Selvom jeg selv arbejder som professionel instruktør, så elsker jeg at tage kurser og få undervisning af andre instruktører. Heste er et emne man aldrig bliver færdig med at lære om. Det er dog ikke lige meget, hvem man søger viden hos. Der er et stort marked af folk, som tilbyder undervisning, men har de egentlig ekspertise i det, de underviser i? Studier kunne tyde på, at svaret desværre alt for ofte er nej. Jeg har tidligere skrevet lidt om disse studier, men i tilfælde af du har misset det, så tåler de godt at blive delt igen.
Professionelle, uddannede trænere kender for lidt til læringsteori
Et australsk studie af Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy fra 2015 har undersøgt rideinstruktørers forståelse af læringsteorien i hestetræning. Chokerende nok kunne kun 11.9% korrekt forklare brugen af negativ forstærkning, hvilket er den mest almindelige brugte tilgang i hesteverdenen. Hele 51.5% forvekslede det med straf.
Når det kommer til positiv forstærkning, er tallene endnu mere nedslående. Kun 2.8% kunne korrekt forklare hvad positiv forstærkning er. 50.6% beskrev det som negativ forstærkning. Omkring 85 % af instruktørerne tilkendegav, at slip af pres var den mest effektive belønning. Pr definition er slip af pres ikke en belønning, men derimod negativ forstærkning. Kun omkring 2 % af gruppen tilkendegav, at brug af foder var den mest effektive belønning. Selv om det er den mest almindelig brugte belønning.
Professionelle hestefolk genkender ikke tegn på stress og ubehag hos heste
Et engelsk studie af Dr. Cathrine Bell i 2019 satte sig for at klarlægge, hvor gode hesteejere er til at opfange signaler på stress og ubehag hos heste. Deltagerne skulle vurdere 6 videoer af forskellige træningsstile fra dressur, western, natural horsemanship, dressur for hånd, bidløs ridning og rehabilitering. Man havde på forhånd adspurgt 6 adfærdseksperter, hvis vurdering stemte overens, og blev brugt som rettesnor for, hvad der var det korrekte svar. Undersøgelsen viste, at selvom stort set alle kunne genkende tegn på ubehag hos hestene i traditionelle situationer, så svarede de fleste forkert til videoerne af Horsemanship og bidløs ridning. Dette var på tværs af aldersgrupper og forskellige niveauer af erfaring som hesteejer, inklusiv en gruppe på 40 som tilkendegav, at de arbejdede professionelt med heste.
Ydermere blev deltagerne adspurgt om de ville udsætte deres hest for lignende træning og kun 6 ud af de i alt 185 deltagere anså alle træningerne som værende uacceptable. 30 personer anså de første 5 videoer som uacceptable, hvoraf kun 10 var deltagere som havde tilkendegivet, at de var professionelle. Hvilket vil sige at 30 deltagere som beskrev sig selv som professionelle, billigede træning med meget stress og ubehag for hesten.
Det er også værd at notere at ingen af adfærdseksperterne vurderede at nogen af hestene i videoerne var stædige, men i alt 21 af de adspurgte deltager markerede, at hesten var stædig i mindst en af videoerne. 19 af de personer som markerede at en hest var stædig, var professionelle trænere. Studiets konklusion var interessant nok, at den gruppe af deltagere som gav flest korrekte svar, var hesteejere som tilkendegav, at de arbejdede med klikkertræning.
Dette viser et tydeligt billede af, at der er en general mangel på professionelle i hestesporten, som har indblik i forskningen omkring hesteadfærd og indlæring. Du bør derfor være skeptisk, og ikke tage alt hvad din ridelærer siger for gode varer, men selv søge viden og stille spørgsmålstegn, hvis du er i tvivl om det nu er rigtigt, det du får at vide. Vigtigst af alt, vælg din underviser med omhu.
Referencer:
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training Animals
Improving the Recognition of Equine Affective States
