Der florerer ganske mange myter omkring klikkertræning på internettet og rundt i de danske stalde. I denne blogpost vil jeg forsøge kort og præcist, at aflive disse myter.

Myte: Klikkeren kan bruges som en erstatning for godbidder
Sandheden: Klikkeren er ikke en erstatning for godbidden, den er blot en markør der gør det tydeligt for hesten hvilket adfærd som udløste godbidden. Klikkeren er kun en sekundær forstærker, den har ingen værdi i sig selv for hesten. Den indlæres som en betinget respons. En af de første opdagelser som danner grund for læringsteorien var at en betinget respons skal blive ved at forstærkes, eller sker der det vi kalder udslukning, hvor hesten opdager at klikkeren ikke længere har nogen værdi. Derfor har de fleste klikkertrænere en regel der hedder ingen klik uden godbid.

Myte: Klikkertræning fungerer ikke for alle heste
Sandheden: Alle heste kan trænes med klikkertræning hvis deres træner er dygtig nok. Det er almindeligt at professionelle adfærds trænere bruger klikkertræning til nogen af de mest problematiske heste de træner. Nogle heste kan godt være mere udfordrende at træne end andre, men det gælder uanset hvilken tilgang vi vælger.
Jeg finder det meget bemærkelsesværdigt hvor ofte folk giver skylden til endten godbidderne eller hestens personlighed når der opstår udfordringer i træningen. Hvor ofte hører man at nogen giver skylden til negativ forstærkning når de ikke har succes med traditionel træning? Aldrig, folk ved godt at når de træner med pres og oplever udfordringer, så har de bare brug for hjælp fra en underviser.

Myte: Træning med godbidder kan gøre heste aggressive
Sandheden: godbidder kan ikke gøre heste aggressive. Kun dårlig træning kan gøre det, og det gælder desuden også når vi arbejder med negativ forstærkning.
Når det er sagt, så er der et gran af sandhed i det, men ikke af den årsag du tror. Det er rigtigt at der findes en ting som kaldes foder aggression, som er en variant a ressource guarding. Det kommer dog ikke af godbidder i sig selv, men det kommer af at vi holder hestene under unaturlige forhold, hvor de oplever at der ikke foder hele tiden og de må slåes med de andre heste om ressourcerne.
Heste der lider af foder aggression kan være lidt sværere at træne med godbidder, men det kan lade sig gøre.

Myte: Træning med godbidder gør heste respektløse/uopdragne
Sandheden: Heste kan ikke være respektløse, de har ikke hjernekapacitet til at forstå et kompliceret koncept som respekt.Respekt er en menneskelig egenskab.Derudover er det værd at notere at DÅRLIG træning gør heste uopdragne. Uanset om du bruger negativ eller positiv forstærkning. Uanset hvordan du træner så skal du være obs på din timing, og sørge for at lave en træningsplan for at lære din hest det du gerne vil have den til, og aflære det adfærd du ikke er interesseret i. Her er klikkertræning ingen undtagelse.
Myten kommer formentlig af at mange mennesker ikke har en ordentlig struktur om hvordan de giver godbidder og det kan let føre til, at vi kommer til at lære hesten ting vi anser som unoder. Som påvist i et studie fra 2010 af Jo Huckendoll, som afslørede at klikkertrænere generelt ikke oplever store problemer med heste som bider, napper og lignende, det er derimod folk som håndfodre deres heste uden nogen særlig struktur omkring det der oplever disse udfordringer.

Myte: Klikkertræning er kun til pjat, ikke seriøs ridning
Sandheden: Klikkertræning er super godt til tricks og andet spas, men du kan altså også bruge det til sådan noget som springning eller til at lære din hest at gå en flot piaff. Det har klikkertrænere overalt i verden bevist gang på gang. Hvis du gerne vil se beviset med egne øjne så vil jeg opfordre til at du udforsker nogle af de mange hashtags på instagram associeret med klikkertræning af heste.

Myte: Klikkertræning er bestikkelse
Sandheden: Bestikkelse er noget man giver på FORHÅND. I klikkertræning giver man godbidden EFTER hesten har gjort det vi gerne vil have, derfor er det teknisk set ikke bestikkelse, som forskning siger fungerer meget dårligt, men derimod BELØNNING, som forskning siger fungerer meget godt.

Myte: Jeg vil ikke have at min hest gør det kun for godbidden
Sandheden: Når du træner din hest med pres så gør den kun hvad du vil have den til, for at den kan slippe for det pres. Den gør ikke noget bare fordi du siger det, der skal være noget som motiverer dens adfærd.  Hvad tror du selv hesten ville vælge hvis den fik valget? At gøre det du gerne vil have, i bytte for en godbid, eller at gøre det du gerne vil have for, at slippe for at du irriterer den?Når man skifter over til at træne med positiv forstærkning så oplever mange at hesten pludselig begynder at TILBYDE øvelser uden, at du har spurgt den om dem. Fordi hesten pludselig har meget mere motivation for at udføre øvelserne og træne med dig. Hesten bliver også mere interesseret i at deltage i træningen, og mange oplever at hesten vil udføre utroligt krævende og komplicerede øvelser for en meget lille belønning.Det at hesten ikke længere bliver TVUNGET gør en stor forskel i hestens indstilling til træning.
Det er noget som kan være svært rigtig at forstå før man selv har oplevet det.

Myte: Hvis ikke du bruger straf og pres kan du ikke opdrage hesten
Sandheden: Du kan sagtens bruge positiv forstærkning til at lære hesten hvordan du gerne vil have, at den skal opføre sig. Alt fra at stå pænt på staldgangen, gå pænt i snor, samt at stå pænt ved smed kan trænes med klikkertræning. Og det er faktisk utroligt effektivt.

Myte: Hesten vil ikke høre efter, hvis du giver den et valg
Sandheden: Som regel er det faktisk det modsatte, så snart vi begynder at give hesten mere valgfrihed i træningen, bliver der meget større sandsynlighed for, at den faktisk har lyst til at deltage. Af samme årsag kender jeg ingen klikkertrænere som har problemer med at fange deres heste på fold.

Kilder:
Unwanted oral investigative behaviour in horses: A note on the relationship between mugging behaviour, hand-feeding titbits and clicker training – ScienceDirect

Hay Delight fra Amequ by Dangro
Pelleteret timothy hø, et sundt produkt af rent hø, har meget lav belønnings værdi og kan bruges dagligt også til trivelige heste. Særdeles velegnet til heste som har tendens til at food anxiety. Knap så velegnet til de mere kræsne heste som ofte finder den for kedelig.
8,9 % protein
2,3 % fedt
4,8 % sukker
< 2 % stivelse
Kg Pris: 7 kr
Høpiller i premium kvalitet – opblødes lynhurtigt i vand – dangro.com

Glyx-Wiese Høcobs fra St. Hippolyt
Pelleteret hø høstet fra et område med særlig stor diversitet i græssorter og vilde urter. Meget sundt produkt med forholdsvis lav belønningsværdi. Dette har været min favorit i flere år.
25 % fibre
10,5 % protein
2,4 % fedt
7,1 % sukker
< 1% stivelse
Kg pris: 8,6 kr
Glyx-Wiese Høcobs – hippolyt.dk

Lucernepiller fra Amequ by Dangro
Dangros lucernepille er lidt længere end normale høpiller, og har en skøn duft. Min erfaring er at disse har en forholdsvis høj foderværdi i forhold til det ellers meget sunde indhold. Så særligt velegnede til en overvægtig hest som skal motiveres til mere motion. Derudover oplever jeg, at de bruger mere tid på at tygge dem, hvilket kan være med til at afhjælpe food anxiety. De indeholder:
14,3 % protein
4,2 % fedt
4,6 % sukker
0,0 % stivelse.
Kg pris: 6,33 kr
https://dangro.com/lucernepiller

Tiny Treats fra Nordic horse
Nordic Horse har formået at balancere smag og sundhed ganske godt i denne trænings godbid med frisk pebermynte som er lavet på timothy hø, solsikke, hørfrø og roepiller. De har umiddelbart en anelse højere foderværdi end almindelige høpiller, men typisk ikke så meget at det skaber frustration hos de fleste heste. Enkelte heste bliver dog overstimuleret af smagen af de mange lækre urter.
27,4 % fibre
13,6 % protein
8,3 % fedt
5,6 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris: 49-35 kr.
Nordic Tiny Treats – perfekte træningsgodbidder til heste – Nordichorse

HH Care Icelandic Allround
Icelandic allround er et fuldfoder, men har mange af de kvaliteter vi leder efter i en trænings godbid. Den har en god størrelse til den lidt større side end andre fiber produkter, er ikke hård at brække over og har umiddelbart udfra indholdet middel foderværdi. Vær dog opmærksom på ikke at overdosere med vitaminer hvis du giver tilskud. Består hovedsageligt af hvedeklid, havreskaller, sojaskaller, lucerne, roemelasse og hestebønner.
11,7 % protein
3,9 % fedt
9,9 % stivelse
7,4 % sukker
Kg pris: 11,45 kr
https://hhcare.dk/vare/hh-care-icelandic-allround-20-kg/

Brogården Competition Wafers
En meget brugt træningsgodbid grundet den praktiske størrelse og den lette og luftige struktur, men en af de mere usunde godbidder med højt stivelses indhold, som generelt vil have en meget høj belønnings værdi, og ikke bør bruges til trivelige heste. Består hovedsageligt af hvede, majs, havre og lucerne.
11,5 % protein
3,5 % fedt
32 % stivelse
6 % sukker
Kg pris: 16 kr
Competition Wafers 15kg. – Godbidder til Heste (brogaarden.eu)

Urtefarm Treats for training (No sugar)
Urtefarms træningsgodbidder er lavet på enggræsser og lucerne og tilsat stevia som sødemiddel samt pebermynte, for at give forbedret smag, uden så mange kalorier. Jeg har selv testet dem og må indrømme at jeg synes de fungere super godt i praksis til mine heste, så hvis de ikke var så dyre kunne de godt have været en favorit.
26 % fibre
10 % protein
<4% stivelse
<4 % sukker
Kg pris: 79-67 kr.
Treats For Training (No Sugar) | Hestegodbidder | Urtefarm

Horselux fiberpellets
En meget lille fiberpille med ekstra lavt kalorie indhold, men tilsat nogle gode olier. Mine test har fundet den lidt højere værdi end høpiller for de fleste heste. Består hovedsageligt af Sojaskaller, roepiller, hvedeklid, grønmel.
27,5 % fiber
11,6 % protein
4,1 % fedt
3,7 % sukker
2,2 % stivelse
Kg pris 7 kr.
https://miljoefoder.dk/produkt/horselux-fiberpellets-20-kg/

Regulator Complete +fiber mash
En meget lille fiberpille med lavt kalorie indhold men med mange gode urter i. I mine tests har jeg fundet at den trods lavt kalorie indhold virker til at have meget høj værdi for de fleste heste, og jeg gætter på at det er de mange urter som forbedrer smagen. Den er bestående af hovedsageligt grønpiller, sojaskaller, hvedeklid, rosnitter, citruskvas.
25,50 % fiber
12 % protein
3 % fedt
5,5 % sukker
3 % stivelse
Kg pris: 19 kr.
https://regulatorcomplete.dk/shop/3-fiber-mash/3-fiber-mash/

Brogaarden Optimal treats (Lakrids og mynte)
Hvis du vil have en større godbid så er Brogaardens Optimal treats et godt bud med lav sukker og stivelse og sunde ingredienser. Eneste minus er at de er en smule hårde at knække over og selvfølgelig dyre fordi de købes i små poser. Består hovedsageligt af Lucerne, havreklid, solsikkeskrå, solsikkefrøskaller, hørfrø.
28 % fiber
11,9 % protein
4 % fedt
3 % sukker
4 % stivelse
Kg pris: 33-45 kr
https://brogaarden.eu/products/optimal-treats-urter-mint

Urtefarm treats for training (lakrids)
I disse godbidder er der lagt vægt på smag og de indeholder både majs, hvede, byg, melasse og olie, det vil derfor være godbidder med en ret høj belønningsværdi for de fleste heste, og derfor umiddelbart mest velegnet til kræsne heste, og ikke til meget fodermotiverede heste, da det vil give for meget frustration. Urtefarm skriver ikke deres ernærings indhold på hjemmesiden og det bekymrer mig altid lidt når producenter ikke er åbne omkring indholdet, jeg vil forsøge om jeg kan skaffe det og opdatere teksten senere. Det jeg har kunnet finde frem til indtil videre er som følger:
ca. 15 % stivelse
ca. 7 % sukker
Kg pris: 49-43 kr.
Treats For Training | Træningsgodbidder Til Heste | Urtefarm

Nordics finest høcobs fra Nordic Horse
Pelleteret hø i store, hårde piller, af lidt højere belønnings- og foderværdi fra de Bayerske alper. Varieret indhold af græssorter og urter. Nogle bruger denne som træningsgodbid, men jeg anbefaler at denne kun bruges opblødt pga hårdhed og størrelse. Den er stenhård som et hestebolche.
23 % fibre
9,5 % protein
3 % fedt
9,08 % sukker
2,5 % stivelse
Kg pris: 9,45 kr
Nordic Finest – en varieret blanding af kvalitetsgræsser og urter – Nordichorse

Gulerods stykker
Nogle oplever at meget fodermotiverede heste bliver overivrige med brug af gulerødder, men for andre er gulerods skiver eller stave et godt valg som træningsgodbid. Gulerødder indeholder generelt ca: 2,9 % kostfibre, 0,7 % protein, 0,4 % fedt, 6,1 % sukker, men det kan variere en del mellem arter og forskellige dyrkningsforhold.

Rugbrøds terninger
Rugbrød har typisk en meget høj foderværdi, og den kraftige duft kan være meget motiverende for hesten, men kan hos nogle også lede til forhøjet frustration. Fuldkorns rugbrød har typisk et ernærings indhold som ser således ud: 8,1 % kostfibre, 5% protein, 1,2 % fedt, 33 % stivelse, 3,8 % sukker, men indholdet kan også variere fra produkt til produkt. Rugbrød har tendens til at klistre i gane og tænder på hesten og bør kun bruges tørret.

Hvidt brød
Hvidt brød baseret på hvede bør ikke bruges til træning af heste. Det er ren slik og kan forstyrre bakteriebalancen i hestens mavetarm system hvis den får ret meget af det.

Hvorfor bruge positiv forstærkning til din hest?

Du sidder måske netop nu og overvejer at starte med at bruge klikker træning og/eller godbidder til din hest. Eller måske er du gået lidt i gang, men har mødt mange holdninger til det, som har fået dig til at tvivle på om det alligevel var det rigtige.
I dette blog indlæg vil jeg give dig en kort opsummering af hvad videnskaben siger om positiv forstærkning. Desværre er det jo et forskningsområde som lider rigtig meget af manglende midler, og studierne er derfor meget små, men der findes efterhånden rigtig mange af disse studier, så jeg har valgt her blot at hive et par stykker frem som jeg mener er repræsentative for området.
Til slut vil jeg også fortælle lidt om mine egne erfaringer med at træne heste med positiv forstærkning de sidste 15 år.

Her et par overskrifter, uddybning kommer nedenfor:
– Hurtigere indlæring
– Husker læringen bedre
– Bedre generalisering på tværs af mennesker og situationer
– Mindre stress
– Mere positivt indstillet overfor mennesker

Studier

Heste trænet med positiv forstærkning er mere positivt indstillet overfor mennesker, lærer hurtigere, udviser mindre stress konflikt adfærd og husker øvelsen bedre. (sankey et al. 2010)

I 2010 foretog Dr. Carol Sankey, en fransk heste adfærds forsker et meget spændende studie som havde til formål at vurdere hvordan henholdsvis negativ og positiv forstærkning påvirker hestens relation til mennesker. Studiet blev lavet på 21 ponyer som blev trænet til at bakke med henholdsvis negativ og positiv forstærkning.
Studiets konklusion var, at de ponyer som var trænet med positive forstærkning var mere interesseret i kontakt både med der træner og en fremmed test person efter træningen. Ydermere viste studiet at hestene trænet med positiv forstærkning lærte opgaven hurtigere, udviste mindre stres og konflikt adfærd og var bedre til at huske opgaven igen når den blev præsenteret for dem 5 måneder senere.
Interessant nok blev der også observeret at allerede ved den tredje trænings session begyndte de ponyer trænet med negativ forstærkning at vise tegn på forhøjet stress med det samme de blev ført ind i trænings området, altså før trænings session overhovedet begyndte.

Klikker træning giver hesten mere lyst til at deltage i træningen og fremmer undersøgende adfærd. (Innes og McBride, 2008)

I en undersøgelse af 16 rehabilliteringsheste (som har været udsat for mishandling eller misrøgt) Sammenlignede man resultatet af at træne heste med positiv eller negativ forstærkning i 8 uger i en række forskellige opgaver; fra at blive trukket med, blive striglet, løfte ben, gå en lille forhindringsbane og til at blive læsset i en trailer. Det blev observeret i de senere uger af studiet at de heste som blev trænet med positiv forstærkning virkede meget motiverede for at komme til træningsområdet.
Alle heste blev udsat for en miljøtrænings test, hvor man præsenterede dem for en paraply og lod dem udforske på egen hånd. Ikke overraskende var det de heste der blev trænet med positiv forstærkning som udviste mest undersøgende adfærd og turde bevæge sig tættest på objektet sidst i træningsforløbet.
Teamet beskriver ydermere at der var flest af de heste som var trænet med positiv forstærkning, som var klar til at finde nye hjem efter studiets afslutning.

Heste der er klikker trænet er mere trygge ved mennesker (Linköbing Universitet)

I en mindre undersøgelse foretaget på Linköping Universitet i samarbejde med Det Svenske Landbrugsvidenskabelige Universitet (SLU) har man undersøgt, hvordan hesten opfatter sin relation til mennesker og gjort den opdagelse at heste finder tryghed i samvær med mennesker.
Både dem den kender og modsat hunde endda også fremmede mennesker.
Studiet viste også at heste der var trænet med positiv forstærkning, var mere tilbøjelige til søge tryghed hos fremmede end heste der var trænet med negativ forstærkning. Dette kunne tyde på en generel mere positiv opfattelse af mennesket og en mere tillidsfuld hest.

Heste med trailer problemer læsses hurtigere og udviser mindre stress/konflikt adfærd (P.Hendriksen 2011)

I 2011 lavede dr. P. Hendriksen et studie hvor man fandt 12 heste med alvorlige trailer læsnings problemer og trænede til at gå i trailer over 15 sessioner. Hestene trænet med negativ forstærkning blev trænet med træk i grime og tap med en pisk, og presset blev sluppet med det samme hesten svarede korrekt. Hestene trænet med positiv forstærkning blev klikkertrænet til at følge et target ind i traileren. Studiet viste at hestene trænet med negativ forstærkning udviste mere stress/konflikt adfærd og tog længere tid om at læsse.

BONUS:
klikker trænere har bedre forståelse for hestens mentale tilstand. (Bell, et all. 2019)

I 2019 lavede Engelske Dr. Cathrine Bell et studie for at klarlægge hvor gode hesteejere er til at opfange signaler på stress og ubehag hos heste. Deltagerne skulle vurdere 6 videoer af forskellige træningsstile fra dressur, western, natural horsemanship, dressur for hånd, bidløs ridning og rehabillitering. Man havde på forhånd adspurgt 6 adfærds eksperter hvis vurdering stemte overens og blev brugt som rettelinie for hvad der var det korrekte svar. Undersøgelsen viste at selvom stort set alle kunne genkende tegn på ubehag hos hestene i traditionelle situationer, så svarede de fleste forkert til videoerne af Horsemanship og bidløs ridning. Dette var på tværs af aldersgrupper og forskellige niveauer af erfaring som hesteejer. Kun hesteejere som tilkendegav at de arbejdede med klikker træning kunne præcist aflæse hestens mentale tilstand, og opfange utilpashed hos heste på tværs af discipliner.  

Mine erfaringer og meninger

Jeg er selv meget interesseret Panksepps forskning omkring pattedyrs 7 følelses systemer og sammenholder resultaterne fra forskningen her, så kunne meget tyde på, at vi med positiv forstærkning kan arbejde med hesten indenfor de positive systemer, især SØGE systemet. Hvor vi med negativ forstærkning og i særdeleshed straf formentlig vil arbejde indenfor hestens negative følelses systemer, hovedsageligt FRYGT systemet. Vi har endnu ikke meget definitivt evidens for det, men hvis vi sammenholder undersøgelsernes resultater så vil det ikke være en usandsynlig konklusion. Læs mere om de 7 følelses systemer som alle pattedyr deler her.

De fleste studier som er lavet på heste er meget små, så derfor kunne man godt have hang til at være lidt skeptisk, og det vil jeg også kun opfordre til. Sund skepsis er altid velset. Men der er de seneste år lavet et væld af disse små studier som stort set alle sammen peger i samme retning. Når vi ydermere sammenholder med studier lavet på andre pattedyr så tegner der sig hurtigt et ret tydeligt billede:

Positiv forstærkning er den mest effektive metode i træningen og det bidrager til at hesten får en mere positiv opfattelse af træningen

Dette er meget i tråd med mine egne erfaringer. Da jeg startede med at lære om klikkertræning brugte jeg meget at blande med negativ forstærkning og jeg oplevede en tydelig forbedring i mine hestes præstation og indlæring, og efterhånden som jeg eksperimenterede med øvelser indlært med ren positiv forstærkning oplevede jeg en endnu større forskel hos mine heste. Det var tydeligt at de øvelser jeg indlærte uden pres, med ren positiv forstærkning var de øvelser som hestene foretrak og selv kunne finde på at tilbyde igen og igen. Jo mere jeg trænede uden pres jo mere motiverede blev mine heste også i træningen. Jeg oplevede at hestene forlod deres foderstationer fyldt med hø eller wrap for at se om de kunne overtale mig til at lave øvelser sammen med dem. I starten undrede jeg mig, at de gad løbe rundt og og lave komplicerede øvelser for en håndfuld bittesmå HØ PILLER. Kedelig pelleteret hø. Men i dag har jeg en fornemmelse af at hesten opfatter klikkertræning som en leg. Værdien er ikke kun i godbidden, men hesten føler sig godt underholdt, når vi leger en leg hvor den skal gætte hvordan den udløser godbidden. Især øvelser som inkluderer fysisk udfordrende bevægelser, har kunnet tænde motivationen i mine heste og jeg tror nu på, at når hesten er fri af vores kontrol og ikke føler sig tvunget, så kan den sagtens nyde at bruge sine kræfter og vise sig frem.

Kilder:

(PDF) Positive reinforcement: Adding up the pluses and the minuses (researchgate.net)
Negative versus positive reinforcement: An evaluation of training strategies for rehabilitated horses – ScienceDirect
(PDF) Reinforcement as a mediator of the perception of humans by horses (Equus caballus) (researchgate.net)
Animals | Free Full-Text | Improving the Recognition of Equine Affective States (mdpi.com)
Trailer-loading of horses: Is there a difference between positive and negative reinforcement concerning effectiveness and stress-related signs? – ScienceDirect

I princippet kan alt, hvad hesten er motiveret for, bruges som en positiv forstærker, hvis man kan finde på et relevant set up. Fx. Ved vi, at heste ikke kun er motiverede for at spise, de er blandt andet også instinktivt motiverede for at være sammen med sin flok, at formere sig, at undersøge ting, samt at lege. Så du har måske undret dig over, hvorfor så mange bruger godbidder, når nu der er andre muligheder? Det er her belønningsværdier (reinforcement values) kommer ind i billedet.

”Hvis i skulle støvsuge hele huset, var det så lige meget hvad I fik for det? Ville I gøre det for en 5’er?” Spurgte Helle børnene? ”Neeeej!” Blev der svaret i kor. ”Hvad så med en 50’er? Ville I gøre det for en 50’er?” Joe, så ville de fleste af børnene gerne støvsuge. ”Tror I, at hestene har det på samme måde?” Spurgte Helle. Jo, det troede børnene også. ”Et klap på halsen, tror I at det er en 5’er eller en 50’er for hesten?” Børnenes øjne blev store, og Helle kunne se, at de fik en stor aha-oplevelse. ”Et klap på halsen er kun en 5’er!” var der en, der sagde med stor iver. Og det er ganske rigtigt, at et klap har en meget lille værdi, hvis overhovedet nogen værdi hos hesten. Børnene på Den Hele Ekvipage Rideskole på Djursland bliver meget tidligt introduceret til læringsteoriens mange fine detaljer, for det er i virkeligheden slet ikke så svært at forstå.

Primære og sekundære forstærkere

Et klap på halsen har ikke nogen medfødt biologisk værdi, og kan derfor kun fungere som en sekundær forstærker. Det vil sige, at det skal indlæres som noget positivt, ved at det kobles til en primær forstærker før det kan bruges. Hesten kan godt lære at forstå klap som et tegn på, at den har gjort det rigtigt, og det kan derfor være brugbart i en træningssituation, på samme måde som verbal ros eller en clicker. Men selv efter korrekt kobling med en primær forstærker, er værdien meget lav, og det er kun forventningen om at der vil følge noget bedre, der gør det virksomt. Et studie af A.Takahashi fra 2016 Hvor man sammenlignede klap på halsen som forstærker med foder, påviste også at klap på halsen kun har en meget lille, hvis overhovedet nogen effekt, og det selvom der var tale om en meget simpel opgave, og ikke som man jo ellers ser det brugt, efter et langt og avanceret dressur program.

Klø og massage

At klø eller massere hesten kan sagtens virke som en forstærker, det er påvist flere gange, senest i en undersøgelse af McBride, Hemmings and Robinson fra 2004 som viste, at det at massere hestens manke førte til sænket puls hos ophidsede heste. Men man skal huske, at det kun er godt at blive kløet eller masseret, hvis man gør det et stykke tid. Et par sekunder er ikke nok til, at hesten får noget ud af det. Et fransk studie af S. Ellis og L. Greening fra 2016 sammenlignede brugen af at klø som forstærker med brugen af foder, og resultatet var ikke overraskende, at brugen af foder er langt mere effektiv, og at brugen af at klø kan være helt ineffektiv for nogle heste.

Frihed og pauser

At slippe hesten fri eller give den en pause i træningen (ikke at forveksle med at slippe pres, som pr definition er negativ forstærkning) kan også ses som en positiv forstærker, men virker umiddelbart kun for heste der også trænes med pres, da en hest der er trænet udelukkende med positiv forstærkning I form af foder og kløture, ikke vil bryde sig om at få træningen afbrudt, bedst som den er i gang med at løse opgaven. Tværtimod kan det at ignorere hesten virke som negativ straf, hvilket kan føre til frustration. Det er vigtigt at huske, at når vi snakker belønningsværdier, så er der nogle generelle tendenser man kan gå ud fra, men det er også meget individuelt. Forvirret over termerne? Læs mere på ”hvad er læringsteori?”

Godbidderne

At tilføre mad har vist sig at være både den mest praktiske og effektive belønning, man kan bruge til dyr i langt de fleste situationer, og derfor er det den mest udbredte form for positiv forstærkning, som bruges i alt fra hundetræning til træning af delfiner og sæler og andre halvvilde dyr i de zoologiske haver. At søge mad er en meget stærkt instinktiv adfærd for de fleste dyr, i særdeleshed heste som har udviklet sig til at spise mange timer i døgnet. Derudover er det vigtigt at vide, at selv når vi snakker foder-belønning, er der stor forskel på belønningsværdien alt efter om du bruger gulerødder, hestebolcher, rugbrød, lucerne eller høpiller eller andre typer af foder eller godbidder, og at denne værdi også afhænger af den enkelte hest. Fx har flere smagstest placeret hestebolcher med banansmag som favoritten, men der er også nogle heste, som ikke kan fordrage banan, og slet ikke vil spise dem.

Clickeren

Som nævnt er clickeren i sig selv ikke nogen god forstærker, i og med at den kun er en sekundær forstærker. Der skal først ske en indlæring hvor den kobles sammen med foder belønning, før den har nogen som helst effekt. Det der gør at clickeren er et ekstremt effektivt trænings værktøj er at den fungere som en markør, der fortæller nøjagtigt hvad det er hesten får belønning for, og dette markør signal mister hurtigt sin værdi hvis vi stopper med at bruge foder også. Så clickeren kan derfor aldrig erstatte foder belønning, den er kun med til at gøre læringen mere præcis og nemmere at forstå for hesten.

Individuelle og situationsbestemte værdier

Det er vigtigt også at vide at belønnings værdier både er individuelle og også situations bestemte. Jeg kom lidt ind på et i afsnittet omkring foderbelønninger, men der er mere i det endnu. Belønningsværdier kan variere fra dag til dag og årstid til årstid. Hopper i brunst kan fx have perioder hvor de slet ikke bryder sig om at blive rørt, og klø og massage vil derfor ikke kunne bruges i trænings sammenhænge der. I perioder med fældning kan klø være en meget attraktiv forstærker, men vær opmærksom på, at hvis det virkelig klør meget på hesten, så bevæger vi os over i en anden kvadrant som hedder negativ straf, fordi det er det at vi stopper med at klø den der motiverer den til at arbejde.
Heste der er meget stressede eller bange vil nogle gange ikke være motiveret for, at tage imod en foderbelønning, dette er ikke fordi hesten ikke har foder motivation, men fordi det sympatiske nervesystem er aktiveret i en grad hvor hesten er i fight/fligh/freeze mode.
Som nævnt tidligere er pauser og frihed kun en positiv forstærker i situation hvor hesten oplever press i forvejen. For en hest som frivilligt deltager i klikkertræning med foderbelønning, vil det føles som en straf når vi slutter lektionen for tidligt eller for brat.
Foderbelønningerne har jeg været omkring, men her kan jeg især nævne at der nærmest ikke er grænse for hvad mine islændere vil gøre for en høpille, men jeg har oplevet at en del af mine elevers heste dårligt gider tygge dem, og slet ikke er interesseret i at skulle gøre noget for at få fat på dem. Sådan har hestene så meget forskellige smagsløg.

Referencer:

Helle Knudsen, Den hele ekvipage ridecenter, Djursland
Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training
McLean, A. N. 2003. The Truth about Horses
McGreevy, P. D. 2004. Equine Behavior: A Guide for Veterinarians and Equine Scientists
McBride, S. D., Hemmings, A. and Robinson, K. 2004. A preliminary study on the effect of massage to reduce stress in the horse.
Journal of Equine Veterinary S. Ellis, L. Greening Positively reinforcing an operant task using tactile stimulation and food-a comparison in horses using clicker training (2006)
A. Takahashi, k. Nishiyama Failure to find reinforcement effect of neck patting in horses (equus caballus 2016)
Lansade L., & Calandreau L., (2018) A conditioned reinforcer did not help to maintain an operant conditioning in the absence of a primary reinforcer in horses.
Sankey et al., (2010) The Way to a Man’s Heart Is through His Stomach: What about Horses?

Måske er du en af de mennesker, der har sagt sådan, eller måske har du endda fået det at vide af en træner eller underviser. Det største problem med begge disse sætninger er, at de viser manglende indblik i den forskning, der er lavet omkring heste (og andre dyrs) læring. Se evt. min blogpost ”hvad er læringsteori?” Og det er et generelt problem for heste verdenen.

Professionelle, uddannede trænere kender for lidt til læringsteori

Et australsk studie af Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy fra 2015 har undersøgt ride instruktørers forståelse af læringsteorien i hestetræning. Chokerende nok kunne kun 11.9% korrekt forklare brugen af negativ forstærkning, hvilket er den mest almindelige brugte tilgang i hesteverdenen. Hele 51.5% forvekslede det med straf.

Når det kommer til positiv forstærkning, er tallene endnu mere nedslående. Kun 2.8% kunne korrekt forklare hvad positiv forstærkning er. 50.6% beskrev det som negativ forstærkning. Omkring 85 % af instruktørerne tilkendegav at slip af pres var den mest effektive belønning. Pr definition er slip af pres ikke en belønning, men derimod negativ forstærkning. Kun omkring 2 % af gruppen tilkendegav, at brug af foder var den mest effektive belønning. Selv om det er den mest almindelig brugte belønning. Som instruktør finder jeg undersøgelsen utroligt bekymrende, men desværre ikke overraskende.

Heste sporten er i min opfattelse måske den sportsgren, der er allerdårligst til at tage ny viden og forskning til sig. Det er en sport, hvor traditioner er alt overskyggende og hvor personlige og anekdotiske erfaringer vejer tungere end upartisk forskning. En stor del af grunden til dette er, at de mest almindelige hesteuddannelser rundt om i verden slet ikke underviser i læringsteori. Og hvor skulle den viden komme fra, hvis ikke man bliver undervist i det på uddannelserne? En anden del af problemet er, at de fleste af os lærer at ride på rideskoler, som ansætter folk alene på grund af deres erfaring og faktisk ofte fravælger uddannede fagfolk som kan undervise i dette emne. Læs mere om dette i min blogpost ”Hvorfor er det dyrt at gå på til ridning?” Læringsteorien er slet ikke nogen ny opdagelse, de første grundsten til den læringsteori vi kender i dag, blev lagt for næsten 100 år siden af BF skinner. Teorien er for længst implementeret i skolesystemet, i træning af alle andre slags dyr samt i coaching af alle andre sportsgrene.

Det er på tide, at hesteverdenen tager videnskaben til sig og på denne blog vil jeg efter bedste evne forsøge at informere om både det teoretiske og det praktiske i moderne videnskabs baseret hestetræning, i særdeleshed omkring brugen af positiv forstærkning.

Hvem er jeg til at skrive om sådan et emne? Jamen, jeg er såmænd “bare” en instruktør med stor passion for at lære alt hvad der er at lære om heste og som nyder at fordybe sig i en god forsknings journal på google scholar. Jeg gør ikke noget andre ikke også kan. I den moderne verden vi lever i er al informationen til rådighed for den som ønsker at finde den. Mit mål med bloggen er at gøre al den information mere tilgængelig og letlæselig.

Jeg håber, at du, kære læser, vil få glæde af mine skriverier. Og jeg håber selvfølgelig at du, hvis du har mod på det, vil tjekke mine referencer og selv danne din egen mening. Tag ikke mine ord for gode vare. Læs forskningen. Den taler for sig selv.

Referencer:

Amanda K. Warren-Smith & Paul D. McGreevy 2015: Equestrian Coaches’ Understanding and Application of Learning Theory in Horse Training