Hvis du er den heldige ejer eller rytter af en islandsk hest så kommer du formentlig til at beskæftige dig med tölt på et eller andet tidspunkt. Hvis du er landet her på min blog, så er det nok fordi du har opdaget at det var mere kompliceret end du først havde troet. Jeg er FEIF level 1 instruktør og var i foråret 2022 dommer aspirant i islandsheste foreningen, og jeg vil se om jeg kan kaste lidt lys over sagen for dig. Lad os starte med det nemme. Tölt defineres således: Tölt er en firtaktet gangart hvor der er lige lang tid imellem hver benflytning. benflytningsrækkefølge er samme rækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har i tölt altid et eller to ben i jorden, hvorimod den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. En korrekt tölt har ikke noget svæve moment, hvilket er årsagen til at den er så behagelig at ride.
Hvis du er den heldige ejer af en islandsk hest, så har du sikkert hørt definitionen før, og det lyder jo simpelt nok. Men hvorfor er det så ikke helt så simpelt når det kommer til ridningen? Hvorfor er der så svært at ride tölt? Hvorfor kæmper så mange ryttere med det? Og hvorfor kan din islænder have svært ved at trave eller galopere?
dmrt3 mutationen
Moderne genforskning har givet os større indblik og har nogle af svarene. Og jeg skal prøve at forklare det så simpelt som muligt, selvom genetik selvsagt kan være et kompliceret emne. Inden vi går igang vil jeg lige uddybe nogle af de termer som bruges under vejs.
Allel – hvert gen har to alleler, en som den har fået fra sin mor og en fra sin far.
A-allelen er mutationen som giver laterale gangarter (tölt og pas)
C-allelen er det ikke muterede gen
Homozygot betyder at den har 2 af samme gen fx AA eller CC
Heterozygot betyder at den har to forskellige gener, dette skrives CA
En homozygot CC er en tregænger. Den har ikke mutationen som gør det muligt at lave laterale gangarter.
I år 2012 opdagede forskere DMRT3 mutationen som blev døbt ”the gait keeper” fordi man fandt ud af at dette muterede gen var årsagen til hestens evne for laterale bevægelser såsom tölt og pas. Det vil siges at der ikke er et selvstændigt gen for tölt og for pas, men begge gangarter er forbundet med dette ene gen. Man har haft en opfattelse af, at det var når hesten var homozygot for mutationen at den havde evne for pas, og derfor femgænger, og når den var heterozygot for mutationen at den var firgænger.
I 2014 klarlagde et omfattende islandsk studie af T. kristjansson et al. Mere information om mutationens sammenhæng med hestens gangarter. Studiet blev baseret på DNA prøver og kåringsresultater af ikke mindre end 667 heste hvoraf de 404 var vist med pas og de 263 var vist uden pas.
I studiet så man en klar tendens til at heste som blev kåret med over 7 for pas næsten altid var homozygot for A-allelen. Men ca 30 % af heste som var vist uden pas var også homozygot for A-allelen. I alt 509 heste svarende til 76,3 % i undersøgelsen var homozygot for A-allelen. 150 af hestene svarende til 22,3 % var heterozygot altså CA og de sidste 8 svarende til 1,2 % var CC dvs uden mutation og dermed 3-gængere.
Interessant nok fandt man at 13 heste, svarende til 3,2 % var bedømt med en pas karakter til trods for at de var heterozygot for A-allelen (CA) og dermed burde være firgængere. Disse heste havde alle en score mellem 5.5-7.0 altså en ringe pas karakter, men det indikerer at det kan lade sig gøre at træne en genetisk firgænger at vise noget der kan ligne en ringe til middelmådig pas.
Studiet viste desuden også at heste der var heterozygote (CA) ofte var ældre inden de blev vist første gang, hvilket kunne tyde på at de tager længere tid at uddanne tilstrækkeligt, men at de typisk havde bedre karakter for grundgangarterne skridt, trav og galop og fik bemærkninger som ”taktfast” og ”godt svæv.” Hvorimod AA hestene var mindre tilbøjelige til at få disse kommentarer.
Gangarts stien
Når vi har den forståelse for genetikken bag gangarterne, og ser tölt og pas som to sider af samme sag, samt forstår, at heste med stort talent for laterale gangarter har mindre talent for ren takt i grundgangarter, så giver det pludselig mening hvorfor tingene bliver mudrede når vi skal lære at ride vores flergængere. Fordi en hest som har stort talent for tölt og måske pas har sværere ved at finde taktfasthed i grundgangarterne, og en firgænger som har nemmere ved grundgangarterne kan tage længere tid at udvikle en god tölt med den ønskede fart. Vi skal forstå at genet lateral bevægelse ikke kun giver tölt og pas, det gør at hesten har nemmere ved at flytte benene lateralt og 4 taktet, hvilket også kan påvirke de andre gangarter og giver mange flere muligheder end bare de 5 gangarter vi snakker så meget om. Altså er tölt ikke bare en gangart man kan trykke på en knap og finde, det er mere som en øvelse som skal øves, trænes og formes. Og for især femgængeren kan dette så også gøre sig gældende for resten af gangarterne.
Tölt og biomekanikken
Når vi nu har fået mere forståelse for takt, hvad der er ideelt, hvilke muligheder der er og hvorfor, så mangler vi bare det sidste perspektiv. For i vores moderne tid handler god tölt ikke længere kun om takt. Nu om dage er vi også blevet opmærksomme på sådan noget som løsgjorthed, samling og bæring.
Hvis vores hest skal være smertefri og kunne fungere som ridehest i mange år, så er vi nødt til at sætte os ind i disse ting også. Og helst INDEN vi giver os træne efter den rigtige takt.
Først lad os snakke om løsgjorthed. Løsgjorthed er hestens evne til at bevæge sig frit og smidigt uden spændinger. Når hesten spænder i kroppen så er det et tegn på at den kompenserer og bruger nogle af de store muskler til at stabilisere i stedet for de små balance muskler som egentlig er beregnet til det. Det kan også være forsaget af stress, men resultatet er det samme: Hesten får ømme muskler og risikerer muskelskader. Kronisk spænding er desuden forbundet med kroniske smerter. Derfor er en løsgjort tölt ikke kun vigtig hvis du vil konkurrere, det handler også om hestens velbefindende.
Løsgjorthed kommer af at have hesten i fysisk og mental balance og tage tingene i dens tempo. Du kan ikke tvinge hesten til at blive løsgjort ved at presse den igennem sidebevægelser eller indvirke med tøjlen, så får du istedet det modsatte. Mere usund spænding.
Når vi snakker om bæring, så kigger vi typisk på to ting. Den første er hestens vægtfordeling mellem for og bagben. I naturen bærer hesten ca 60 % af sin vægt på forbenene og 40 % på bagbenene. Det er den skabt til. Men når vi tilføjer rytterenes vægt og ubalancer til hesten og beder den udføre krævende arbejde, så er der stor chance for at hesten går og laver micro traumer som over tid ender med sene- og led skader hvis den ekstra belastning ikke fordeles ligeligt over alle 4 ben.
Den anden ting vi kigger på er hestens brug af overlinien. Hesten skal løfte ryggen og brystkassen og halshvivlernes S-kurve skal minimeres. Dette er både nødvendigt for at hesten kan overflytte sin vægt til bagbenene, men det er igen vigtigt for at hesten kan undgå smerter. Hvis hestens overlinie sænkes og sammentrækkes så kompromitteres rygraden hvori de største nervebaner ligger og man risikerer at torntappene vil gnide imod hinanden som vi ser det i kissing spine.
En lille sidebemærkning som jeg finder det vigtigt at nævne er, at du hverken kan tvinge hesten til at bære mere vægt på bagbenene eller hjælpe den til det, ved at lægge sadlen længere tilbage. Du vil blot belaste hesten mere hvor den er svagest, og i værste fald kan du skade dens lænd som er dårligt udrustet til at bære vægt. Undersøgelser har vist at hesten bedst tåler at vi tilføjer vægt på den forreste del af ryggen, hvorimod den har en lav smertetærskel i lænden. Af den grund er det vigtigt at forsøge at holde sadlen indenfor sadellejet (mellem skulderen og sidste ribben.)
Bæring er ikke noget man kan manipulere sig til med udstyr eller fremskynde. Det er noget man bygger op langsomt og gradvist.
Til sidst har vi samling. Som jo egentlig er et lidt sjovt emne når vi taler om en forholdsvis hurtig gangart som Tölt. I den klassiske dressur ser vi jo tydeligt at øvelser i højere samling foregår i lavere tempo. Dette er fordi definitionen af samling er at hesten kipper sin hofte og har sine bagben længere tid i bærefasen end i afskubsfasen. Dette er så afgjort en vigtig del af træning af den langsomme tölt og desuden en medvirkende faktor i træning af hestens bæring. Selvom det ofte påstås at tölt er en samlet gangart så er det ikke tilfældet for hurtig tölt. Hesten kan ikke bruge længere tid i bærefasen samtidig med at den bevæger sig hurtigt, for at bevæge sig hurtigt har den bruge for at bruge mere tid i afskubnings fasen og vil ikke kunne gå med helt så meget kippet bækken. Derfor ser vi også at hurtig tölt rides i en mere åben form.
Jeg håber at dette indlæg har givet dig mere forståelse for tölten og resten af den islandske hests gangarter. Hvis du fandt dette blogindlæg interessant, men stadig er forvirret, så er du måske interesseret i mit 3 timers intensive grundkursus i gangartslære hvor vi øver os i at kigge på gangarter og gangarts variationer på billeder og video. Kontakt mig hvis du ønsker at arrangere sådan et kursus i din klub.
Og ellers hvis du fik noget ud af at læse mit blogindlæg så vil jeg sætte meget pris på at du deler på dine sociale medier. Du kan bruge de nedenstående knapper til at gøre det nemt.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1871141315001535
