Affective Neuroscience kort fortalt
Når du pålægger dyr menneskelige egenskaber kaldes det antropomorfisme. Det var noget jeg lærte om meget tidligt i min ridekarriere da jeg først blev introduceret til lærings teorien og Andrew McLean.
Og der er meget rigtigt i det.
Når vi ser hesten gennem en menneskelig linse kan vi let misforstå deres adfærd, og tro at hesten leger når den viser stereotypi eller at den er fræk og udspekuleret når den viser konfliktadfærd. Når vi på denne måde fejltolker hestens adfærd og pålægger den egenskaber den ikke har, så er vi ikke i stand til at træne hesten effektivt og sandsynligheden for stress og konfliktadfærd øges betydeligt.
Men hvad så hvis man opfatter dyr som værende biologiske robotter, kun med forprogrammerede instinkter og uden følelser? Er det ikke også en fejltolkning som skader hestens velfærd? Jeg vil faktisk mene at det kan være endnu mere skadeligt end antropomorfisme. Når vi ikke opfatter at dyrs adfærd er forbundet med følelser, så fører det til uempatisk behandling af dyrene og det bliver lettere for os at ignorere når dyrene prøver at kommunikere deres sindstilstand, som bare værende en refleks eller tillært respons.
Men nu om dage har vi faktisk god grund til at tro på at dyr har følelser.
Selvom det i mange år har været tabu i videnskaben at tale om dyrs følelser, er der de senere år kommet mere og mere fokus på det, og der er flere meget anerkendte teorier om dyrs følelser. En af dem er
Verdens berømte neuro forsker Jaak Panksepp som mener at, fordi vi deler det samme nervesystem, hormon system og basale anatomi af hjernen deler 7 primære følelses systemer med alle pattedyr.
Det er let at få øje på forskellene når vi sammenligner os selv med dyr, og gennem årtier har vi i videnskaben på egocentrisk vis været meget optaget af vores egen veludviklede præfrontale cortex. Det er området hvor de højere kognitive processer finder sted. Evnen til at reflektere og planlægge. Her er vi dyrene meget overlegne.
Men følelses systemerne ligger ikke i den præfrontale cortex, de ligger i de dybere, ældre strukturer af hjernen som er langt mere ensartede blandt pattedyr.
Evnen til at have følelser er formentlig udviklet meget tidligt i evolutionen af pattedyr og har bidraget til mange arters overlevelse gennem tiden. Og det giver mening, når vi tænker over det. At føle angst kan redde et byttedyr fra at blive spist, sådan så den ikke behøver igennem ”trial and error” læring. At føle omsorg eller kærlighed kan knytte flokdyr tættere sammen og bidrage til mere konfliktfri samvær.
Fra et evolutionsmæssigt synspunkt giver det mening at pattedyr har følelser.
Tilstedeværelsen af følelser forklarer mange, hvis ikke alle dyrs medfødte instinkter. Fx ved vi at flugt ikke er en tillært egenskab hos heste. Men vi kan ikke forklare hvordan sådan en medfødt respons finder sted, medmindre vi kan forklare det med følelsessystemet. Frygt.
Takket være Jaak Panksepps arbejde ved vi i dag meget mere om hvad disse følelser er og hvilket adfærd de fører til. Jaak har været involveret i flere forsøg hvor man har brugt ”Deep Brain Stimulation” hvor man har tilført elektriske signaler til et specifikt område af et dyrs hjerne, som hos mennesker er associeret med en følelse og så observeret dyrets adfærd. En del af forsøgene handlede også om at finde ud af hvad dyrene synes om de følelser man fremkaldte, så ved at give dyret en mulighed for at undslippe den elektroniske stimuli eller selv aktivere den, har man fundet frem til hvilke af de følelser som dyret kan lide at føle.
Jaak er igennem sine studier kommet frem til 7 basale følelses systemer som han mener er universelle for alle pattedyr. Han mener ikke nødvendigvis at disse følelser er de eneste der er, måske er der flere, måske er der nogen der er artsspecifikke. Jaak hævder heller ikke at disse følelser nødvendigvis opleves af dyr på samme måde som de opleves af mennesker, den slags ligger stadig udenfor vores evne at teste. Det Jaak er kommet frem til er blot at vi har formentlig har flere ligheder i vore emotionelle liv end vi før har vidst.
De 7 følelsessystemer som Jaak er kommet frem til er vist i illustrationen højere oppe på siden. Jeg har tilladt mig at oversætte de originale betegnelser fra engelsk. De oprindelige betegnelser værende: SEEKING, RAGE, FEAR, LUST, CARE, PANIC/GRIEF and PLAY. Altid skrevet med stort for at differentiere fra den måde vi normalt opfatter ordene.
De første 3 er basale følelser og de sidste 4 mener Jaak er sociale følelser. Sociale følelser værende noget der har at gøre med andre individer og flok mentalitet at gøre. I forsøgene påviste man at dyrene godt kan lide at få deres SØGE, LYST, OMORG og LEG system aktiveret, men at de ikke bryder sig om at have deres VREDE, FRYGT eller PANIK/SORG system aktiveret.
Dette er især interessant hvis vi ser på dominans teori hvor heste som opfører sig aggressivt vil anses som værende dominante. Men ifølge Jaaks studier har dyr ikke lyst til at føle vrede eller aggression. Så teorien om at nogle heste har lyst til at bestemme over os og dominere os, eller hinanden, falder lidt til jorden i lyset af denne opdagelse. Jaak nævner desuden i sin bog Affektive Neuroscience – the foundation of human and animal emotions, at det er meget muligt at der eksisterer et dominans system i hjernen, men at der til dato ikke er fundet noget evidens derfor.
Kilder:
Affective Neuroscience: The Foundations of Human and Animal Emotions – Jaak Panksepp
