”Det er dyrt at gå til ridning.” Det hørte jeg af og til fra mine elever eller deres forældre på rideskolen. Som instruktør kan jeg godt ryste lidt på hovedet over det, for jeg ved jo, at det er rigtigt billigt for eleverne at gå til ridning hos mig. Jeg giver nemlig selv mere for én enkelt privat lektion hos min underviser, end de giver for en hel måned. Så hvor er det vi går galt af hinanden?
Jo, hvis man sammenligner ridning med sådan noget som håndbold, badminton eller spejder, så kan jeg godt se at det virker ret dyrt. Men det er bare en meget unfair sammenligning. Det kræver uendelig meget mere at drive en rideskole end en håndboldklub, fordi vi har med dyr at gøre, og det er ikke bare sådan lige, at holde heste under ordentlige forhold med høj trivsel. Lad mig præcisere:
Faciliteter
For det første er der faciliteterne. Vi har brug for en gård med folde, stald og ridebane, allerhelst med ridehus. Som ride klub skal man købe en ejendom eller være heldig at kunne leje sig ind hos nogen. Det er selvsagt meget dyrt, og ikke noget man får ret meget støtte til fra kommunen, og der er sjældent nogen andre klubber, vi kan dele faciliteterne med, sådan som mange andre sportsgrene deler lokaler. De færreste ved, at en god ridebanebund er vigtig for hestens holdbarhed. Når hestene går mange timer på det samme underlag, er det vigtigt, at det ikke er en bund, der belaster hestens led og sener. En god ridebanebund er dyr at anlægge og holder ikke evigt.
Gode store folde som kan benyttes året rundt, er vigtigt for hestens trivsel. Både for hestens mentale sundhed og for dens fysik. Vedligehold af hegn er beklageligvis en stor byrde for en ride klub. Det er enormt dyrt at anlægge mange kilometer hegn, og enten skal man lave en kæmpe investering i noget mere holdbart, eller man skal vælge en billigere version som skal gås efter mange gange om året og skiftes ofte. Noget der koster meget tid og som regel ender med, at blive varetaget af frivillige. Som resultat af at både jord og hegn er dyrt, ender mange rideskoler med at have meget ringe foldforhold til deres heste, hvor de går på små ”luftefolde” og ikke kommer ret meget ud. Det er muligvis en af de allerstørste grunde til, at hestevelfærden lider på mange af landets rideskoler. Mindre foldtid giver flere skader og større risiko for stereotyp adfærd og stress, som fører til mavesår og endvidere til problemadfærd.
Pasningen af dyrene
At holde heste kræver dagligt opsyn. Det kræver, at der er nogen til at fodre dem flere gange om dagen, og sørge for de har vand, de fleste steder skal de lukkes ind og ud fra stald morgen og aften. Det skal være folk der har forstand på at passe heste, og kan se, om de er sløje og skal tilses af dyrlæge. Der skal ofte også muges ud i deres bokse. Stalden skal holdes pæn. Nogle heste skal have skiftet dækkener. Så skal de have smed hver 6-8 uge, der skal afleveres gødningsprøver hos dyrlægen to gange om året, vaccineres årligt og hestene skal have tandlæge tjek 1-2 gange om året. Ideelt set skal de faktisk også helst have sadelmager tjek og massør/kiropraktor jævnligt, men det bliver sjældent prioriteret på rideskolerne, og de gamle heste kan lide meget under det.
Der er ingen anden sportsgren eller fritidsaktivitet jeg kender til, der kræver så meget pleje og pasning.
Vores heste er ikke en sportsrekvisit, vi kan lægge på hylden og bare skifte ud, hvis den bliver slidt. De er en del af vores personale og skal behandles således. Det er først og fremmest hestene, der lærer børnene at ride.
Hesten er en del af personalet på rideskolen
Vi ved alle sammen at de dygtigste, mest kvalificerede medarbejder er dyrere at ansætte. Sådan er det også med hestene. At virkelig kunne tilbyde en god læringsoplevelse for dit barn kræver gode heste. Heste som er meget dyre at anskaffe, og kun bliver ved at være gode, hvis vi passer dem ordentligt. Selv den bedste, rareste børne-pony kan blive problematisk, hvis den ikke trives med sine levevilkår. Jeg ser mange steder, hvor der indkøbes for billige heste til rideskoler. Ofte er det nødvendigt for at rideskolen kan overleve, men til gengæld kan det faktisk være livsfarligt for dit barn!
Ridning er en af de farligste sportsgrene vi har, med flest alvorlige ulykker. At sætte en urutineret rytter til at ride på en urutineret hest eller måske endda en lettere adfærdsvanskelig hest, er opskrift på katastrofe.
Instruktøren
Sidst men ikke mindst er der instruktøren. Det er sådan en som mig. Som sagt så koster kvalificeret personale mere. I hestebranchen er dette dog ikke helt så udpræget, mange er villige til at arbejde til en meget lille løn, uden pension eller nogen former for fordele, hvis bare det betyder, at man kan få sit drømmejob som ridelærer. Derfor er det muligt at få uddannet personale til en forholdsvis lav timeløn. Det er altså ikke urealistisk at drive en rideskole med uddannede fagfolk. Det vil koste lidt mere end de fleste giver nu om dage, men ikke meget. Og det kræver faktisk en uendelig stor viden at tilbyde kompetent undervisning, som dit barn virkelig får noget ud af.
Instruktøren skal have en lang række kompetence områder: Foruden en masse viden om undervisning, pædagogik og forskellige aldersgrupper, er vedkommende nødt til at sørge for, at hestene også bevæger sig på fornuftig vis i undervisningen, så de ikke får ondt eller får skader. Det handler ikke kun om at kunne styre hesten, det handler også om at lære at ride hesten på en holdbar måde. Instruktøren skal også vide en masse og hestens natur, adfærd og indlæring. Instruktøren skal naturligvis være i stand til at læse hestens fysiske og mentale tilstand, så vedkommende kan undgå at skader eller problemadfærd opstår. Desuden handler det, at blive en dygtig rytter, ikke kun om at kunne sidde på hesten uden at falde af, det handler også om at vide, hvordan hesten tænker og at kunne lære den nye ting.
På illustrationen ser du blot et lille uddrag af nogen af hovedområderne, og der er ikke noget af det, der kan undværes, eller hvor man kan sige, det er valgfrit eller kun til dem, der vil ride seriøst. Når vi har med dyr at gøre, er det vigtigt, at vi hele tiden sørger for at hesten trives og ryttere skal uddannes til at forstå heste, ikke kun styre dem, for at hestene kan have det godt i vores varetægt.
Rideskoler har også en meget stor opgave i at forberede eleverne til at kunne tage vare på en hest selv, eller som minimum kunne håndtere en hest på egen hånd, og dette kræver utroligt meget.
Alligevel, når alt det er sagt, så føler mange rideskoler sig tvunget til at nedprioritere veluddannede instruktører. Ofte er deres krav noget i retning af, at man har redet LA. Men det siger jo egentlig kun noget om, hvilke øvelser man kan ride, og intet om hvor meget forstand på heste, man har. Mange steder betaler rideskoler ikke en løn, man kan leve af, og som resultat bliver det unge piger, der har jobbet som en fritidsbeskæftigelse ved siden af deres studier. Dette har naturligvis meget indflydelse på kvaliteten af undervisningen, samt ofte hestevelfærden på rideskolerne. Jeg er ikke blind for, at nogle mennesker i dagens Danmark har mindre penge imellem hænderne end andre, og kan have vanskeligt ved, at få råd til at give deres børn en god rideskole uddannelse. Jeg er selv vokset op i et hjem uden store midler, så jeg føler med disse mennesker mere end de fleste. Men det må ikke være hestene som skal betale prisen for vores lyst til at ride på dem. Vi er nødt til at sørge for, at de dyr vi bruger til vores egoistiske fornøjelser, har ordentlige vilkår. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at folk forstår at ridning ikke er som andre sportsgrene.
Ridning er en livsstil, og det er en meget sund livsstil for dit barn at kaste sig ud i, det bliver ved at have noget at byde på i form af personlig udvikling. Men hvis man vil det, så koster det. Dyrevelfærd koster. Jeg kunne ønske mig, at flere var villige til at betale den pris. Både for hestens skyld, men også for barnets skyld. Heste, der har det godt, giver den bedste læringsoplevelse.