I dette blog-indlæg vil jeg gennemgå nogle af de mest basale begreber.
Måske har du et billede inde i hovedet af, at læringsteori det er sådan noget pjat for hygge-ryttere, der bare fjoller rundt på hesten uden udstyr. Men det er slet ikke korrekt, læringsteori er blot et af de ord, vi bruger om den samlede viden, som videnskaben er kommet frem til omkring, hvordan organismer lærer. Den er universal, og er lige brugbar, om du rider western, gangartsridning, dressur, spring eller noget andet.
“Læringsteori tilfører ikke noget nyt i form af smarte teknikker og øvelser, den fortæller os blot, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor. For at kunne ride og træne heste optimalt og sikre hestenes velfærd, bør alle der beskæftiger sig med heste derfor kende til læringsteorien.”
Selvom det har taget mange år for læringsteorien at finde vej ud til hestetrænerne, er det slet ikke spor nyt. De første brudstykker af den så dagens lys allerede i starten af 1900-tallet. I dag kender de fleste nok bedst læringsteoriens principper fra Australske træner og professor Andrew McLean, eller danske trænere som Susan Kjærgård og Ute Lehmann. Men hvad enten du kender til teorien eller ej, så bruger du principperne, når du rider.
Motivation
Forstå hvad der driver din hests adfærd
Det er vigtigt at vide, at det er forskelligt fra hest til hest, men også fra årstid til årstid og dag til dag, hvad der motiverer mest, og det er vigtigt, at have in mente, at alle disse er instinkter, som alle heste har, fordi det evolutionsmæssigt har været en fordel. Det har simpelthen været alfa og omega for artens overlevelse, at den besidder disse egenskaber.
Heste, der ikke er særligt motiverede for frihed fra ubehag, kan blive misforstået som dovne eller stædige. Heste, der er meget motiverede for foder, kan blive tolket som værende dominante. Heste, der er meget motiverede for flugt eller formering, bliver ofte tolket som dumme eller uopdragne.
Alle de her betegnelser vi giver hestene, fjerner fokus fra problemet, og lægger det hele over på hesten. Det er negativt for hesten, og det er heller ikke i vores interesse, da den måde at opfatte hesten på, gør det sværere at løse problemerne.
Brug hestens motivation til din fordel
Når vi nu ved, hvad der driver vores hest, kan vi begynde at bruge det i træningen. I de fleste former for traditionel træning bruger man hestens motivation for frihed, når man træner med pres. Indenfor klikkertræning bruger man hestens motivation for foder. I islænderverdenen er vi gode til at bruge flokinstinktet til at træne heste. Vi bruger det, når vi tager ungheste med som håndhest, eller rider dem ud sammen med ældre mere rolige heste de første gange. Og til konkurrencer og kåringer når der rides flere på banen. Formering er den eneste motivation vi ikke kan bruge til vores fordel, men det er vigtigt at vide at den er der, så vi bedre kan forstå hestens adfærd.
Operant betingning
De redskaber vi bruger til at gøre det mere eller mindre sandsynligt at hesten gentager en bestemt adfærd.
Begrebet operant betingning blev opfundet af B.F. Skinner, og det handler om de redskaber, man har til at gøre det enten mere sandsynligt eller mindre sandsynligt, at hesten gentager en bestemt adfærd. Dette gør man ved hjælp af enten forstærkning eller straf. Bemærk at ordene positiv og negativ ikke skal forstås som godt og skidt, men i den matematiske betydning at tilføje noget og at fjerne noget.
I ridning arbejder man hovedsageligt med negativ forstærkning. Fx. Når vi bruger tøjlen til at stoppe eller schenklerne til at drive frem. Vi lægger et pres, venter på hesten responderer og slipper så igen. Jo mere præcise vi er med vores signaler, jo hurtigere lærer hesten.
De fleste ryttere forstår at lægge pres på deres heste, men man skal huske, at det er friheden, der følger efter, som er motiverende og derfor altafgørende for, om du har succes med træningen. Glemmer vi at give efter, eller giver vi efter for tidligt, så kommer vi til at lave en tilvænning i stedet. Hesten lærer, at den bare skal ignorere presset, og så går det væk af sig selv igen.
Fodermotivationen er ganske stor hos de fleste heste. I særdeleshed også islandske heste. Det kommer af de betingelser, racen er formet under i den barske islandske natur. At bruge foder i træningen er derfor særdeles effektivt. Det kaldes positiv forstærkning. Det kan dog godt være lidt udfordrende at komme i gang med at bruge, da det, at arbejde med en meget motiveret hest kræver, at man er utrolig konsekvent og præcis, hvis ikke uønsket adfærd skal opstå. Husk på at det formentlig ikke er sværere at lære at bruge positiv forstærkning effektivt, end det var at lære at bruge negativ forstærkning(pres)! Du har bare glemt, hvordan det var, fordi det er så længe siden. På denne blog vil du kunne læse meget mere om, hvordan positiv forstærkning fungerer, og hvordan du får succes med det.
Ikke kun godbidder
Positiv forstærkning er ikke kun godbidder, det kan faktisk være en hvilken som helst ting, som hesten kan instinktivt kan lide. Se blogindlægget “Er et klap lige så godt som en godbid?” Der går mere i dybden med forskellige positive forstærkere.
Straf
Og hvorfor det er det mest ineffektive redskab, vi har.
Positiv straf – hvor du tilføjer noget ubehageligt, er et meget ringe redskab i hestetræning og træning af dyr generelt. Ja faktisk også opdragelse af mennesker. Straf kan i bedste fald undertrykke adfærd midlertidigt, men det løser ikke kernen i problemet, og det fortæller ikke hesten, hvad den i stedet skulle have gjort. Hvis hesten bukker, så er der en grund til, at den bukker (læs: Motivation) og den grund forsvinder ikke, fordi hesten får et klap med pisken. Straf bidrager til frustration og/eller angst, som avler mere konfliktadfærd.
Hesten har ikke den samme evne til at forstå, hvad den bliver straffet for, som mennesker har, pga. den meget lille Præfrontale Cortex (frontal lappen). Den har ikke evne til at reflektere og regne ud, og det giver problemer, når man arbejder med straf. I stedet for at koble straffen sammen med den uønskede adfærd, kan det koble det til alt muligt andet. Fx. Hvis du bruger straf, når hesten ikke vil læsses, så er der stor sandsynlighed for, at den forbinder selve traileren med straf, og næste gang får du måske svært ved, bare at komme i nærheden af traileren. Et andet eksempel; Hesten er på skovtur, og bliver bange for en stor sten, og springer til side. Den bliver straffet med et hårdt ryk i munden. Hesten forbinder nu stenen med ubehag, og har nu god grund til at være bange for stenen næste gang. Eller i værste tilfælde; hesten forbinder det at blive bange med ubehag, og den bliver nu bange for at blive bange. Hvilket i praksis betyder, at hvis hesten bliver forskrækket, vil den reagere meget voldsomt og forsøge at komme væk fra situationen og/eller mennesket. Dette er noget af den farligste adfærd og samtidig allersværeste at aflære.
Tænk over at selv mennesker som har evnen til at resonere, ikke tager ved lære når de bliver straffet af for eksempel retssystemet. Et mennesker som har været i fængsel har stadig stor risiko for at bryde loven igen. Det er desuden observeret af psykologer at børn som bliver afstraffet i forbindelse med opdragelse, blot bliver bedre til at skjule når de gør noget, de ved at de ikke må.
Negativ straf derimod kan godt være brugbart, såfremt man har in mente, at også denne form for straf medfører frustration. Du skal derfor være forberedt på, at der godt kan komme en reaktion fra hesten, og at du må væbne dig med tålmodighed, og vente på det resultat, du ønsker. Giver du op undervejs, forstærker du blot hesten i den adfærd, du ønskede at ændre. Eksempel; Hesten står på boks og begynder at skrabe, eller være urolig når du vil give den foder. Du tilbageholder foderet, indtil hesten står pænt og afventer. På samme måde kan du aflære heste, der lægger ører, når du kommer med mad, eller heste der hapser efter godbidder. Tålmodighed er nøglen til succes i denne tilgang. Jo længere tid hesten har haft sin vane, jo længere tid tager det at afvænne. Heste er mestre i vedholdenhed. Mennesker.. Ja, de fleste af os skal øve os på det.
Negativ straf gør desuden brug af det vi kalder udslukning, mere om det længere nede.
Shaping
At forme den adfærd/øvelse vi ønsker os.
Ingen øvelse kan være perfekt fra starten, derfor er det en vigtig del af hestetræning at kunne forme adfærd. Det starter med, at man forstærker ethvert forsøg i den rigtige retning. Enten med negativ eller positiv forstærkning.
Eksempel: Du vil lære hesten at lave tilbagetrædning med negativ forstærkning. Du trækker i tøjlerne og slipper så snart hesten læner sig bagud eller flytter det ene ben lidt bagud. Det er endnu ikke en korrekt tilbagetrædning, men det var i den rigtige retning. Når hesten så har fået en idé om, hvad den skal, begynder du at skærpe kravene ved at fastholde presset, indtil hesten svarer lidt mere korrekt, fx vd at give efter på tøjlen og runde halsen. Når hesten ikke længere får det samme ud af det, som den gjorde før, vil den begynde at forsøge sig frem og tilbyde andre ting, og så skal du bare vente og først forstærke, når hesten yder mere af det, du vil have. Hvis du skærper kravene for hurtigt, vil hesten blive frustreret, men hvis du skærper kravene for sent, så vil hesten begynde at teste, hvor lidt den behøver at yde. Dette er pga. energibesparelse, som er en naturlig refleks hos alle dyr. Det har ikke noget med dovenskab at gøre, det er en evolutionsmæssig egenskab der har været nødvendig for alle arters overlevelse.
Fordi hesten er et levende dyr og ikke en maskine, vil dens adfærd altid variere lidt, og nogen gange vil du også opleve spontan opstået adfærd, som er når hesten finder på at prøve noget tilfældigt af. Det er så her, du kan vælge at ignorere adfærden, og dermed lave udslukning, eller du kan bruge jackpot til at vise hesten, at det er noget, du gerne vil have mere af. En jackpot for en fodertrænet hest er, at du ikke bare giver en godbid, men giver den en hel håndfuld. Jackpot for en hest trænet med negativ forstærkning kan være, at du stopper træningen omgående, og står af og løsner gjorden.
Tilvænning
Alt det hesten skal lære at ignorere
En uundgåelig ting, enhver hest må igennem for at blive tam og for at kunne blive ridehest, er tilvænning og/eller desensitivering/Miljøtræning. Kært barn har mange navne, men det handler om det samme. Det handler om noget så simpelt som, at hesten lærer at ignorere bestemte stimuli. Hesten skal lære at ignorere at have grime på. At være omkring mennesket og acceptere vores bevægelser og berøringer. Det sker som regel allerede som føl. Når den skal til, at være ridehest, skal den også lære at ignorere hovedtøj, bid, sadel, gjord og til sidst rytterens vægt på dens ryg. Skal den blive en stabil ridehest, må den også lære at ignorere andre udefra kommende stimuli, som den ville flygte fra i naturen, fx. biler, plastik der ligger i vejkanten, lyden af musik fra højtalere eller en hund der kommer løbende.
Det er naturligt for alle heste at være på vagt overfor disse ting, indtil vi lærer dem noget andet, og jo tidligere vi begynder, jo lettere er det. Det er dog heller aldrig for sent at begynde på, og det er aldrig umuligt at ændre adfærd, så længe du kender motivationen for det, og formår at bruge læringsteoriens principper i træningen.
Klassisk betingning
At give betydning til noget, som ellers ikke har naturlig betydning
Klassisk betingning er et begreb, som blev opfundet af den Russiske Psykolog og videnskabsmand Ivan Pavlov i starten af 1900 tallet. Pavlov lagde mærke til, at hans hunde savlede, når de fik mad, dette er en ubetinget respons, en naturlig refleks. Pavlov viste gennem sine undersøgelser, at man ved at ringe en klokke, hver gang et par sekunder inden hundene fik mad, kunne få hundene til at savle kun på lyden af klokken. Dette er klassisk betingning. Han beviste også, at blev man ved at ringe klokken flere gange, uden at der blev fodret, ville hundene til sidst stoppe med at savle på lyden. Dette er et eksempel på udslukning. Pavlov var den første til at påvise at adfærd som ikke forstærkes, ophører af sig selv. Hvis vi skal overføre det til hestene, kan man sige, at det at følge med flokken er en ubetinget respons i og med at det er et instinkt, hesten er født med. Når hesten lærer at dreje for sædet, er det som regel et resultat af klassisk betingning. Hesten bemærker, at når du skifter vægten, bliver der kort efter fuldt op af et signal fra tøjlen. Hesten ser mønstret, og begynder at reagere, inden du når at give signal på tøjlen. Det, der er vigtigt i denne sammenhæng, er, at du giver det signal, du ønsker, hesten skal reagere på først, og følger op med det signal hesten kender bagefter. En klikker som vi bruger i klikkertræning gør også brug af klassisk betingning. Klikkeren i sig selv har ikke nogen naturlig betydning eller værdi for hesten, det er de at lyden altid følges op af foder, som gør at klikkeren bliver effektiv, og vi skal blive ved at bruge foder for at opretholde klikkerens effekt.
Kendte du til alle begreberne beskrevet her? Dette er kun nogle af de grundlæggende principper, læringsteorien har mange fine detaljer som jeg ønsker at udforske i mine skriverier på denne blog. Så følg med hvis jeg har fanget din interesse og du gerne vil lære mere.
Kilder:
Equitation science – McLean & Mc Greevy
Dont shooot the dog – Karen Pryor
www.blueberryhill.dk
