere overskueligt for både dig og din hest at få succes. Det kan være en stor ting bare at lære hesten at være tryg på rampen.
2. Træn ofte. Når du har en hest som ikke er god til at køre i trailer er det en rigtig god ide at tage en periode hvor du træner flere gange i ugen. Hvis det tager 10 gange at lære din hest at gå i trailer og du kun træner en gang om året, så tager det 10 år at få en hest som er god til trailer.
3. Træn variationer. Hvis du vil kunne læsse under alle forhold så må du træne under alle forhold. Dvs på alle tidspunkter af dagen, i al slags vejr, når der er larm og uro omkring traileren, parkeret nye steder, med mennesker omkring jer, med og uden andre heste. Sørg dog altid for at holde hesten under stres grænsen når du tilføjer nye elementer og bygge på gradvist.
4. Vær rolig og tålmodig. Dit mindset er alfa og omega for om hesten får en god eller en dårlig oplevelse. Sørg for altid at have god tid og vær rolig og forstående hvis hesten har en dårlig dag og har brug for lidt mere tid og støtte før den vil gå ind. Undgå at tænke på hesten som fræk eller stædig, det har den ikke hjerne kapacitet til.
5. Hav en plan B. Hvis du skal køre med en hest som ikke er vandt til det, så hav en plan B i baghånden så du ikke går i panik og kommer til at gøre noget dumt som kan traumatisere hesten. Måske er din plan b at læsse en garvet hest den kan køre med, måske er der mulighed for at hesten kan blive og du kan komme nogle dage i træk og træne den indtil den er klar, måske er det nummeret på en dyrlæge som kan bedøve hesten, måske er det at skaffe en lastbil at køre hesten i istedet. Mulighederne kan være mange og alt er bedre end at tvinge en bange hest ind i traileren.
Referencer
Der florerer ganske mange myter omkring klikkertræning på internettet og rundt i de danske stalde. I denne blogpost vil jeg forsøge kort og præcist, at aflive disse myter.
Myte: Klikkeren kan bruges som en erstatning for godbidder
Sandheden: Klikkeren er ikke en erstatning for godbidden, den er blot en markør der gør det tydeligt for hesten hvilket adfærd som udløste godbidden. Klikkeren er kun en sekundær forstærker, den har ingen værdi i sig selv for hesten. Den indlæres som en betinget respons. En af de første opdagelser som danner grund for læringsteorien var at en betinget respons skal blive ved at forstærkes, eller sker der det vi kalder udslukning, hvor hesten opdager at klikkeren ikke længere har nogen værdi. Derfor har de fleste klikkertrænere en regel der hedder ingen klik uden godbid.
Myte: Klikkertræning fungerer ikke for alle heste
Sandheden: Alle heste kan trænes med klikkertræning hvis deres træner er dygtig nok. Det er almindeligt at professionelle adfærds trænere bruger klikkertræning til nogen af de mest problematiske heste de træner. Nogle heste kan godt være mere udfordrende at træne end andre, men det gælder uanset hvilken tilgang vi vælger.
Jeg finder det meget bemærkelsesværdigt hvor ofte folk giver skylden til endten godbidderne eller hestens personlighed når der opstår udfordringer i træningen. Hvor ofte hører man at nogen giver skylden til negativ forstærkning når de ikke har succes med traditionel træning? Aldrig, folk ved godt at når de træner med pres og oplever udfordringer, så har de bare brug for hjælp fra en underviser.
Myte: Træning med godbidder kan gøre heste aggressive
Sandheden: godbidder kan ikke gøre heste aggressive. Kun dårlig træning kan gøre det, og det gælder desuden også når vi arbejder med negativ forstærkning.
Når det er sagt, så er der et gran af sandhed i det, men ikke af den årsag du tror. Det er rigtigt at der findes en ting som kaldes foder aggression, som er en variant a ressource guarding. Det kommer dog ikke af godbidder i sig selv, men det kommer af at vi holder hestene under unaturlige forhold, hvor de oplever at der ikke foder hele tiden og de må slåes med de andre heste om ressourcerne.
Heste der lider af foder aggression kan være lidt sværere at træne med godbidder, men det kan lade sig gøre.
Myte: Træning med godbidder gør heste respektløse/uopdragne
Sandheden: Heste kan ikke være respektløse, de har ikke hjernekapacitet til at forstå et kompliceret koncept som respekt.Respekt er en menneskelig egenskab.Derudover er det værd at notere at DÅRLIG træning gør heste uopdragne. Uanset om du bruger negativ eller positiv forstærkning. Uanset hvordan du træner så skal du være obs på din timing, og sørge for at lave en træningsplan for at lære din hest det du gerne vil have den til, og aflære det adfærd du ikke er interesseret i. Her er klikkertræning ingen undtagelse.
Myten kommer formentlig af at mange mennesker ikke har en ordentlig struktur om hvordan de giver godbidder og det kan let føre til, at vi kommer til at lære hesten ting vi anser som unoder. Som påvist i et studie fra 2010 af Jo Huckendoll, som afslørede at klikkertrænere generelt ikke oplever store problemer med heste som bider, napper og lignende, det er derimod folk som håndfodre deres heste uden nogen særlig struktur omkring det der oplever disse udfordringer.
Myte: Klikkertræning er kun til pjat, ikke seriøs ridning
Sandheden: Klikkertræning er super godt til tricks og andet spas, men du kan altså også bruge det til sådan noget som springning eller til at lære din hest at gå en flot piaff. Det har klikkertrænere overalt i verden bevist gang på gang. Hvis du gerne vil se beviset med egne øjne så vil jeg opfordre til at du udforsker nogle af de mange hashtags på instagram associeret med klikkertræning af heste.
Myte: Klikkertræning er bestikkelse
Sandheden: Bestikkelse er noget man giver på FORHÅND. I klikkertræning giver man godbidden EFTER hesten har gjort det vi gerne vil have, derfor er det teknisk set ikke bestikkelse, som forskning siger fungerer meget dårligt, men derimod BELØNNING, som forskning siger fungerer meget godt.
Myte: Jeg vil ikke have at min hest gør det kun for godbidden
Sandheden: Når du træner din hest med pres så gør den kun hvad du vil have den til, for at den kan slippe for det pres. Den gør ikke noget bare fordi du siger det, der skal være noget som motiverer dens adfærd. Hvad tror du selv hesten ville vælge hvis den fik valget? At gøre det du gerne vil have, i bytte for en godbid, eller at gøre det du gerne vil have for, at slippe for at du irriterer den?Når man skifter over til at træne med positiv forstærkning så oplever mange at hesten pludselig begynder at TILBYDE øvelser uden, at du har spurgt den om dem. Fordi hesten pludselig har meget mere motivation for at udføre øvelserne og træne med dig. Hesten bliver også mere interesseret i at deltage i træningen, og mange oplever at hesten vil udføre utroligt krævende og komplicerede øvelser for en meget lille belønning.Det at hesten ikke længere bliver TVUNGET gør en stor forskel i hestens indstilling til træning.
Det er noget som kan være svært rigtig at forstå før man selv har oplevet det.
Myte: Hvis ikke du bruger straf og pres kan du ikke opdrage hesten
Sandheden: Du kan sagtens bruge positiv forstærkning til at lære hesten hvordan du gerne vil have, at den skal opføre sig. Alt fra at stå pænt på staldgangen, gå pænt i snor, samt at stå pænt ved smed kan trænes med klikkertræning. Og det er faktisk utroligt effektivt.
Myte: Hesten vil ikke høre efter, hvis du giver den et valg
Sandheden: Som regel er det faktisk det modsatte, så snart vi begynder at give hesten mere valgfrihed i træningen, bliver der meget større sandsynlighed for, at den faktisk har lyst til at deltage. Af samme årsag kender jeg ingen klikkertrænere som har problemer med at fange deres heste på fold.
Selvom jeg selv arbejder som professionel instruktør, så elsker jeg at tage kurser og få undervisning af andre instruktører. Heste er et emne man aldrig bliver færdig med at lære om. Det er dog ikke lige meget, hvem man søger viden hos. Der er et stort marked af folk, som tilbyder undervisning, men har de egentlig ekspertise i det, de underviser i? Studier kunne tyde på, at svaret desværre alt for ofte er nej. Jeg har tidligere skrevet lidt om disse studier, men i tilfælde af du har misset det, så tåler de godt at blive delt igen.
Professionelle, uddannede trænere kender for lidt til læringsteori
Et australsk studie af Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy fra 2015 har undersøgt rideinstruktørers forståelse af læringsteorien i hestetræning. Chokerende nok kunne kun 11.9% korrekt forklare brugen af negativ forstærkning, hvilket er den mest almindelige brugte tilgang i hesteverdenen. Hele 51.5% forvekslede det med straf.
Når det kommer til positiv forstærkning, er tallene endnu mere nedslående. Kun 2.8% kunne korrekt forklare hvad positiv forstærkning er. 50.6% beskrev det som negativ forstærkning. Omkring 85 % af instruktørerne tilkendegav, at slip af pres var den mest effektive belønning. Pr definition er slip af pres ikke en belønning, men derimod negativ forstærkning. Kun omkring 2 % af gruppen tilkendegav, at brug af foder var den mest effektive belønning. Selv om det er den mest almindelig brugte belønning.
Professionelle hestefolk genkender ikke tegn på stress og ubehag hos heste
Et engelsk studie af Dr. Cathrine Bell i 2019 satte sig for at klarlægge, hvor gode hesteejere er til at opfange signaler på stress og ubehag hos heste. Deltagerne skulle vurdere 6 videoer af forskellige træningsstile fra dressur, western, natural horsemanship, dressur for hånd, bidløs ridning og rehabilitering. Man havde på forhånd adspurgt 6 adfærdseksperter, hvis vurdering stemte overens, og blev brugt som rettesnor for, hvad der var det korrekte svar. Undersøgelsen viste, at selvom stort set alle kunne genkende tegn på ubehag hos hestene i traditionelle situationer, så svarede de fleste forkert til videoerne af Horsemanship og bidløs ridning. Dette var på tværs af aldersgrupper og forskellige niveauer af erfaring som hesteejer, inklusiv en gruppe på 40 som tilkendegav, at de arbejdede professionelt med heste.
Ydermere blev deltagerne adspurgt om de ville udsætte deres hest for lignende træning og kun 6 ud af de i alt 185 deltagere anså alle træningerne som værende uacceptable. 30 personer anså de første 5 videoer som uacceptable, hvoraf kun 10 var deltagere som havde tilkendegivet, at de var professionelle. Hvilket vil sige at 30 deltagere som beskrev sig selv som professionelle, billigede træning med meget stress og ubehag for hesten.
Det er også værd at notere at ingen af adfærdseksperterne vurderede at nogen af hestene i videoerne var stædige, men i alt 21 af de adspurgte deltager markerede, at hesten var stædig i mindst en af videoerne. 19 af de personer som markerede at en hest var stædig, var professionelle trænere. Studiets konklusion var interessant nok, at den gruppe af deltagere som gav flest korrekte svar, var hesteejere som tilkendegav, at de arbejdede med klikkertræning.
Dette viser et tydeligt billede af, at der er en general mangel på professionelle i hestesporten, som har indblik i forskningen omkring hesteadfærd og indlæring. Du bør derfor være skeptisk, og ikke tage alt hvad din ridelærer siger for gode varer, men selv søge viden og stille spørgsmålstegn, hvis du er i tvivl om det nu er rigtigt, det du får at vide. Vigtigst af alt, vælg din underviser med omhu.
Referencer:
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training Animals
Improving the Recognition of Equine Affective States
I princippet kan alt, hvad hesten er motiveret for, bruges som en positiv forstærker, hvis man kan finde på et relevant set up. Fx. Ved vi, at heste ikke kun er motiverede for at spise, de er blandt andet også instinktivt motiverede for at være sammen med sin flok, at formere sig, at undersøge ting, samt at lege. Så du har måske undret dig over, hvorfor så mange bruger godbidder, når nu der er andre muligheder? Det er her belønningsværdier (reinforcement values) kommer ind i billedet.
”Hvis i skulle støvsuge hele huset, var det så lige meget hvad I fik for det? Ville I gøre det for en 5’er?” Spurgte Helle børnene? ”Neeeej!” Blev der svaret i kor. ”Hvad så med en 50’er? Ville I gøre det for en 50’er?” Joe, så ville de fleste af børnene gerne støvsuge. ”Tror I, at hestene har det på samme måde?” Spurgte Helle. Jo, det troede børnene også. ”Et klap på halsen, tror I at det er en 5’er eller en 50’er for hesten?” Børnenes øjne blev store, og Helle kunne se, at de fik en stor aha-oplevelse. ”Et klap på halsen er kun en 5’er!” var der en, der sagde med stor iver. Og det er ganske rigtigt, at et klap har en meget lille værdi, hvis overhovedet nogen værdi hos hesten. Børnene på Den Hele Ekvipage Rideskole på Djursland bliver meget tidligt introduceret til læringsteoriens mange fine detaljer, for det er i virkeligheden slet ikke så svært at forstå.
Primære og sekundære forstærkere
Et klap på halsen har ikke nogen medfødt biologisk værdi, og kan derfor kun fungere som en sekundær forstærker. Det vil sige, at det skal indlæres som noget positivt, ved at det kobles til en primær forstærker før det kan bruges. Hesten kan godt lære at forstå klap som et tegn på, at den har gjort det rigtigt, og det kan derfor være brugbart i en træningssituation, på samme måde som verbal ros eller en clicker. Men selv efter korrekt kobling med en primær forstærker, er værdien meget lav, og det er kun forventningen om at der vil følge noget bedre, der gør det virksomt. Et studie af A.Takahashi fra 2016 Hvor man sammenlignede klap på halsen som forstærker med foder, påviste også at klap på halsen kun har en meget lille, hvis overhovedet nogen effekt, og det selvom der var tale om en meget simpel opgave, og ikke som man jo ellers ser det brugt, efter et langt og avanceret dressur program.
Klø og massage
At klø eller massere hesten kan sagtens virke som en forstærker, det er påvist flere gange, senest i en undersøgelse af McBride, Hemmings and Robinson fra 2004 som viste, at det at massere hestens manke førte til sænket puls hos ophidsede heste. Men man skal huske, at det kun er godt at blive kløet eller masseret, hvis man gør det et stykke tid. Et par sekunder er ikke nok til, at hesten får noget ud af det. Et fransk studie af S. Ellis og L. Greening fra 2016 sammenlignede brugen af at klø som forstærker med brugen af foder, og resultatet var ikke overraskende, at brugen af foder er langt mere effektiv, og at brugen af at klø kan være helt ineffektiv for nogle heste.
Frihed og pauser
At slippe hesten fri eller give den en pause i træningen (ikke at forveksle med at slippe pres, som pr definition er negativ forstærkning) kan også ses som en positiv forstærker, men virker umiddelbart kun for heste der også trænes med pres, da en hest der er trænet udelukkende med positiv forstærkning I form af foder og kløture, ikke vil bryde sig om at få træningen afbrudt, bedst som den er i gang med at løse opgaven. Tværtimod kan det at ignorere hesten virke som negativ straf, hvilket kan føre til frustration. Det er vigtigt at huske, at når vi snakker belønningsværdier, så er der nogle generelle tendenser man kan gå ud fra, men det er også meget individuelt. Forvirret over termerne? Læs mere på ”hvad er læringsteori?”
Godbidderne
At tilføre mad har vist sig at være både den mest praktiske og effektive belønning, man kan bruge til dyr i langt de fleste situationer, og derfor er det den mest udbredte form for positiv forstærkning, som bruges i alt fra hundetræning til træning af delfiner og sæler og andre halvvilde dyr i de zoologiske haver. At søge mad er en meget stærkt instinktiv adfærd for de fleste dyr, i særdeleshed heste som har udviklet sig til at spise mange timer i døgnet. Derudover er det vigtigt at vide, at selv når vi snakker foder-belønning, er der stor forskel på belønningsværdien alt efter om du bruger gulerødder, hestebolcher, rugbrød, lucerne eller høpiller eller andre typer af foder eller godbidder, og at denne værdi også afhænger af den enkelte hest. Fx har flere smagstest placeret hestebolcher med banansmag som favoritten, men der er også nogle heste, som ikke kan fordrage banan, og slet ikke vil spise dem.
Clickeren
Som nævnt er clickeren i sig selv ikke nogen god forstærker, i og med at den kun er en sekundær forstærker. Der skal først ske en indlæring hvor den kobles sammen med foder belønning, før den har nogen som helst effekt. Det der gør at clickeren er et ekstremt effektivt trænings værktøj er at den fungere som en markør, der fortæller nøjagtigt hvad det er hesten får belønning for, og dette markør signal mister hurtigt sin værdi hvis vi stopper med at bruge foder også. Så clickeren kan derfor aldrig erstatte foder belønning, den er kun med til at gøre læringen mere præcis og nemmere at forstå for hesten.
Individuelle og situationsbestemte værdier
Det er vigtigt også at vide at belønnings værdier både er individuelle og også situations bestemte. Jeg kom lidt ind på et i afsnittet omkring foderbelønninger, men der er mere i det endnu. Belønningsværdier kan variere fra dag til dag og årstid til årstid. Hopper i brunst kan fx have perioder hvor de slet ikke bryder sig om at blive rørt, og klø og massage vil derfor ikke kunne bruges i trænings sammenhænge der. I perioder med fældning kan klø være en meget attraktiv forstærker, men vær opmærksom på, at hvis det virkelig klør meget på hesten, så bevæger vi os over i en anden kvadrant som hedder negativ straf, fordi det er det at vi stopper med at klø den der motiverer den til at arbejde.
Heste der er meget stressede eller bange vil nogle gange ikke være motiveret for, at tage imod en foderbelønning, dette er ikke fordi hesten ikke har foder motivation, men fordi det sympatiske nervesystem er aktiveret i en grad hvor hesten er i fight/fligh/freeze mode.
Som nævnt tidligere er pauser og frihed kun en positiv forstærker i situation hvor hesten oplever press i forvejen. For en hest som frivilligt deltager i klikkertræning med foderbelønning, vil det føles som en straf når vi slutter lektionen for tidligt eller for brat.
Foderbelønningerne har jeg været omkring, men her kan jeg især nævne at der nærmest ikke er grænse for hvad mine islændere vil gøre for en høpille, men jeg har oplevet at en del af mine elevers heste dårligt gider tygge dem, og slet ikke er interesseret i at skulle gøre noget for at få fat på dem. Sådan har hestene så meget forskellige smagsløg.
Referencer:
Helle Knudsen, Den hele ekvipage ridecenter, Djursland
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training
McLean, A. N. 2003. The Truth about Horses
McGreevy, P. D. 2004. Equine Behavior: A Guide for Veterinarians and Equine Scientists
McBride, S. D., Hemmings, A. and Robinson, K. 2004. A preliminary study on the effect of massage to reduce stress in the horse.
Journal of Equine Veterinary S. Ellis, L. Greening Positively reinforcing an operant task using tactile stimulation and food-a comparison in horses using clicker training (2006)
A. Takahashi, k. Nishiyama Failure to find reinforcement effect of neck patting in horses (equus caballus 2016)
Lansade L., & Calandreau L., (2018) A conditioned reinforcer did not help to maintain an operant conditioning in the absence of a primary reinforcer in horses.
Sankey et al., (2010) The Way to a Man’s Heart Is through His Stomach: What about Horses?
Måske er du en af de mennesker, der har sagt sådan, eller måske har du endda fået det at vide af en træner eller underviser. Det største problem med begge disse sætninger er, at de viser manglende indblik i den forskning, der er lavet omkring heste (og andre dyrs) læring. Se evt. min blogpost ”hvad er læringsteori?” Og det er et generelt problem for heste verdenen.
Professionelle, uddannede trænere kender for lidt til læringsteori
Et australsk studie af Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy fra 2015 har undersøgt ride instruktørers forståelse af læringsteorien i hestetræning. Chokerende nok kunne kun 11.9% korrekt forklare brugen af negativ forstærkning, hvilket er den mest almindelige brugte tilgang i hesteverdenen. Hele 51.5% forvekslede det med straf.
Når det kommer til positiv forstærkning, er tallene endnu mere nedslående. Kun 2.8% kunne korrekt forklare hvad positiv forstærkning er. 50.6% beskrev det som negativ forstærkning. Omkring 85 % af instruktørerne tilkendegav at slip af pres var den mest effektive belønning. Pr definition er slip af pres ikke en belønning, men derimod negativ forstærkning. Kun omkring 2 % af gruppen tilkendegav, at brug af foder var den mest effektive belønning. Selv om det er den mest almindelig brugte belønning. Som instruktør finder jeg undersøgelsen utroligt bekymrende, men desværre ikke overraskende.
Heste sporten er i min opfattelse måske den sportsgren, der er allerdårligst til at tage ny viden og forskning til sig. Det er en sport, hvor traditioner er alt overskyggende og hvor personlige og anekdotiske erfaringer vejer tungere end upartisk forskning. En stor del af grunden til dette er, at de mest almindelige hesteuddannelser rundt om i verden slet ikke underviser i læringsteori. Og hvor skulle den viden komme fra, hvis ikke man bliver undervist i det på uddannelserne? En anden del af problemet er, at de fleste af os lærer at ride på rideskoler, som ansætter folk alene på grund af deres erfaring og faktisk ofte fravælger uddannede fagfolk som kan undervise i dette emne. Læs mere om dette i min blogpost ”Hvorfor er det dyrt at gå på til ridning?” Læringsteorien er slet ikke nogen ny opdagelse, de første grundsten til den læringsteori vi kender i dag, blev lagt for næsten 100 år siden af BF skinner. Teorien er for længst implementeret i skolesystemet, i træning af alle andre slags dyr samt i coaching af alle andre sportsgrene.
Det er på tide, at hesteverdenen tager videnskaben til sig og på denne blog vil jeg efter bedste evne forsøge at informere om både det teoretiske og det praktiske i moderne videnskabs baseret hestetræning, i særdeleshed omkring brugen af positiv forstærkning.
Hvem er jeg til at skrive om sådan et emne? Jamen, jeg er såmænd “bare” en instruktør med stor passion for at lære alt hvad der er at lære om heste og som nyder at fordybe sig i en god forsknings journal på google scholar. Jeg gør ikke noget andre ikke også kan. I den moderne verden vi lever i er al informationen til rådighed for den som ønsker at finde den. Mit mål med bloggen er at gøre al den information mere tilgængelig og letlæselig.
Jeg håber, at du, kære læser, vil få glæde af mine skriverier. Og jeg håber selvfølgelig at du, hvis du har mod på det, vil tjekke mine referencer og selv danne din egen mening. Tag ikke mine ord for gode vare. Læs forskningen. Den taler for sig selv.
Referencer:
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training
]]>